Svaret er nej - og nej! Jeg bliver aldrig træt af at se, om jeg virkelig behøver det, som jeg nu ejer. Om jeg rent faktisk bruger det, og om det glæder mig. Og jeg bliver aldrig rigtig færdig, selvom der bliver mindre og mindre i min 'genbrugs-pose', som hænger ude i mit gangskab.
Her til morgen kiggede jeg ned i en Ikea-æske, som var fyldt med ting, jeg bruger til min lille undulat, Elvis. Der havde sneget sig en del dubletter ned, bl.a. 2 saltkar (som jeg bruger til vand i buret og allerede har 2 af) og et par 'pæne' syltetøjsglas, som jeg sikkert har haft en plan med - men som jeg nu har glemt! Så nu kan alle hans ting være i en kasse.
Så i dag kom der lidt i posen og lidt til udsmidning. Ting har det nemlig med at krybe ind, selv når man som mig er meget nøje med, hvad der kommer ind over dørtærsklen.
Some people ask, if I never get tired of minimizing, and if I never get DONE!
The answer is no - and no! I never get tired of asking myself, if I really need, what I own. If I actually use it, and if it makes me happy. And I never really get done, even though my recycle-bag, which is hanging in my closet, doesn't fill as fast any more.
This morning I looked into an Ikea-box, which was filled with things, I use for my little budgie, Elvis. A couple of duplicates had sneaked in, 2 small salt bowls (which I use for water in his cage, and I already have 2) and a couple of 'nice' jam jaws, which I probably have had a plan with - but have forgotten by now. So now all Elvis's stuff can be in one box.
So there was a few thing to go into the bag, and a few things to toss. Things have a tendency to creep in on you, even though you - like me - are very careful about, what is coming over the doorstep.
No comments:
Post a Comment