Endelig genhusning - Finally Rehousing

I forbindelse med vores renovering har vi hele tiden været klar over, at vi skulle genhuses. Ingen problem i det.

Men først blev den varslet til den 8. december. Så blev den udsat til 18. februar, og derefter til ca. 24. april - for nu igen tilbage til den 18. februar. Det skyldes loven om legalt varsel, som jeg ikke vil komme ind på her.

Så det er lige om et øjeblik.

Det er en underlig tanke, men også spændende. Jeg skal rystes lidt rundt i posen, og det er sundt at prøve noget nyt. Jeg har set min genhusningslejlighed, og den er fin. Der skal jeg nok blive glad for at være i de næste ca. 7 måneder.

I morgen kommer flyttekasserne, og så må jeg se, hvad jeg kan pakke, når der nu er så mange dage til. Det er nu ikke sådan, at min kalender ser ud, som om jeg har meget tid, for da jeg troede, at der var lang tid til, at jeg skulle ud her fra, bookede jeg alt muligt, som jeg nu også skal have gjort - og der er en rund fødselsdag i vente, så der er nok at se til. Det bliver en livlig tid.

Jeg har boet her i 8 år, og det har været en god opgang at bo i. Søde mennesker, som jeg har lært at kende rigtig godt. Uge 8 er ugen, hvor vi bliver spredt for alle vinde. Men vi holder kontakt.

Så her er et sidste look på denne stue, før jeg starter nedpakningen.

In connection with our renovation we have all along known, that we would be rehoused. No problems there.

But at first it was to be at December 8th last year. Then it was postpones until February 18th, and then approx. April 24th - for now again to return to February 18th. It is all about legal notices, which I wouldn't go into here.

So it is soon.

It is a strange thought, but also exciting. I am going to be shaken around a bit, and it is healthy to try something new. I have seen my temporary flat, and it is really nice. I am sure, that I am going to like it there, and I am going to stay for approx. 7 month.

Tomorrow the moving boxes will be delivered, and then I will find out, when I am going to start packing. There are still many days to go. Which might not be quite right, when I look in my calendar, because when the move was postpones, I booked a lot of other things, which I now also have to do - and there is a big birthday coming up. It will be a lively period.

I have lived here for 8 years, and it has been a good staircase to live in. Wonderful people, whom I have gotten to know very well. Week 8 is the week, where we will be spread all over the area. But we will keep in touch.

So this is the last look at this living room, before I start the packing.

Mit 'Tupperware' - My 'Tupperware'

Plastic er langsomt ved at blive sluset ud af mit hjem. De plasticting, som jeg mistænkte at indeholde thalater, er blevet smidt i vores lokale plastickontainer, som bliver kørt til fjernvarmecentralen, der destruerer det på ansvarlig vis.

Resten af plastictingene vil, efterhånden som de går i stykker eller på anden måde bliver ubrugelige, ryge det samme vej. Der er ingen grund til at skaffe nyt, før andet er brugt op, og når det nu en gang er blevet produceret, kan det lige så godt blive brugt.

Så hvad har jeg så i mit køkken? Hvad har erstattet plastikken?

Jeg har en masse skønne glas med låg af forskellig art. Nogle har jeg selv købt (med forskelllige madvarer i), andre har jeg 'gaflet' fra venner og bekendte. Glas-samler-damen! Ja, vi skal jo alle sammen have en hobby!

Det fungerer for mig. Jeg bruger dem til alt. To frikadeller til pålæg, istandgjorte grøntsager, middagsrester, og jeg har let ved at se, hvad jeg har i køleskabet, og de er lette at vaske af i opvaskemaskinen. Og så koster de ikke noget!

Og hvis de går i stykker, kommer de i glaskontaineren og bliver genbrugt uden at gøre nogen skade for miljøet. Win-win!

En plastic kontainer tilbage! Jeg mangler stadig en god opbevaring til mit smør.

One plastic container left! I am still missing a good container for my butter.

Total thai-kylling middag - Total Thai chicken dinner

Plastic is slowly disappearing from my home. The plastic containers, which I suspected might contain phthalates, were thrown in our local plastic container, and driven to a plant, which destroys them in a responsible manner.

The rest of my plastic containers will, when they break or otherwise become unusable, go the same way. There is no reason to buy something new, when you still can use things. Just to throw something is not sustainable. You should use, what you have, until its end, now it has been produced.

