Hvorfor er det så svært at slippe kontrollen og give sig til at lege?
Lege på måden, hvor resultatet ikke betyder noget.
Den måde, som børn leger på.
Den måde, som udvikler sig efterhånden.
Den måde, hvor intet er givet på forhånd.
Den måde, hvor der ikke stilles krav.
Den måde, hvor alt er rigtigt.
Det er SÅ grænseoverskridende, og børn kan det bare.
Hvis vi altså ikke bare tæmmer dem og fortæller, hvad der er rigtigt og forkert. Når Favorit Storebror giver sig i kast med papir og farver eller maling, begynder det med at være noget, og ender med at være noget andet - og det er helt ok i hans univers. Det kan man stadig, når man lige er blevet 5 år.
Sådan ville jeg ønske, at jeg kunne lege, men det kan jeg ikke. Jeg kan ikke give helt slip. Jeg kan ikke acceptere at lave noget grimt og helst heller ikke noget, der bliver til noget andet. Jeg overtænker og over-reagerer.
Men hvis vi voksne ikke kan slippe os løs med harmløse ting, så skal vi i hvert fald lære ikke gribe ind, når børn slår sig løs og kreerer uden hæmninger. Vi skal ikke fortælle, hvad der er 'mere' rigtigt.
Det er direkte ondt at lægge barrierer ind i et barn, som man selv kæmper med at slippe løs - når det nu er helt harmløst og fyldt med glæde.
Why is it so difficult to let go of control and just play?
Play the way, where the result doesn't matter.
The way, children play.
The way, which develops while working.
The way, where nothing is given before hand.
The way without demands.
The way, where everything is correct.
It is SO transboundary, and children just do it.
That is, if we don't tame them and tell, what is right, and what is wrong. When Favorite Big Brother is totally absorbed by paper and crayons or paint on a project, which starts out as something, and ends up being something else - and that is quite ok. You can still do that, when you have just become 5 years old.
I wish, that I could play that way, but I cannot. I cannot totally let go. I cannot accept to make something ugly and prefer that is doesn't end up different from, what I planned. I over-think and over-react.
But when it is like that, that we grown-ups cannot let go when doing something harmless, then we should definitely not interfere, when kids let go and create something without inhibitions.
To put barriers into a child, barriers you cannot overcome yourself, is down right evil - now that it is about something totally harmless and filled with joy.
Wednesday, March 21, 2018
Tuesday, March 20, 2018
Gemmer du minder? - Do You Save Memories?
En af mine venner har familie, der var med til at grundlægge Solvang i Californien i USA. Vi kom til at tale om det forleden, og det var spændende at lytte til. Hun ligger inde med skøder fra den tid og andet papirmateriale, der stammer fra hendes families store gård, som var hendes barndomshjem.
Vi talte om vores familiers historier, og vi kom langt omkring. Som hende har jeg også mine skatte, der går tilbage til de personer i min familie, der oplevede 2. verdenskrig og tiden før. Min Mormor var dameskrædder og havde egen systue. Fra den tid har jeg en af hendes regnskabsbøger, der viser, hvad hun tjente på at sy f.eks. en bryllupskjole. Jeg har også mine bedsteforældres regnskabsbog, hvor der står, hvad forskellige fødevarer og rengøringsmidler kostede den gang. Det er sjovt og lærerigt.
Det er så lang tid siden - og alligevel ikke, for det er mennesker, som min veninde og jeg kan huske, og det er grundlaget for vores liv.
Samtidig fylder ingen af vores minder meget, men de fortæller meget.
Tænk på det, når du gemmer ting som minder. Tænk på hvor belastende de kan være plads- og vægtmæssigt. Fylder de mange flyttekasser, eller fylder de en skotøjsæske? Jeg er så overbevist om, at en skotøjsæske med gemte skatte bliver taget frem oftere end de 5-6 flyttekasser, der står i kælderen eller på loftet.
Minder kan være gode, stor ballast er altid dårlig. Lad ikke de gode minder drukne i mængden.
One of my friends has family, which were some of the founders of Solvang, California, USA. We talked about it the other days, and it was very interesting. She has deeds in her possession from that time and other papers, which are from the big farm here in Denmark, which was her childhood home.
We talked about our family histories, and we came far. Like her I have my treasures, which goes back to the 2nd World War and before that. My Grandmother was a ladies tailor and had her own business. From that time I have her ledger showing how much she got from making a wedding dress and other garments. I also have my grandparents grocery account book, where you can read, what the costs for food and cleaning products were. It is fun and educational.
So long time ago - and not really, because it is all about people, whom my friend and I remember, and they were the foundation of our lives.
