Tuesday, November 27, 2018

Et nyt smykke - A New Piece of Jewelry

For nogle år siden gik den halskæde, som jeg altid gik med, i stykker. Jeg fik den i barselsgave af min mor og far med min søns navn indgraveret på bagsiden. Jeg elsker det smykke. Det er en af mine mest værdifulde ting. Men det kan ikke repareres mere. Det er slidt op! Det var et sølvhjerte i en tyk kæde.

Jeg har ikke siden fundet noget, der kunne erstattet det - det er der nu ikke noget, der kan - men for nogen tid siden så jeg en kæde, som jeg ikke har kunnet glemme. Og nu er den blevet min.

Det er den ene del af historien. Men der er en anden historie, der også er fin. Da jeg kom hjem med kæden, fandt jeg ud af, at det hjerte, jeg havde fået med, ikke kunne gå ind over kæden, så jeg måtte af sted igen for at bytte det.

Da jeg kom ind i forretningen fandt jeg ved et tilfælde ud af, at jeg havde fået kæden til en forkert pris. Jeg havde kun givet halvdelen af prisen for den. Jeg blev lidt forlegen ved det, men bestyreren af forretningen sagde, at det var jo ikke min fejl, men deres, så det skulle jeg ikke slet ikke tænke på, og så fik jeg oven i købet procenter på det hjerte, som jeg byttede mig til, og alt skete med et stort smil og fantastisk betjening.

Jeg har en god fornemmelse af, at der følger noget godt med denne hjertehalskæde.


Some years ago I was wearing the same necklace every day - until it broke. The necklace was a present for me from my parents, when I gave birth to my son, and his name was engraved on the backside. I love that necklace. It is one of my most precious belongings. But it is beyond repair. It has been worn to pieces! It was a silver heart in a thick chain.

I haven't since found anything to replace it - nothing actually can - but a while ago I saw a necklace, which I haven't been able to forget. And now it has become mine, and I am very happy about it. I have always loved to wear a heart around my neck.

That is one part of the story. But there is another nice story connected to it. When I come home, I found out, that the heart, I had chosen, was too small for the chain, so I had to go back to the shop to change it.

When I came into the shop, I accidently found out, that I only had paid half price for the chain. I became a bit embarrassed about it, but the shop manager said, that it wasn't my fault, but theirs, so I shouldn't think anything about it, and on top of that I had a discount on the heart, I bought, and everything was done with a big smile and a fantastic service.

I have a good feeling about, that something good follows this heart necklace.

Friday, November 23, 2018

Min favorit... - My Favorite...

Den er så blød. Så tynd og lækker at have på. Smidig og hverken for varm eller for kold.
Min natkjole!

Ja, det er nok lidt en overdrivelse at kalde det en natkjole, det er mere en nat-t-shirt. Og den er ikke køn. Den er bestemt heller ikke sexet!! - men så dejlig, så dejlig. 

Og den er heller ikke ny. Så forleden morgen, da jeg lå halvvågen, før uret ringede, kløede min albue, og jeg opdagede et hul. Et hul!  Hvad nu? Min yndlingsnatbeklædning kunne da bare ikke været slidt op. Så jeg gik den efter i sømmene, og de holder lidt endnu. Der var bare det her hul. Jeg har for spidste albuer! Jeg tog den på næste aften inklusive hul, men jeg kunne slet ikke abstrahere fra det, og min finger kørte rundt i det, og det blev lidt større.

Næste dag gik jeg og overvejede, om der kunne gøres noget ved det, og så kom jeg i tanker om, at jeg har købt bogen Mending Matters. Efter ca. 5 minutters overvejelse, blev jeg enig med mig selv i, at den sy-teknik vel også kunne bruges på noget andet end denim, silke og hør. Og det kunne den.

Ikke langt fra tanke til handling fik jeg vasket nat-tingen, tørret den, og så begyndte jeg at sy. Jeg er lidt glad for, at Katrina Rodabaugh skriver i sin bog, at det kræver lidt øvelse at gøre stingene lige store, men jeg lod mig ikke gå på og broderede løs!

Det var rigtig sjovt! Det er ikke sidste gang, at jeg reparerer noget på den måde, fordi det virker ærligt og respektfuldt. Lidt som at sige: "Hej, du er gået i stykker, men du har tjent mig godt, og nu vil jeg gøre noget for, at du holder lidt længere, for jeg er glad for dig." Den føles faktisk lidt mere værdifuld nu, hvor jeg har lagt indsats i at bevare den. 

