Da jeg var kommet mig
over synet af mit eget hjem, var jeg klar over, at jeg måtte gøre noget, og det,
der skulle gøres, var enkelt. Der skulle bare ryddes op og ryddes ud. Jeg
blev klogere! Når man begynder på sådan et projekt, melder der sig rigtig meget
dårlig samvittighed, angst over at komme til at mange det, som man lige har afhændet, minder (gode og dårlige), spørgsmålet om man kan afhænde gaver, og
tvivlen om, hvad man egentlig har brug for.
Så jeg begyndte på noget,
der lignede en lang rejse, der varede længe, før jeg var, hvor jeg ville være,
men det var hvert minut værd.
I dag har jeg et hjem,
der er let at holde. Jeg har de ting, jeg har brug for, og jeg ved, hvad der
trænger til udskiftning – og jeg ved, hvad jeg ønsker mig.
Det har forandret rigtig
mange ting. Bl.a. økonomien, for når man har ryddet i
bund, har man ikke lyst til bære hvad som helst over dørtærsklen.
...fortsættes...
After
having recovered from the sight of my own home, I realized that I had to do something.
It was very simple. Just clean out and clean out. But I got wiser! When you
begin such a project, a lot of bad conscience, anxiety over missing what you
just threw out, the question, if you can get rid of presendts, memories (good
and bad) surfaces, and the doubt about what you actually need.
So I
started something which felt like a long journey, before the
result was, what I wanted it to be, but it was worth every minute.
Today I
have a home which is easy to maintain. I have the things I need, and I am awarer of upcoming replacements – and I know what I want.
This
process has changed so many things. I.e. my finances,
because when you have cleaned out totally, you don’t feel like bringing just anything over your threshold.
...to be
continued ....
No comments:
Post a Comment