At sælge en samling - To sell a collection

Click the photo to real the full article

Jeg havde i mange år samlet  på alt, hvad jeg kunne finde af tegneren og kunstneren Christel Marott. Det var blevet til en samling på ca. 30 store tryk, påklædningsdukker, bøger m.v. Da jeg ikke havde plads til at hænge billederne op, lå de i et skab, og jeg tog dem lejlighedsvis ud og nød dem. En dag så jeg, at et af billederne havde fået en revne, fordi jeg flyttede samlingen fra sted til sted. Jeg måtte erkende, at de ikke kom til sin ret inde i et skab, og da jeg ikke havde plads til at hænge dem op, bestemte jeg mig for at sælge hele samlingen, selvom jeg vidste, at jeg ville have svært ved det, og de første, der kom for at købe, havde jeg slet ikke lyst til at sælge noget til. Så jeg havde næsten givet op, da der kom et ungt par. Billederne lå på bordet, og pigen glemte alt om mig og kæresten og kastede sig over billederne med højlydte begejstringsudbrud. Den unge mand ville give sin kæreste billederne, og efter ét blik på de to, vidste jeg, at min samling ville få et hjem, hvor de var værdsat – og ikke bare ligge hos mig og blive ødelagt i et skab. Jeg har aldrig fortrudt salget. Jeg beholdt dog mit yndlingsbillede.

For many years I have collected everything what I have been able to find made by the illustrator and artist Christel Marott. It had  become a collection of 30 big prints, paper dolls, books etc. I didn’t have room for hanging the prints, so I had them in a closet, and now and again I took them out and enjoyed them. One day I saw that one of the prints had a tear, because I moved the collection from place to place, and I had to realize that this was not the way to appreciate them, and as I didn’t have the space to hang them, I decided to sell the collection, even though I knew that it would be difficult for me. I didn’t at all want to sell to the first buyers  who came. So I had almost given up, when a young couple came. The prints were lying on the table, and the young girl forgot everything about me and her boyfriend and was all over them with a lot of ah’s and oh’s. The young man wanted to give her the collection, and after one glance at them, I knew that my collection would get a home, where they were appreciated – and not just lye around in my closet just to get ruined. I have never regretted the sale. But I kept one print.