Det er vel, hvad man kan kalde en slags slow fashion.

Rigtig god weekend!



It is so soft. So thin and wonderful to wear. Smooth and neither too warm or too cold.
My nightgown!

Well, it is probably an exaggeration to call it a nightgown, it is more at night t-shirt. And it isn't pretty. Nor is it sexy!! - but so good, so good.

And it isn't new either. So the other morning, half awake before the alarm went off, my elbow was itching, and I discovered a hole. A hole! So what now? My favorite night dress couldn't be worn down. So I examined it, and it was otherwise fine. There was just that hole. I have too pointed elbows! I wore it the next night, hole and everything, but I couldn't just ignore it. My finger was twisting and turning around in it, and it became bigger.

The next day I gave it some thought. If it was worth doing something about it, and then I remembered, that I have bought the book Mending Matters. After approx. 5 minutes of consideration, I came to the conclusion, that the described sewing technique probably could be used on cotton, too. And it could.

For me there is never a long distance from thought to action, so I washed the night-thing, dried it, and then I started sewing. I am a bit happy about, that Katrina Rodabaugh writes, that it takes some practice to make the stitches the same size, but I didn't let it discourage me and was sewing like mad!

It was fun! It is not the last time, that I repair something that way, because it seems honest and respectful. Like saying: "Hi there, you have become undone, but you have served me well, and now I will do something for you, because I like you, so you can stick around a little longer." It actually feels more valuable now, when I have made an effort to preserve it.

I guess, that it is kind of slow fashion.

Have a great weekend!

Wednesday, November 21, 2018

Hvorfor fejrer du jul? - Why Do You Celebrate Christmas?

Nu bevæger jeg mig lidt ud på tynd is, men... hvorfor fejrer du jul? Af religiøse årsager? Fordi det snart er solhverv? Fordi det er en tradition, eller fordi du ikke kan blive fri? Det er ikke et spørgsmål, du skal svare mig på, men det kan være godt at stille sig selv spørgsmålet.

Jeg vil godt svare, selv om det bliver meget personligt - jeg fejrer jul af religiøse og kulturelle årsager. Indrømmet jeg går kun i kirke, når jeg er inviteret, for jeg behøver ikke at være et bestemt sted for at fejre den 24.12. Selve juleaften tilbringer jeg med favorit-familien, og det drejer sig om at være sammen. Vores jul er dog blevet lidt anderledes over de sidste 5 år, men det vil jeg fortælle om nogle uger.

Men hele sæsonen giver mig en følelse af, at jeg altid bliver revet midt over, når juleræset sætter ind. Jeg er blevet meget bedre til ikke at lade mig dirigere så meget af travlheden, så jeg somme tider føler mig som en slags tilskurer.

Jeg synes dog, at det er lettere utåleligt, at julen bliver så udvandet, at vi ser julepynt før Halloween - nok en kunstig salgskampagne, som vi har overtaget fra udlandet. At trække en hyggelig tid ud, gør den ikke bedre. Singles Day og Black Friday har jeg intet til overs for. Måske er der nogen, der kan købe et billigt tv, men formålet med alle de nedsatte varer er jo at få os til at købe mere - ford vi er dresseret til at lade os manipulere til ikke at kunne modstå et 'godt tilbud' - for så kan vi jo godt købe lidt mere, ikke?

Når man ser blade og magasiner i disse dage, drejer det hele sig om dyre gaver, masser af sammenkomster med mennesker, man ellers aldrig ser, at alt er perfekt og pyntet op - og selvgjort, alt for meget mad, og resultatet er, at alle er totalt udmattede og meget fattigere den 28. december, fordi alt skal nås, inden for en måned.

Så brems op for det, du ikke føler helhjertet for.
Du skal ikke deltage i alt.
Spis ikke mere, end du føler dig godt tilpas. Mindre, men bedre.
Fokusér på det, der er vigtigt for dig og dine.
Giv dig tid. Reflekter lidt over hvorfor.
Se kun de mennesker, du har lyst til at være sammen med.
Giv dig tid til dem, du elsker.

Det er da et julebudskab!