So what do I have in my kitchen? What has replaced the plastic?

A lot of beautiful glass containers in different shapes. Some I have bought (with lots of food in), others I have 'snatched' from friends and relatives. The glass collector lady! Yes, we all have to have a hobby!

It works for me. I use them for everything. A couple of meatballs for next days lunch, washed vegetables, leftovers from yesterday. It is easy to see, what I have in my fridge, and they are easy to clean. And then they cost nothing!

And if they break, they go to the glass container and will be reused without doing any damage to our environment. Win-win!

Hvad er god design? - What Is Good Design?

Design er blevet det, alle har. Vi har alle lidt Royal Copenhagen. Vi har alle lidt Georg Jensen. Vi har alle lidt Kay Bojesen. Vi har alle sammen det samme. Det er dyrt, og det siges, at det er god smag.

Og det er er alt sammen blevet masseproduktion. Alt Danish Design bliver nu produceret i Kina, Cambodia, Indien m.m.

Flere og flere er heldigvis begyndt at gøre sig tanker om, hvordan disse ting er lavet. Hvad tingene er lavet af og omstændighederne, de er lavet under. Men uanset hvor billige de er i produktionen, bliver de solgt som semi-luksus ting.

Jeg har nået det stadie, at jeg blevet lidt allergisk overfor begrebet design. Alle ting er jo designet af en eller anden på et tidspunkt. Jeg er træt af det, og jeg har det dårligt med, at der hele tiden er nye ting, som vi bliver bombarderet med at skulle købe for at vise, at vi er 'med', at vi har råd, og at vi har god smag.

Det er også lidt underligt! Hvordan kan noget, som jeg har købt sidste år for dyre penge, sælges billigt ud i år, fordi der er kommet noget 'bedre' på markedet? Det er egentlig ikke et spørgsmål, for det ved vi jo alle sammen godt. Men hvad er det, der udløser vores egen trang til at købe det, når vi har rigtig gode ting til samme formål der hjemme allerede?

Jeg har solgt de fleste af mine masse-producerede designting, og jeg savner intet af det, og det var ret mange ting. Jeg har dog beholdt de ting, som er i brug. Det drejer sig om 5 ting, der er i daglig brug i køkkenet og 3 pynteting, som jeg har fået til en speciel anledning. De ting, jeg solgte, var noget, som jeg ikke følte tilførte noget personligt til mit hjem. Tværtimod.

Men hvad er god design? Det er jo et spørgsmål om smag, men for mig er det, når jeg kan sige:

Det er noget, der fungerer.
Det er noget, der bliver brugt.
Det er noget, som man nyder at bruge og vedligeholde (det er her god design virkelig viser sig!)
Det er noget, som passer til ens livsstil.
Det er noget, der holder.
Det er noget, der er smukt.
Det er noget, der er produceret med omtanke - menneskeligt og miljømæssigt.

Det er allerede er i vores skabe, mister ikke værdi, hvis vi bruger det, og derfor er der ingen grund til at købe noget nye. Brug det, du allerede har.

Det her er god design for mig - This is what I think good desing is about.

Design has become the stuff, we all have. We all have a bit of Royal Copenhagen. We all have a bit of Georg Jensen Silver. We all have a bit of Kay Bojesen. We have all got the same. It is expensive, and it is said to be good taste.

And it is all become mass production. Because all Danish Design is now being made in China, Cambodia, India etc.

More and more people have fortunately started to think about, how these products are being made. What they are made of and the circumstances under with they are produced. But not matter how cheap they are to produce, they are sold as semi luxury products.

I have reached the state, where I have become a bit 'allergic' towards the concept design. All thing are designed at one point of time. I am tired of it, and I feel bad about, that new things pop up, which we are being bombarded with, to show that we are 'in', that we can afford it, and that we have good taste.

It is also a bit odd! How can something, which I bought last year at pricy costs, being sold out this year, because something 'better' has replaced it? This is not really a question, because we all know that very well. But what is it, that triggers our desire to buy it, when we already have perfectly good things at home that covers the same purpose?

I have sold most of my mass produced design items, and that was quite a lot, and I don't miss any of them. I have kept the items, which are in use. There are 5 things, which are in daily use in my kitchen, and 3 decorative items, which were given to me at special occasions. The things, I have sold, were things, I didn't feel added anything personal to my home.

