Jeg har et udklip hængende på min væg på arbejde, der siger: "Stop the glorification of busy" - hold op med at forherlige travlhed! Det er måske en en lille provokation, for jeg går jo på arbejde for at yde noget og får en løn for det. Men jeg går ikke på arbejde for at arbejde mig sønder og sammen, så der ikke er noget tilbage af mig selv - til mig selv. Jeg har besluttet, at jeg vil også have et liv udenfor arbejde, for jeg er meget mere end en smart titel, selvom det betyder, at jeg aldrig bliver chef. Men hvor vigtigt er det også? Er det ikke bedre at være nogen, end at være noget? En titel er alt for skrøbelig at læne sig op ad. Hvad ville du svare, hvis nogen spurgte dig om, hvem du er - og du ikke måtte fortælle, hvad du arbejder med? Hvem ville du være, hvis du ikke havde en titel af noget art?
I have a poster pinned on my wall at work which says: "Stop the glorification of Busy". Perhaps a bit of a provocation, because of course I go to work to do a job and get a salary. But I don't go to work to work myself to pieces with nothing left of myself - for myself. I have decided to have a good life outside work, because I am so much more that just a fancy title, even that it means that I will never become a managing director. But how important is that? Isn't it better to be someone, than to be something? A title is much to fragile to lean on. What would you answer, if somebody asked you, who you are - and you weren't allowed to say what your work with? Who would you be, if you had no title of any kind?
No comments:
Post a Comment