 Julekassen er tidligt fremme i går - The Christmas box is out early this year


I am going out on a limp now, but...why do you celebrate Christmas? Of religious reasons? Because it soon will be solstice (at least in this part of the world). Because it is a tradition, or because you cannot 'wriggle' your way out of it? It is not a question you have to give me an answer to, but maybe you should ask yourself that question.

I will answer, event thought it is getting very personal - I celebrate Christmas of religious and cultural reasons. Admitted, I only go to church, when I am invited, because I don't need to be in a special place to celebrate Dec. 24th. I celebrate Christmas - the 24th here in Denmark - with the favorite family, and being together is the most important thing. Our Christmas has become a bit different over the last 5 year, but I will tell about that in a couple of weeks.

But the season gives me a feeling of being torn apart, when the Christmas race sets in. Though I am getting better about not letting myself get carried away, I feel, that I have become kind of a spectator.

But I think, that it is somewhat annoying, that Christmas has been kind of worn thin, seeing Christmas decorations before Halloween is even close - yet another sales campaign we have adopted from elsewhere. To make the season last longer, doesn't make it better. Singles Day and Black Friday leaves me cold. Maybe someone can get a cheap TV, but the purpose of the few cheaper items is to make us buy more - because we are trained to be manipulated not to be able to resist a 'good offer', and then we can buy a little more, right?

When you see magazines and articles these days, it is all about expensive gifts, parties with people you normally don't see at all, everything fixed up and perfect, preferably made by yourself, way to much food, so everybody are totally exhausted and broke on December 28th, because so many things have to be bought, and so many things have to be done.

Stop for everything that you cannot go into wholeheartedly. 
You don't have to participate in everything.
Don't eat more, than what makes you feel comfortable. Less, but better.
Focus on what is important for you and your loved ones.
Take time. Think a bit of 'why'.
Only spend time with the persons, you really want to spend time with.
Take time for the ones you love. 

That is a Christmas message!

Friday, November 16, 2018

Julegaver - Christmas Gifts

Jo, jeg får også gaver. Normalt bliver jeg spurgt, om jeg ønsker mig noget, og jeg er et temmelig lavpraktisk menneske, så somme tider er der noget, der står til udskiftning, og tæt på jul og fødselsdag ønsker jeg mig så det. Charmerende, nej, måske ikke. Men jeg bliver super glad, og jeg får ikke noget ind i huset, som bare tager plads op, men noget som jeg virkelig ønsker og har brug for, og giveren ved, at gaven bliver brugt.

Jo, jeg giver også gaver. Til de mennesker, jeg holder af. Jeg ved, at for nogle af dem er det bedste, at jeg laver et 'gavekort' på at passe små favoritmennesker med regelmæssige mellemrum, så der  bliver luft til at være et par, der kan gå ud og være voksne for en aften. De synes, at det er skønt, men jeg ved nu ikke rigtig, om det er en gave til dem eller mig, for synes jeg, for jeg synes faktisk, at det er en gave til mig :-)

De små favoritmennesker får selvfølgelig også gaver, og det er ofte noget, som de kan 'gøre' noget med. Jeg kan ikke lide passivt legetøj. Legetøjet skal ikke lege for dem, de skal have mulighed for selv at kreere med det. Og så får de et beløb på deres opsparingskonto.

Der er også nære mennesker i mit liv, som jeg ikke giver gaver. Jeg har en veninde, som jeg har kendt i over 25 år. Hvis vi giver hinanden gaver, er det som regel uden anledning. Hvis jeg står et sted og ser noget, der 'lige er Ruth', så køber jeg det. Men ellers ikke. Det gør bestemt ikke venskabet ringere.

Nu er det jul og gave-ræs, og en virkelig god tid at se på, hvorfor vi giver gaver og ikke mindst hvordan. Gaver kan godt blive lidt tankeløse. Vi kender alle situationen, hvor vi står og er helt blanke i hovedet og slet ikke kan finde ud af, hvad vi kan give onkel Peter, og så køber vi noget, der koster penge, men ender med at være værdiløst, fordi det er tankeløst.

Så lad os tænke lidt på onkel Peter. Hvordan er hans liv skruet sammen? Kommer han ud? Kan han lide at læse? Har han nogen interesser? Skal vi give en invitation til suppe, hvis det er hans favoritmad? Købe en bog? Tage ham med i biografen? Eller hjælpe ham med at male en væg?

Måske skal vi slet ikke give ting, men tid og selskab. Det vil ikke gavne detailhandlen, men jeg er sikker på, at det vil gavne alle os andre - både giver og modtager.

