Min transport - My Transport

Dette er mit køretøj! Min elskede røde cykel, som nu har rundet de 17 år og lidt til. Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle klare mig uden.

Jeg havde bil indtil 2000, da jeg blev natteblind i en grad, så jeg ikke kunne se at køre bil i mørke og især ikke i regnvejr. Jeg troede, at jeg ville komme til at savne den, men det gør jeg ikke!

Der er selvfølgelig ture, hvor jeg er nødt til at planlægge lidt mere, end hvis jeg havde haft en bil, men de er så få, at jeg tager det som en oplevelse. Jeg har altid elsket at køre i tog, fordi man kan spise en sandwich, læse en bog, lære nye mennesker at kende eller kigge ud på landskabet, der suser forbi og være helt afslappet. Desuden får man fordelen, at man kommer, når man kommer. Der er ikke noget med at skulle træde på speederen, hvis det går lidt langsomt, for det er jeg ikke herre over.

Jeg sparer også en masse penge. Det er utvivlsomt billigere at køre med offentlig transport, end det er have købe, eje og vedligeholde en bil.

Så min cykel bliver brugt til 'mellem-transport'. Jeg kører alle steder, hvor det kan svare sig, og hvis det er for langt, tager jeg cyklen til stationen og kommer på den måde hurtigt afsted og hurtigt hjem igen.

Og så får jeg motion!

Den har også båret tusindevis af kilo madvarer og andre sjove ting. En madras! Kufferter! - men så kører jeg ikke på den, så trækker jeg bare. Men jeg behøver ikke at bære noget. Børn! (jeg har haft børnestol på). Diverse pakker fra Ikea! Jeg kan meget med min cykel!

Men jeg må indrømme, at jeg er ikke god til at vedligeholde den, så jeg har min cykelmand. Han kan trylle, og jeg kunne sikkert have købt en ny cykel for de penge, som jeg har brugt på reparationer over disse år, men det er ikke vigtigt. Min cykel er produceret for lang tid siden, den er af god kvalitet og kan holde mange år endnu, så den fortjener at blive vedligeholdt - når den nu både bringer glæde og er nyttig. Og så ser den jo også ret godt ud.

Har jeg fået fortalt, at jeg er rigtig glad for den?

It is my transport! My beloved red bike, which now has passed its 17th birthday and a bit more. I wouldn't know how to do without it.

I had a car until year 2000, when I became nightblind to the extend, that I couldn't drive when dark and especially when it also was raining. I thought, that I would miss my car, but I don't!

Of course I take trips, to which I have to plan a bit more, than if I had had a car, but they are few, and then I take it as an experience. I have always loved to go by train, because you can eat a sandwich, read a book, get to know new people or look at the landscape and be totally relaxed. Furthermore you have the advantage, that you arrive, when you arrive. You cannot step harder on the speeder, if things go a bit slow, because you are not the master of the train.

I also save a lot of money. It is undoubtful cheaper to go by public transport, than it is to buy, own and maintain a car.

So my bike is used for 'medium'-transport. I ride it everywhere, where it is possible, and if I have to go far, I take it to the station. Quick trip there, quick trip home. 

And then I get the exercise!

It has carried thousands of kilos of food and other fun stuff. A mattress! Siutcases! - then I don't drive it, just pull it, but I don't have to carry anything. It has also carried children (I used to have a child seat). Packages of all sorts from Ikea! I can do a lot with my bike!

But I have to admit, that I'm not really good at doing any maintanence on it, so I have a bicycle-man. He can make magic, and I could probably have bought a new bike for all the money spent on repair over these years, but that is not important. My bike has been produced a long time ago, it is good quality, and I can have it many years ahead, so it deserves maintanence - as it brings me joy and is useful. And quite goodlooking, too.

Have I told you, that I love my bike?