At the same time these items don't take up much space, but they tell a lot.
When you save memories, think about how much space they are going to take up. Think about how stressful they will be, if they are big and/or heavy. Do you have several moving boxes filled, or do you have a shoe box? I am so sure, that a shoe box will be taken out a lot more than the 5- 6 moving boxes, you have in the basement or in the attic.
Memories can be good, big ballast is always bad. Don't let the good memories drown in the crowd.
Vi talte om vores familiers historier, og vi kom langt omkring. Som hende har jeg også mine skatte, der går tilbage til de personer i min familie, der oplevede 2. verdenskrig og tiden før. Min Mormor var dameskrædder og havde egen systue. Fra den tid har jeg en af hendes regnskabsbøger, der viser, hvad hun tjente på at sy f.eks. en bryllupskjole. Jeg har også mine bedsteforældres regnskabsbog, hvor der står, hvad forskellige fødevarer og rengøringsmidler kostede den gang. Det er sjovt og lærerigt.
Det er så lang tid siden - og alligevel ikke, for det er mennesker, som min veninde og jeg kan huske, og det er grundlaget for vores liv.
Samtidig fylder ingen af vores minder meget, men de fortæller meget.
Tænk på det, når du gemmer ting som minder. Tænk på hvor belastende de kan være plads- og vægtmæssigt. Fylder de mange flyttekasser, eller fylder de en skotøjsæske? Jeg er så overbevist om, at en skotøjsæske med gemte skatte bliver taget frem oftere end de 5-6 flyttekasser, der står i kælderen eller på loftet.
Minder kan være gode, stor ballast er altid dårlig. Lad ikke de gode minder drukne i mængden.
De omtalte bøger og min mormors salmebog
The books I mentioned, and my Grandmother's hymn book
One of my friends has family, which were some of the founders of Solvang, California, USA. We talked about it the other days, and it was very interesting. She has deeds in her possession from that time and other papers, which are from the big farm here in Denmark, which was her childhood home.
We talked about our family histories, and we came far. Like her I have my treasures, which goes back to the 2nd World War and before that. My Grandmother was a ladies tailor and had her own business. From that time I have her ledger showing how much she got from making a wedding dress and other garments. I also have my grandparents grocery account book, where you can read, what the costs for food and cleaning products were. It is fun and educational.
So long time ago - and not really, because it is all about people, whom my friend and I remember, and they were the foundation of our lives.
At the same time these items don't take up much space, but they tell a lot.
When you save memories, think about how much space they are going to take up. Think about how stressful they will be, if they are big and/or heavy. Do you have several moving boxes filled, or do you have a shoe box? I am so sure, that a shoe box will be taken out a lot more than the 5- 6 moving boxes, you have in the basement or in the attic.
Memories can be good, big ballast is always bad. Don't let the good memories drown in the crowd.
Thursday, March 15, 2018
Smukt kan godt være billigt - Beautiful can be Cheap
Vi kender alle sammen de perioder, hvor alt går i stykker. Hvor vaskemaskinen går lækker vand, cyklen punkterer, og strygejernet ikke vil blive varmt, og alt sammen inden for et uges tid.
Her er tingene også kommet i udskiftningsfasen. Dog ikke i stor stil.
Jeg har i hele mit voksne liv haft nogle bestemte glas, som er blevet brugt til vand, øl, sodavand, te, kaffe og gennem de sidste år også latte. Så de har tålt varmt og koldt - for ikke at tale om daglig vask i opvaskemaskinen. Og så er de billige - og smukke, som de fleste anvendelige ting er.
Men forleden dag da jeg satte noget andet i opvaskemaskinen, strejfede jeg et glas med hånden, og glasset splintredes. Bare ved en let berøring. Der var et gigantisk oprydningsarbejde bagefter.
Så jeg vurderede, at glassene nu var for gamle og slidte, og de var også ret ridsede, så de er nu blevet skiftet ud - med samme slags glas.
Man kan ikke fornægte kvalitet, og nu er jeg ejer af 12 helt glatte og smukke Duralex Picardie glas igen. De fås alle steder og i flere størrelser, bare Google dem.
We all know those periods, where everything breaks. The washing machine leaks water, the bike punctures, and the iron will not become warm. Everything happen within a week.
Things here are also in a replacement phase. Not big style, though.
I have all my life had the same glasses, which have been used for water, beer, soda, tea, coffee and through the last years latte. They have endured warm and cold drinks - not to mention daily wash in the dishwasher. They are cheap - and beautiful, as most useful things are.
But the other day when I was filling the dishwasher, I touched a glas with my hand, and it splintered. It was just a light touch. The clean up afterewards was quite extensive.
