Børneværelser - Children's Rooms

Så længe man har en baby, er børneværelset en drøm! Smukt trælegetøj og tøjdyr. Derefter bliver det en rædsel i rødt, blåt, gult og grønt plastic i alle former. Sådan er det. Gem principperne væk og accepter det. Der er nu meget godt legetøj i plastic!

Men et børneværelse skal have meget få møbler. Barnets seng, måske en madras, som der kan leges på, og som mor og far kan bruge de nætter, hvor ophold i børneværelset bliver af længerevarende karakter.

En reol (gerne hænge-reoler, så gulvet er frit) til legetøj. Men mest af alt – gulvplads! Plads til at kravle, bygge og lege på. Gør det let at rydde op. Brug nogle kasser, der kan stå i reolen, så det lille menneske kan være med til at rydde op, når den tid kommer.

Pak det legetøj, der ikke bliver brugt mere, væk. Hvis der er planer om at få flere små mennesker i familien, så pak det ned – lige som tøjet – med aldersgruppe uden på æsken, så den er let at finde næste gang.

Hvis der ikke er planer af den slags, så sælg det i store partier eller forær det brugbare væk til organisationer, hospitaler, vuggestuer og andre steder, hvor der er brug for det.

Gem kun de mest elskede ting som minder. De er for det meste forældrenes minder og kan let erstattes med en god fotoserie. Så bortset fra yndlingsbamsen eller hvad der nu bliver en fast føltesvend, så sorter med hård hånd. Man savner ikke det, som man ikke kan huske.

Teenage-værelset er en anden sag! Der har man ikke meget at skulle have sagt. Men man kan ret tidligt lægge grunden til at værdsætte god kvalitet. Med en god seng, en kommode, en reol, et skrivebord og stol er man godt begyndt. Vælg nogle klassiske ting af god kvalitet, der kan flytte med, når man flytter hjemmefra.

Når det er gjort, må man erkende, at værelset er teenagerens, kræve at intet bliver mishandlet, og så ellers give frie hænder.

As long as you have a baby, baby's room is a dream! Beautiful wooden toys and soft cuddly teddy bears. After that it develops into a horror of red, yellow, blue and green plastic of all sorts. That's the way it is. Forget your principles and accept the situation. There is a lot of good toys in plastic!

But a room for a child should have very few pieces of furniture. The child's bed, maybe a mattress to play on, which mum and dad can use the nights, when staying with baby is going to take time.

So shelves for toys, (to be hung on the wall, so the floor is kept free). Make it easy to clear the space. Use boxes on the shelves, so the little person can help cleaning up, when that time comes.

Remove toys which isn't played with anymore. If you are planning a bigger family, then put everything in boxes – like the clothes – and put labels on with age group, so it is easy to find when needed.

If your family isn't going to be bigger, then sell the toys in bulk or give it away to charity organisations, hospitals, kindergartens and other places, where it is needed.

Only keep the most beloved things as memories. They are mostly the parent's memories and can easily be replaced with some good photos. So apart from the favorite teddy bear or what ever has become the faithful cuddly friend, then sort ruthlessly. You don't miss things, you don't remember.

It is a totally different matter with the teenage room! You don't have much to say there. But you can from quite early try to make the child understand good quality. With a good bed, a dresser, a book shelf, a desk and an office chair you start out good. Choose things of good quality, which can move away from home with the young adult, to make a good start.

When that is done, you have to accept, that the room is teenage territory and demand that nothing is mis-treated, and then let it go.