Monday, January 30, 2017

Den Ultimative Oprydning - The Ultimate Declutter Session

Jeg vil fortælle en lille historie fra min barndom, fordi jeg da - uden at vide det - lavede den ultimative oprydningsmetode.

Jeg var 8 år, da min far fik arbejde i Silkeborg, og vi måtte flytte. Jeg kom i en ny skole, og jeg fik først venner i skolen, men senere blev jeg ven med en pige hjemme på vejen, hvor vi boede. Hun hed Lilian, og mine skolekammerater fortalte mig, at hun var fattig. Jeg kommer selv fra en arbejderfamilie, og jeg vidste, at vores fædre kendte hinanden, og min far sagde, at Lilians far var en god mand, der gjorde, hvad han kunne for sin familie.

Lilian og jeg legede for det meste ude foran huset, eller også inde hos mig. Men en dag inviterede Lilian mig til at lege hos hende. Lilians hjem var fint og rent, men jeg kunne godt se, at de ikke boede så godt, som min familie gjorde. Der var spartansk.

Men vi var 2 små piger, så det var ikke væsentligt. Vi gik ind på det lille værelse, som Lilian delte med sin søster. Der var køjesenge, en kommode med 6 skuffer, 2 spisestuestole og en knagerække på væggen. Pynten bestod af nogle tegninger, som hendes storesøster havde tegnet - og de var gode, og nogle udklip af filmstjerner fra blade og aviser. Der var ikke noget legetøj at se - så det lignede bestemt ikke det værelse, som min bror og jeg delte.

Lilian åbnede nederste skuffe, og der lå hendes legetøj. Det kunne alt sammen være i én skuffe. Hendes søster havde også en skuffe til sine personlige ting. De andre 4 skuffer indeholdt alt pigernes tøj.

Da jeg gik hjem, kom jeg til at tænke på, hvor meget legetøj jeg havde. Jeg havde en hel kommode og en reol for mig selv - og et par kasser under sengen. Så jeg fik ideen, at Lilian kunne få det legetøj, som jeg ikke legede med. Og jeg gik i gang med at sortere: Jeg bruger mit sjippetov og mine bolde - jeg elsker mine påklædningsdukker - det lille plys-egern er så sødt. jeg elsker mit dukkehus, denne her dukke og hendes dukkeseng leger jeg altid med o.s.v. Jeg lavede en bunke med 'de gode ting'.

Min mor kom ind på værelset (fordi min bror havde fortalt, at jeg var i gang med et mystisk projekt) og spurgte, hvad jeg lavede, og jeg fortalte min plan. Min mor standsede mit forehavende, og det var sikkert godt nok, for det kunne måske godt se lidt underligt ud, at jeg kom slæbende med flere kasser legetøj, og Lilian havde heller ikke givet udtryk for, at hun manglede noget. Faktisk forholdt det sig lige modsat. Jeg kendte ingen, der var så glad for sit legetøj som Lilian.

Men da jeg skulle rydde det hele væk, blev alt det frasorterede legetøj proppet ned i kommoden og kasserne under sengen og så aldrig lyset igen, før vi flyttede videre, og mange, mange år senere forsvandt de - uden at være pakket op - i en tredie flytning. Men til gengæld havde jeg stadig alle mine yndlingsting, som ved oprydningen var kommet op og stå på reolen, hvor jeg kunne se dem og havde let adgang til dem.

Så hvad handler denne historie om?

Jo, jeg havde - 8 år gammel - instinktivt lavet den ultimative oprydning. Jeg havde valgt alle de ting, som jeg holdt af og legede med, og jeg havde pakket resten væk.

Sådan skal en oprydning være! Den skal bestå af tilvalg - ikke fravalg. En oprydning skal ikke bestå af en hel bunke med 'skal-måske-beholde-for-en-sikkerheds-skyld'. Alt, man ikke holder af og ikke bruger, skal pakkes væk, og efter 3 eller 6 måneder kan man forære tingene væk. Tro mig, man kommer ikke til at savne noget.

Denne lille fyr var min maskot i mange år :-)
This litte fellow was my mascot for many years :-)

I am going to tell a story from my childhood, because there - without knowing it - I made the ultimate de-clutter methode.

I was 8 years old, when my father got a new job in another city, and we had to move. I came in a new school, and at first I made new friends at school, and later I got a friend in the street, where we lived. Her name is Lilian, and my school mates told me, that she was poor. I come from a working class family, and I knew, that our fathers knew eachother, and my father said, that Lilian's father was a good man, who did, what he could for his family.

Lilian and I played a lot outside the house, or we played indoors at my place. But one day she invited me to play at her place. Lilian's home was neat and clean, though I could see, that they didn't live quite as nice as my family. It was spartan.

But we were to small girls, so it didn't matter. We went into the room Lilian shared with her big sister. There were bunk beds, a dresser with 6 drawers, 2 table chairs and a coat rack on the wall. The decor was drawrings, which her sister had made - and they were good, and some clippings of movie stars from magazines and newspapers. No toys in sight - so it didn't look at all like the room I shared with my brother.

Lilian pulled out the lower drawer in the dresser, and there was her toys. Everything in one dresser. Her sister also had a drawer for her things, and the remaining 4 drawers contained the girls' clothes.

When I went home, I thougth about, how much toys I had. I had a whole dresser and a big bookcase for myself - and a couple of boxes under my bed. So I got the idea, that Lilian could have all the toys, which I didn't play with. So I started sorting: I play with my jump rope, I love my paper dolls, the small toy squirrel is so cute, I love my doll house, this doll and her bed is one I always choose, and so on. I made a pile of the 'good stuff'.

My mother came into the room (because my brother had told her, that I was working on a mystical project) and she asked me, what I was doing, and I told her about my plan. My mother stopped my 'enterprice', which probably was ok, because it might have become a bit ackward, if I had arrived dragging several boxes of toys, and Lilian had not ever given the impression, that she was missing anything. On the contrary, I didn't know anyone, who appreciated her belongings, as much as her.

But when I had to put everything back, all the toys, which I had intended to give away, were put in the dresser and the boxes, and never saw the light of day again, before we moved on, and many years later they disappeared in a new move - without ever had been opened. But I had all my favorite things, which had moved up into the light on my bookcase, where I could see them and have easy access.

So what is this story about?

Well, I had - 8 years old - instinctively made the ultimate de-cluttering. I had chosen all the things, which I really appreciated and was using, and I had packed everything else away.

That's how a clean up of a house should be! You should choose, what you use and really love. You should choose with a 'yes', not with a 'no'. Also a total de-clutter should not contain any 'maybees' or 'just-in-case' stuff. All that should be packed in boxes, and after 3 or 6 months you can let it go without any worries. Trust me, you are not going to miss it.

No comments:

Post a Comment