For det er jo ikke noget, der bare skal overstås - vel?


De første gaver er i hus - The first gifts are in house

Yes, I do get presents. Normally I am asked, if I have a wish list, and since I am quite a low practical person, I sometimes want something, which I should have replaced anyway, so that is on my list. Charming? No, maybe not. But I am happy, and I don't get something into my house, which just takes up space, but something which I really want and need, and the giver knows, that the gift will be used.

And yes, I give gifts. To the ones I love. I know, that one of the best things I can do, is to give af'gift card' for taking care of the favorite kiddoes on a regular basis, so the favorite grown ups can have adult nights out. They think,, that it is awesome, but I don't know, if it is a gift for them or me, because I actually think, that the gift is mine.

The small favorite person get presents, of course. They get one each, and it is often something, they can create something with. I don't like passive toys. The toys shouldn't play for them, they should have the possibility to create something with them. And then they get money for their savings account.

There are also close relationships in my life, I don't give gifts to. I have a friend, whom I have known for more than 25 years. We rarely give each other gifts, and if we do, it is normally without any reason. If I am somewhere, where I see something, which is 'totally Ruth', then I buy it. Otherwise not. It doesn't make the friendship less precious.

Now it is Christmas and gift race, and it is a really good time to look at, why we give gifts and how. Gifts can become a bit thoughtless. We all know the situation standing in a shop, totally blank in our heads, not able to find anything to give uncle Peter, and then we buy something, which costs money, but ends up being totally worthless, because it is thoughtless.

So let's think of uncle Peter. How is his life designed? Does he go out dining? Does he like to read? Has he any hobbies? Can we give him an invitation for soup, if this is his favorite food? Buy a book? Take him to the movies? Paint a wall for him?

Maybe we should invest more in giving some of our time and interest instead of giving things. It will not benefit the retailers, but it will benefit all the rest of us - giver as well as receiver. 

Because it is not something, which just should be done with - is it?

Wednesday, November 14, 2018

Singles Day - Black Friday - Christmas Sales - January Sales and so on!

Singles' Day? Hvorfor nu også det? Ja, det ved vi jo godt. Vi skal købe mere. Og mere! Og så kommer Black Friday! Og gæt, hvad du skal gøre der! For ikke at tale om jul... og januar udsalg.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan vi KAN blive ved med at købe mere! Hvad er det, vi mangler? 

Der er studier, der viser, at vi kan købe os lykkeligere. Dog kun til en vis grænse. Når vi har nået et bestemt niveau, giver det ikke mere lykkefølelse, og jeg er sikker på, at en stor del af den vestlige verdens befolkning har nået den grænse. Alligevel køber vi videre. Fordi det plejer vi. Det er blevet en fritidsbeskæftigelse.

Jeg kan også undre mig over, at hvis der kan laves den ene prisnedsættelse efter den anden, hvorfor skal vi så give højere priser ind i mellem? For der er ingen, der skal komme og fortælle mig, at der ikke stadig bliver tjent på varerne. Ellers ville de aldrig blive produceret og solgt. Men lav pris vil altid være lig med dårlige materialer og/eller uanstændige lønninger og arbejdsforhold til de, der tilvirker varerne. Anderledes kan det ikke være!

Er det det, vi ønsker os?

Det her er skrevet, fordi jeg bliver helt kvalm ved alle de salgstiltag, der kommer rullende. 

Nu nærmer julen sig, og jeg vil opfordre til at købe julegaver med omtanke. Købe lidt mindre og lidt bedre. At vi vælger bæredygtige varer solgt af firmaer, der har en politik, hvor de ikke udnytter, men gavner andre mennesker.

Så hvis du ikke har akut brug for noget, så boykot Singles' Day og Black Friday. Gør dig selv en tjeneste og spar pengene til noget bedre, som du får brug for i fremtiden.

Vinteren kommer - Winter is coming

Singles' Day?! Why on Earth? Well, we know. We should buy more. And More. And then comes Black Friday. Guess once, what you are going to do there! Not to mention Christmas...and January sales.

I cannot help thinking, how we CAN go on buying all this stuff? What are we missing?

Studies show, that happiness can be bought. To a certain degree. When we reach a certain level, shopping does not give this rush anymore, and I am sure, that this is a level most of the Western world has reached a long time ago. But we keep buying. Because that is what we are used to. It has become a kind of recreational pastime.