But what is good design? For me it is, when I can say:

It is being used.
It is something, I enjoy using and maintaining (the sign of really good design!)
It is something, which fits my lifestyle.
It lasts.
It is beautiful.
It has been produced with conscience- considering humans as well as the environment.

This things, we have got in our closets and cabinets don't use value, if we use them, so there is no reason to buy new stuff. Use, what you already have.

Trappen til Lykke - The Staircase to Happiness

Lykke er for mig glimt, der kommer uventet. Glæde er noget, jeg føler dagligt. Taknemlighed er noget, jeg føler hele tiden. Jeg er taknemlig for, at jeg har en skøn familie, dejlige venner, et hjem, der giver mig tryghed og varme. Mad på bordet. At jeg fysisk fungerer godt.

Jeg gør altid min dag op, før jeg lægger mig til at sove. Hvis den har været træls, tænker jeg over, hvordan jeg kan ændre det i morgen, og hvis jeg ikke lige har løsningen, lader jeg det hvile. Mange problemer løser sig selv, når man får lidt distance til dem. Hvis dagen har været helt almindelig, så er jeg glad for det, og hvis jeg har følt lykke, føler jeg mig dybt taknemlig. Jeg bestemmer mig for, at næste dag bliver en dag, hvor jeg vil gøre en indsats igen. Hele denne lille sceance giver mig ro. Jeg skal sove og begynde på en ny dag i morgen. Det er en gave.

Men reklameverdenen og hele forbrugersamfundet fortæller os, at vi bare lige skal lidt længere op ad trappen, for når vi når til enden af den, så er vi mere lykkelige, mere attraktive, sikkert rigere med smukke hjem og store biler - og status. Men vi ved jo godt, at der er ingen ende på den trappe, for vi kan ikke købe os til lykke. Vi når ikke i mål.

Tænk i stedet over, hvor mange mennesker og ting, som du kan være taknemlig og glad over, at du har i dit liv. Lad være med at tage nogen eller noget for givet. Værdsæt det, du har nu.

Det er det absolut bedste udgangspunkt for at være lykkelig.

Lykken er, når mindste favoritperson siger "egern", og man kan genkende ordet!

Happiness is, when the smallest favorite person says "squirrel", and you can recognize the word!

Happiness for me are sudden glimpses. Joy is something I feel daily. Gratefulness is something, I feel all the time. I am grateful for having a wonderful family, great friends, a home, which gives me warmth and safety. Food on the table. That I physically are functioning well.

I always evaluate my day, before I sleep. If it has been a annoying, I think about, how I can change it tomorrow, and if I don't find an immediate solution, I let it rest. Many problems solve themselves, when you get a little distance to them. If the day has been quite ordinary, I am pleased with that, and if I have felt happy, I feel deep gratitude. I decide, that the next day is a day, where I will make an effort again. This small ritual gives me peace. I will go to sleep and start a new day tomorrow. It is a gift.

But the advertisers and the whole consumer society tell us, that we just have to climb up the latter a little longer, because when we are at the top, we will be more happy, more attractive, probably richer with beautiful homes and big cars - and status. But we know, that there is no top of the stairs, because we cannot buy happiness. We will never reach the goal.

Instead think about, how many people and things, you can be grateful for and happy about having in your life. Don't take anybody or anything for granted. Appreciate what you have now.

It is the absolute best starting point for being happy.

Venskab - Friendship

I dag sagde jeg farvel til en god veninde, som jeg har kendt i 35 år.

Hvad det betyder, kan ikke rigtig udtrykkes endnu, for det er når hverdagen sætter ind, og man opdager, at situationen er permanent, at man skal finde ud af at leve med det. Der til er jeg nok ikke kommet endnu.

Vi har de sidste 16 år haft en fast tradition. Hvis ingen af os skulle noget andet lørdag eftermiddag, mødtes vi til kaffe og en stor flødekage. Og diskussioner. Mange diskussioner.

Min veninde var noget ældre en mig, og vi lærte hinanden at kende på et HF kursus. Jeg gik der, fordi jeg ville have en eksamen. Hun gik der, fordi hun elskede bøger og sprog. Og vi var næsten aldrig enige om noget. Vi var så forskellige, og det gjorde vores forhold så specielt. Vi blev klogere, skarpere og mere opmærksomme af at være sammen. Fordi vi gav hinanden noget. Et større og bredere perspektiv. Vi lyttede og lærte.

