Venskab - Friendship

I dag sagde jeg farvel til en god veninde, som jeg har kendt i 35 år.

Hvad det betyder, kan ikke rigtig udtrykkes endnu, for det er når hverdagen sætter ind, og man opdager, at situationen er permanent, at man skal finde ud af at leve med det. Der til er jeg nok ikke kommet endnu.

Vi har de sidste 16 år haft en fast tradition. Hvis ingen af os skulle noget andet lørdag eftermiddag, mødtes vi til kaffe og en stor flødekage. Og diskussioner. Mange diskussioner.

Min veninde var noget ældre en mig, og vi lærte hinanden at kende på et HF kursus. Jeg gik der, fordi jeg ville have en eksamen. Hun gik der, fordi hun elskede bøger og sprog. Og vi var næsten aldrig enige om noget. Vi var så forskellige, og det gjorde vores forhold så specielt. Vi blev klogere, skarpere og mere opmærksomme af at være sammen. Fordi vi gav hinanden noget. Et større og bredere perspektiv. Vi lyttede og lærte.

Ethvert menneske, der dør, efterlader et tomrum, og selv man siger, at tiden læger alle sår, så tror jeg ikke rigtig på det. Men man lærer at leve med visheden om, at man har kendt et dejligt menneske, og at det har gjort en rigere.

Men som sagt - der til er jeg ikke kommet endnu.

Today I said goodbye to a good friend, whom I have known for 35 years.

What that means, it not possible to express yet, because it is when everyday life starts, that you realize, that this situation is permanent, and that you have to learn to cope with it. I am not quite there yet.

For the past 16 years we have had a tradition. If none of us was going to do something else during Saturday afternoon, we met for coffee and a big piece of layered cake. And discussions. Lots of discussions.

My friend was quite a bit older than me, and we first met at evening classes in Danish literature. I went to school, because I wanted to pass my exam. She went there, because she loved Danish and literature. And we practically never agreed about anything. We were so different, and it made our relationship something special. We got wiser, sharper, and more alert being together. Because we gave each other something. A bigger and different perspective. We listened and learned.

Every person, who dies, leaves a void, and even if you say, that time heals all wounds, I am not so sure. But you learn to live with the knowledge, that you have known a wonderful person, and that it has made you richer.

But as said - I am not quite there yet.