I also become skeptical about, how these prices can fluctuate so much. Why do we then have to pay the high prices in between? Nobody is going to tell me, that there still isn't a profit on the goods. Otherwise they never would be produced or sold. But low prices will always be the result of bad materials and/or bad working conditions and low salaries for those, who produces the goods. It cannot be anything else!

Is that what we want?

This is written, because I feel sick about all the sales 'attacks', which comes rolling in.

Christmas is close, and I will encourage you to buy with care. Buy a little less and a little better. I will encourage that we choose sustainable items sold by companies, which have a policy not to exploit, but to benefit others.

So if you don't need anything, please boycott Singles' Day and Black Friday. Do yourself a favor and save the money for something better, which you might need in the future.

Thursday, November 8, 2018

Det værste jeg har lært - The Worst Lecture I Ever Had

"Time management. Planlægning. Få så meget ud af din tid som muligt. Spild ikke dit liv."

Du er velkommen til at fortsætte! Der er tusindvis af bøger, der fortæller, hvordan vi skal leve vores liv. Der er kurser online og offline. Mange af dem handler om, at vi ikke må spilde vores tid.

Jeg var med i den bølge, der lærte det en gang i slutningen af 1990erne. Vi fik alle sammen fine kalendere, hvor vi skulle planlægge vores mål for hver time, hver dag, hver måned, hvert år, de næste fem år, og det var godt, hvis vi også kunne se, hvor vi ville være om 10 år. Og det handlede både om jobbet og privatlivet. 'Kun' på den måde kunne vi få det optimale ud af vores liv.

Jeg lærte det så godt, at jeg stadig gør det. Jeg planlægger. Jeg har lige været ude at handle, og da jeg kom hjem, trængte jeg til en kop te og en småkage. Men vasken i vaskemaskinen var færdig, så jeg skulle lige lægge mine ting på plads i køleskabet, når jeg havde sat vand over til te. Så kunne jeg samtidig tage mit net med ud i entreen og hænge det på plads, når jeg alligevel skulle hente kurven til at bære vasketøjet i, og mens vandet til teen kogte, kunne jeg så lige hænge håndklæderne op (mit tøj tørrer i fri luft), og så kunne jeg tage en tallerken og lægge småkagerne på, mens jeg hældte vandet på min tepose.

Alt sammen i en glidende bevægelse uden spild af tid.

Sådan handler jeg også. Jeg kan lige aflevere bøger på biblioteket på vej ned på apoteket, hvor jeg venter i kø og samtidig kan skrive en fødselsdagshilsen på et kort, og når jeg er færdig der, kan jeg bestille burgere (på fastfood-dagen), der bliver lavet, mens jeg går ind og handler til de næste dage, og på vej ud kan jeg købe snørebånd i skobutikken.

Alt sammen i en glidende bevægelse uden spild af tid.

Jeg tænker: Her er 3 minutter! Hvad kan jeg fylde dem med? Her er 5 minutter! Hvad kan jeg fylde dem med? Jeg tænker altid på, hvad jeg kan bruge selv den mindste pause med.

Det lyder jo vældig effektivt, men hold op, hvor er det da anstrengende! Ens hoved holder aldrig op med at tilrettelægge. Det har aldrig ro!

Jeg vil kode mig selv om, for så meget tid behøver jeg ikke at spare. Så næste gang jeg har været ude at handle og kommer hjem og trænger til en kop te, vil jeg smide alt på køkkenbordet, hælde vand på kedlen og stå og se på den, til den koger. Så vil jeg tage en tallerken og lægge småkager på og bære det alt sammen ind i stuen - alt imens jeg kun tænker på, at nu skal jeg slappe af med te og småkage, og så vil jeg smide mig i sofaen og slappe af i hovedet.

Resten vil sikkert blive gjort på et tidspunkt!


"Time management. Planning. Get the most out of your life. Don't waste your time".

You are welcome to continue! There are thousands of book telling, how we are going to live our lives. There are courses off and online. Many of them all about not wasting our time.

I was on the wave in the late 90's, who was taught that. We all got nice calendars, in which we should write our goals per hour, her day, per month, per year, for the next 5 years, and it was really good, if we could see, where we were going to be 10 years ahead. And it was career wise as well as privately. Only this way we would get the optimum out of our lives.