Ethvert menneske, der dør, efterlader et tomrum, og selv man siger, at tiden læger alle sår, så tror jeg ikke rigtig på det. Men man lærer at leve med visheden om, at man har kendt et dejligt menneske, og at det har gjort en rigere.

Men som sagt - der til er jeg ikke kommet endnu.

Today I said goodbye to a good friend, whom I have known for 35 years.

What that means, it not possible to express yet, because it is when everyday life starts, that you realize, that this situation is permanent, and that you have to learn to cope with it. I am not quite there yet.

For the past 16 years we have had a tradition. If none of us was going to do something else during Saturday afternoon, we met for coffee and a big piece of layered cake. And discussions. Lots of discussions.

My friend was quite a bit older than me, and we first met at evening classes in Danish literature. I went to school, because I wanted to pass my exam. She went there, because she loved Danish and literature. And we practically never agreed about anything. We were so different, and it made our relationship something special. We got wiser, sharper, and more alert being together. Because we gave each other something. A bigger and different perspective. We listened and learned.

Every person, who dies, leaves a void, and even if you say, that time heals all wounds, I am not so sure. But you learn to live with the knowledge, that you have known a wonderful person, and that it has made you richer.

But as said - I am not quite there yet.

En ny udsættelse - A New Postponement

Nu er det ved at komme tæt på. Jeg har fødderne i starthullerne. Jeg bliver genhuset om ca. 6 uger.

Næste uge kommer flyttekasserne. Jeg har pakket min kælder i denne uge, så der er plads til kasserne der, for hvem har lyst til at have en hel masse kasser stående i lejligheden i flere uger? Der bliver godt nok en del løben op og ned af trapper fra 4. sal, når jeg skal bruge dem, men det er jo god motion.

Sådan havde jeg skrevet i torsdags som starten på det ny indlæg - og så blev jeg klogere! Flytningen er udsat i yderligere 6-8 uger! Øv, øv, øv! Først blev jeg dybt frustreret. Det er anden gang, den bliver udsat.

Men så tænkte jeg: Er det ikke forventeligt, at der i så stort projekt vil komme forsinkelser? Alt andet ville næsten være for godt til at være sandt. Og der er jo ingen, der gør det for at genere nogen.

Så jeg hankede op i mig selv. Jeg bor jo godt. Det er mit hjem, og når jeg ikke er flyttet, så kan jeg bare fortsætte med at bo godt. Og hvad hjælper det i den sidste ende at være frustreret eller arrig. Den eneste det rammer, er mig, og det er da for dumt.

Så jeg tager det som ekstra tid, hvor jeg får mulighed for at lave nogle af de ting, som jeg egentlig havde tænkt mig at gøre, når jeg kom ned i min midlertidige lejlighed. Så er de gjort!

Så jeg er gået i kreativ-tilstand. Nu skal der laves ting!

Vågnede op til lidt sne - Woke up this morning to a bit of snow

Now it is close. I have my feet in the starting blocks. I will be rehoused in approx. 6 weeks from now.

Next week the moving boxes will arrive. I have packed the stuff in my basement this week, so I have room for the boxes, because who wants a lot of boxes standing around in the flat for weeks? I will have to run up and down the stairs from 5th floor, when I am going to use them, but that is good exercise.

That is what I wrote last Thursday as the start of my new blog post - and then I got wiser! The move has been postponed for another 6-8 weeks! Aauurrgghh! At first I got deeply frustrated. It is the second time, it has been postponed.

But in a project as big as this isn't it to be expected, that delays happen? Everything else would be to good to be true. And nobody's doing it to make any harm.

So I got a grip of myself. I live well, where I am. It is my home, and when I haven't moved, I can just go on living well. In the end what kind of good does it do to be frustrated or angry. The only one getting hurt is me, and that is too silly.

So now I will take this as extra time, where I get the possibility to do some of the stuff, I had thought of doing, when I had been rehoused in the temporary flat. Then they are done!

So I have gone into creative mood. Stuff is going to be done!

Ønskeslisten for 2019 - The Wishing List for 2019

Jeg har en løbende ønskeliste. En liste, hvor jeg skriver de ting, som jeg ønsker mig, eller jeg tror, at jeg ønsker mig. Det er ikke en liste over ting, jeg trænger til, men en reel ønskeliste.

Men der er ofte ting, der ikke overlever på listen. Når jeg kigger den igennem, tænker jeg somme tider: Hvorfor i alverden ønskede jeg mig det?

Jeg tror, at jeg somme tider bliver påvirket af noget, som skaber et 'falsk' ønske i mit hoved. En reklame, noget jeg ser hos en ven, eller bare en impuls, og det ønske kunne være blevet et indkøb, hvis jeg havde handlet med det samme i stedet for at skrive det ned.

Ønskelisten for 2018 indholdt 36 ønsker i alt. 13 af ønskerne er blevet opfyldt. Nogle af dem har jeg fået til jul og fødselsdag, andre har jeg købt selv. 8 ting ønsker jeg mig stadig, men de resterende 15 ønsker er blevet kasseret efter at have stået på listen et stykke tid, fordi jeg ikke ønsker mig dem mere! Det synes jeg er ret interessant.

Med en løbende ønskeliste kan man frygte, at det man ønsker sig, ikke findes dagen efter - men så findes der noget andet næsten magen til. Der kommer altid en ny bluse eller et nyt kamera mere. Der kommer altid mere af alt!

Fordelen ved en ønskeliste er, at man ikke står med et pludselig indkøb, som man har brugt penge på, skal finde plads til, og som man måske slet ikke har brug eller bliver glad for. En ønskeliste kan blive til mange sparede penge og meget sparet plads i løbet af et år.

Så se at komme i gang med at skrive din ønskeliste for 2019.

Et af de opfyldte ønsker fra listen - der dog ikke er helt færdig endnu. I får den at se senere.

One of the fulfilled wishes from the wishlist - yet not totally finished. You will see it later.

I have a running wishing list. A list, where I write all my wishes, or all the stuff I think, I want. It is not a list of things I need, it is a list of wishes.

But often things don't survive the list. When I look though it, I sometimes think: Why on earth did I write that down?

I think, that these wishes pop up, when I see something, which creates a 'false' wish in my head. Maybe an ad, maybe something I see at a friend's house, or maybe just an impulse, and that impulse had ended in a purchase, if I hadn't written it down instead.

The wishing list for 2018 contained 36 wishes. 13 of the wishes have been fulfilled. I have received some of them as gift for my birthday or Christmas, others I have bought myself. There are still 8 wishes on my list, but the remaining 15 wishes have been discarded after having been on the list for a while, because I don't want them anymore. I think, that this is quite interesting.

With a running wishing list you could be afraid of missing out on your wish - but there will always be something almost the same. There will always be one more blouse and one more camera. There will always be more of everything!

The advantage of the wishing list is, that you don't have an impulse purchase on your hands all of a sudden, which have cost money, which you should find space for, and maybe which you don't even need or love. It can become a lot of money and space saved in a year. 

So start writing your wishing list for 2019.

At pakke kuffert - To Pack a Suitcase

Før jeg tog sydpå til jul, havde jeg nogle overvejelser med hensyn til pakningen af min kuffert, og jeg lovede at vende tilbage og fortælle, hvad resultatet blev.

Hvis jeg skal være af sted i en uge, rejser jeg kun med en trolley, som jeg checker ind, fordi jeg ikke gider at bøvle med den i flyet. Der ud over har jeg et blødt net med lynlås, som jeg tager med mig, hvor jeg har læsestof, min makeup pung, andre personlige ting og nogle snacks. Dem havde jeg dog glemt denne gang. Min lille cross-over taske kan også været i nettet, hvis jeg rejser med et hysterisk flyselskab, der tæller al baggage med - hvilket jeg nu prøver at undgå.

Jeg tog afsted med

• En hvid sweater i den pænere ende, som kunne dresses op eller ned. Jeg havde et mørkeblåt silketørklæde med prikker, som matcher, og mit nye sølvhjerte, så det var til de mere festlige anledninger, og blev senere brugt til hverdag.
• En mørkeblå sweater.
• En hvid tyndere sweater med blå striber, matchende alt det ovenstående.
• En grå sweatshirt, som jeg rejste i begge veje.
• Et par blå jeans, som var til daglig og rejsebrug.
• Et par pæne sorte jeans, der kan gå for at være almindelige bukser.
• Lidt ekstra smykker i form at øreringe, der 'larmer' lidt, så man kan ændre looket.
• Syv par trusser, syv par sokker, 2 bh'er, og jeg var væk 6 dage.
• Selvfølgelig toiletartikler og medicin (det eneste tilfælde hvor jeg går ind for 'for sikkerheds skyld').
• Og så en masse gaver :-)

Det blev faktisk helt perfekt! Jeg fik pakket lige præcis det, jeg skulle, så der var ingen tøjkriser.