I learned it so well, that I still do it. I plan. I have just been out shopping, and when I came home, I needed a cup of tea and a cookie. But the laundry was done, lying in the washing machine, so I should just put my groceries on their places, when I had put on the kettle. On my way to get the basket to carry the laundry in, I could hang the shopping tote in the hall way, and while the water in the kettle was warming up, I could just hang the laundry (out in free air), and then I could take a plate to put the cookies on, while I was pouring the water on the tea. 

Everything done in one smooth movement without waste of time.

That also the way I am shopping. I will return the books to the library on the way to the pharmacy, where I am writing a birthday card while waiting in line, and when I am done there, I can order burgers (on the fast food day), which will be done, while I am going shopping groceries  for the next days, and on the way out I will buy shoe laces in the shoe shop.

Everything done in one smooth movement without waste of time.

I think: Here is 3 minutes! What can I fill into that kind of time? Here is 5 minutes! What can I fill into that kind of time? I always think about, what I can fill into every pause, which occurs.

This might sound very effective, but it is so exhausting! My head never stops planning. Never gets a moment of peace.

I will re-code myself! I don't need to save that much time. So then next time I have been out shopping and come home needing a cup of tea and a cookie, I will dump everything on the kitchen table, pour water in the kettle and watch it, until the water boils. Then I will take a plate and put the cookies on it and carry everything into the living room - while I am just thinking about, that now I am going to relax with tea and cookies, and then I will sit down in the sofa and release my head.

The rest of the work will eventually be done! 

Tuesday, November 6, 2018

Lidt tættere på flytning - A Bit Closer To Moving Out

Selv om jeg har fået udsat min genhusning til midt i februar, er jeg  alligevel i gang med forberedelserne, som jeg har nævnt før.

Jeg har bl.a. solgt nogle ting. For nylig afhændede jeg to små tasker og et sæt med 3 vaser, som jeg egentlig har været rigtig glad for. Glad for skal oversættes med, at jeg synes, at det var gode ting.

For taskernes vedkommende har jeg altid syntes, at de var lækre. Men når jeg har skullet noget, hvor en af dem ville passe vældig godt til mit tøj, har jeg alligevel taget den taske, som jeg normalt bruger, fordi jeg enten ikke gad at flytte ting fra den ene taske til den anden, eller fordi jeg var nervøs for at glemme noget, hvis jeg har været nødt til at sortere indholdet, fordi tasken var mindre end daglig-tasken. Så jeg har kun brugt dem ganske lidt. Til gengæld har jeg har flyttet dem fra sted til sted et endeløst antal gange.

Vaserne købte jeg som en indflytningsgave til mig selv, da jeg flyttede ind her for 7 år siden. De fik fast plads i køkkenvinduet og har aldrig været andre steder,selv om jeg havde mange planer med dem. Der har heller aldrig været blomster i. Jeg købte dem, fordi jeg elsker gult og grønt, og de ville matche nogle andre ting, jeg har i mit køkken. Men reelt stod de der bare. Det var noget, jeg faldt for, og det kan forhåbeligtlig få mig til at tænke en ekstra gang,næste gang jeg falder for noget. Der er jo mange, dejlige ting der ude, men jeg behøver ikke at eje dem alle sammen.

Selv om det her er småting, så er det præcis de ting, der tager pladsen for de ting, der bliver brugt. Så hverken tasker eller vaser bestod flytte-prøven, der består i, at jeg forestiller mig,  hvor tingene skal være, når jeg skal flytte i min genhusningslejlighed, hvor jeg skal være ca. 6 måneder.

Begge de nye ejere fortalte, at de havde ønsket sig lige præcis de tasker/vaser i lang, lang tid, og jeg har jo bare haft dem liggende/stående, når jeg ikke lige har flyttet rundt på dem eller tørret støv af dem. Så de er ikke savnet.

Somme tider er vores ejendele bedre tjent med at få nye ejere, der rent faktisk sætter pris på dem.



Even though that my rehousing date has been postponed to mid February, I am preparing for the move, as mentioned before.

I have sold some things. Recently it was two small bags and a set of 3 small vases, which I have been quite happy about. Happy should be translated as, that I thought, that it was good things.

Regarding the bags I have always thought, that they were really smart. But when I should go somewhere, where one of them would fit well together with my outfit, I have chosen the bag, I normally use, because I couldn't be bothered moving stuff from one bag to another, or because I I was nervous about forgetting something, if I had to sort the contents, because the bag was smaller than my everyday bag. So I have only used the bags very little. Compared to all the endless times I just have moved them around the house.

The vases were bought as a house warming gift from me to me, when I moved in 7 years ago. They had a permanent spot in the window sill in the kitchen and have never been anywhere else, and they have never been filled with flowers, even though I had big plans with them. I bought them, because I love the colors green and yellow, and they would match some other things, I have in my kitchen. But they actually only stood there. They were something, I just fell for, which hopefully will make me think twice before buying something like that again. There are so many beautiful things out there, but I don't need to own them all.

Even though this is just small stuff, it is exactly what takes up space in a home for things,which actually are in use. So neither the bags nor the vases passed the moving-test, which is, that I imagine, where the things are going to have their place, when I move to my rehousing flat, where I am going to be for approx. 6 months. 

Both of the new owners told me, that they have wanted exactly these vases/bags for a long, long time. And I have have just had them lying/standing around, when I just didn't moved them around or dusted them. So they are not missed.

Sometimes our belongings are better off with new owners, who actually appreciate them.

Thursday, November 1, 2018

DIY, der gik galt! - DIY Gone Wrong!

Når noget ikke virker, får jeg en uimodståelig trang til at fixe det! Er det noget, jeg har erfaring med, tager det ikke lang tid, før jeg er i gang, og har jeg ikke nogen erfaring - ja, så tager det alligevel ikke lang tid!

Meget ofte virker det, og nogle gange virker det ikke, og nu har jeg lavet noget, som ikke gik, som det skulle.

Det drejer sig om mine nubuc UGG sneakers. Alt for dyre, meget lækre at gå i, og i den skønneste pudderfarve. Men meget sarte. Så efter turen til Spanien med masser af kuffertkørsel, snæver plads i flyet og små favorit mennesker, der af en eller anden grund altid skal stå på ens fødder, var det sparsomt med den skønne pudderfarve, og alverdens skrubben og vask gjorde ingen forskel. De var nærmest ulækre!

Så hvad gør man? Man farver dem! Og det gik godt - lige indtil dagen efter, hvor jeg fik en plet på den ene, som jeg bare lige ville reparere, hvor på jeg væltede narvsværten ud over det hele. Og det var farvel til de sko. De røg ud af huset, før jeg fik taget et billede, så her er kun billeder af skoene før behandling.

Blev jeg sur? Nej, egentlig ikke. Bare lidt ærgerlig. Jeg havde jo 'forlænget' deres eksistens ved at farve dem sorte, som faldt ud som pæn mørk grå, så det var da noget ærgerligt, at uheldet så var ude.

Vil jeg gøre det igen? Ja, helt sikkert! Læren for mig er ikke, at jeg skal holde mig tilbage næste gang, jeg får en ide om at bevare noget. Læren er, at det er umagen værd, og at jeg måske bare ikke skal gøre noget, når jeg kun lige har 5 minutter, før jeg skal noget andet, men at jeg skal tage mig tid.


When something doesn't work, it gives me an irresistible urge to fix it! If it is something, which I have experience in doing, it doesn't take long, before I get going, and if I have no experience - well, then it doesn't take long, before I get going!

Very often it works, and sometimes it doesn't, and now I did something, which didn't turn out the way I wanted.

It's about my nubuck UGG sneakers. Far too expensive, wonderful to wear, and in the most beautiful powder color. But very delicate. So after the trip to Spain with lots of rolling suitcases, very little space in the plane, and small favorite persons, who for some reason always stand on your feet, it was so an so with the beautiful powder color, and all the washing and scrubbing in the world made no difference. They looked awfull!

So what to do? You color them! And it went well - right until the day after when I had a spot on one of the shoes, which I just wanted to repair, and I knocked over the bottle with nubuck color, which went all over the place. So goodbye to those shoes. They went out of the house, before I had taken a photo, so there is only a photo of the shoes ready for coloring.

Did I get mad? No, not really. Just a bit annoyed. I did actually manage to 'expand' the lifetime of the shoes by coloring them black, which turned out to become a nice dark grey, so it was a bit unlucky that the accident happened.

Will I do it again? Yes, definitely! The lesson for me is not to hold back the next time, I get the idea to prolong the lifetime of an item. The lesson is, that it is worth while, and that maybe I shouldn't 'just' do it 5 minutes, before I have to do something else, but take my time.