Måske har jeg lært det?

Before I went South for Christmas, I had some considerations about packing my suitcase, and I promised to give you a feedback.

If I am going away for a week, I go with my trolley, which I check in, because I cannot be bothered with it on the plane. In the plane I take a soft tote with a zipper, where I have my book/magazines, my make up purse, other personal stuff and some snacks - which I forgot this time. My little cross-over bag can be in the tote, if I travel with one of the hysterical airlines, which counts all kinds of luggage - which I am trying to avoid.

I left with

• A nice quality white sweater, which could be dressed up or down. I had a dark blue scarf with dots which matched, and with my new silver heart, it was the festive outfit, which later was used for daily use.
• A dark blue sweater.
• A thinner white sweater with blue stripes, matching all the above.
• A gray sweatshirt, which I traveled in both ways.
• A pair of dark blue jeans for travel and everyday use.
• A pair of nice black jeans, which can work as a pair of ordinary black pants.
• A bit of extra jewelry like earrings, which are a bit 'noisy', so you can change your look.
• Seven pair of panties, 7 pairs of socks, 2 bras, and I was gone for 6 days.
• Of course toiletries and medicine (the only exception where I go for 'just in case')
• And a lot of presents.

It actually became perfect! I had packed just, what I should, so I had no dressing crises at all.

Maybe I have learned it?

Nytårstalen - The New Years Speech

Forhåbentlig bliver 2019 et godt år, og jeg ved ikke med jer, men jeg er fyldt af uro, som jeg ikke rigtig ved, hvad jeg kan gøre ved. Vi lever i en verden med stor turbulens.

Klimaet. Grådigheden i den finansielle verden. Politiske aftaler, der bliver brudt. Den 'smarte' snyder den mindre smarte. Nogle har alt for meget. Mange har alt for lidt. Solidaritet er blevet et fremmedord. Mantraet er mig, mig, mig.

Alligevel håber jeg på, at flere vil vågne op og tænke på, hvordan vi behandler vores omgivelser - her tænker jeg på klimaet. Vi kan gøre meget mere, end vi gør. Start med at 'feje for egen dør'. Vi kan genbruge, bruge vores ting i længere tid, købe mindre, købe bedre. Tænke natur, ikke plastic. Sortere, give videre. Spise mindre kød. Flyve mindre.

Grådigheden er alles ansvar. Mange svindler sig til rigdom på bekostning af dem, der egentlig har behov. De fleste af os har nok, og endda så vi kan dele lidt ud. Men den enkelte kan ikke 'klare' hele verden. Vi kan dog ændre adfæren i vores egne liv og livet lige udenfor døren. Dér kan vi rent faktisk kan gøre en forskel, og mange, der gør lidt, bliver samlet til meget.

Det her er ikke særlig opmuntrende, men jeg håber, at vi i 2019 vil standse op og se, hvordan vi kan gøre tingene bedre (meget bedre!) - og det kræver, at vi begynder med os selv.

Så rigtig godt nytår - alligevel! Det er dit og mit ansvar.

                                                    ...oooOOOooo...

Hopefully 2019 will be a good year, and I don't know about you, but I am feeling an anxiety, which I don't quite know what to do about. We live in a world with a lot of turbulence.

The climate. The greed in the financial world. Political deals being broken. The 'smart ones' cheat the less smart ones. Some have way too much. Many have way too little. Solidarity has become a foreign word. The mantra is me, me, me.

Still I hope, that more people will wake up and think about, how we treat our surroundings - here I am thinking about the climate. We can do a lot more, than we do now. We can reuse, recycle, buy less, buy better. Think natural materials, not plastic. Sort, pass things on. Eat less meat, fly less.

The greed is everybody's responsibility. There are many cheaters out there, who make themselves rich (money wise) at the expense of those, who are in need. Most of us have enough, and in a scale that we can share. But the single person cannot handle the world. Though we can change our own lives and make an impact right outside our own door. We should set in, where we actually can make a difference, and a lot of people doing a little, will end up with a lot.

This is not very comforting, but I hope, that we in 2019 will stop and consider, how we can make things better (much better!) - and that requires, that we start with ourselves.

So a Very Happy New Year to all of you. It is yours and my responsibility.