So I thought, that now the glasses were too old, and they were also quite scratched, so now they have been replaced - with the same kind of glasses.
You cannot deny quality, and now I have 12 totally smooth and beautiful Duralex Picardie glasses again. You can get them everywhere and in several sizes, just Google them.
Her er tingene også kommet i udskiftningsfasen. Dog ikke i stor stil.
Jeg har i hele mit voksne liv haft nogle bestemte glas, som er blevet brugt til vand, øl, sodavand, te, kaffe og gennem de sidste år også latte. Så de har tålt varmt og koldt - for ikke at tale om daglig vask i opvaskemaskinen. Og så er de billige - og smukke, som de fleste anvendelige ting er.
Men forleden dag da jeg satte noget andet i opvaskemaskinen, strejfede jeg et glas med hånden, og glasset splintredes. Bare ved en let berøring. Der var et gigantisk oprydningsarbejde bagefter.
Så jeg vurderede, at glassene nu var for gamle og slidte, og de var også ret ridsede, så de er nu blevet skiftet ud - med samme slags glas.
Man kan ikke fornægte kvalitet, og nu er jeg ejer af 12 helt glatte og smukke Duralex Picardie glas igen. De fås alle steder og i flere størrelser, bare Google dem.
Gammelt og nyt - Old and new
Things here are also in a replacement phase. Not big style, though.
I have all my life had the same glasses, which have been used for water, beer, soda, tea, coffee and through the last years latte. They have endured warm and cold drinks - not to mention daily wash in the dishwasher. They are cheap - and beautiful, as most useful things are.
But the other day when I was filling the dishwasher, I touched a glas with my hand, and it splintered. It was just a light touch. The clean up afterewards was quite extensive.
So I thought, that now the glasses were too old, and they were also quite scratched, so now they have been replaced - with the same kind of glasses.
You cannot deny quality, and now I have 12 totally smooth and beautiful Duralex Picardie glasses again. You can get them everywhere and in several sizes, just Google them.
Wednesday, March 14, 2018
Familie og venner - Family and Friends
Der er intet, der betyder mere end familie og venner!
Jeg havde den skønneste dag i går. Morgenen begyndte med, at jeg huskede mig selv på, at min ældste veninde (vi har været venner, fra vi var 9 år) har fødselsdag i dag, så jeg kunne skrive en hilsen til hende.
Lidt senere ringede Største Favorit person, og vi sludrede 10 minutter, mens han var på vej til arbejde, og jeg fik en update på, hvordan Favorit-familien havde det.
Senere cyklede jeg ned i byen, hvor jeg havde talt med 4 mennesker, som jeg kender godt, inden jeg nåede frem.
Hjemme igen forberedte jeg frokost, fordi en gammel veninde skulle komme på besøg. Vi har kendt hinanden meget længe, og det er en af den slags venskaber, der - uanset om der er gået et år eller en måned - altid er det samme. Vi taler, som om vi havde set hinanden dagen før.
Det er sådan en dag, hvor man (jeg) føler sig inderligt velsignet.
Nothing means more than family and friends!
I had the most wonderful day yesterday. The morning started with me reminding myself, that it is my oldest girlfriend's birthday today (we have been friends, since we were 9 years old), so I could write her a note.
Later Biggest Favorite Person called, and we chatted for 10 minutes, while he was on his way to work, and I had an update of, how the Favorite Family is doing.
Later I took my bike down into the city, and before I arrived, I had talked to 4 persons, whom I know very well.
At home again I prepared lunch, because an old girlfriend was coming. We have known each other for a very long time, and it is one of the friendships, which - no matter if we saw each other a year ago or a month ago - always is the same. We talk, as if we saw each other yesterday.
It a day like that, which makes you (I) feel blessed.
Jeg havde den skønneste dag i går. Morgenen begyndte med, at jeg huskede mig selv på, at min ældste veninde (vi har været venner, fra vi var 9 år) har fødselsdag i dag, så jeg kunne skrive en hilsen til hende.
Lidt senere ringede Største Favorit person, og vi sludrede 10 minutter, mens han var på vej til arbejde, og jeg fik en update på, hvordan Favorit-familien havde det.
Senere cyklede jeg ned i byen, hvor jeg havde talt med 4 mennesker, som jeg kender godt, inden jeg nåede frem.
Hjemme igen forberedte jeg frokost, fordi en gammel veninde skulle komme på besøg. Vi har kendt hinanden meget længe, og det er en af den slags venskaber, der - uanset om der er gået et år eller en måned - altid er det samme. Vi taler, som om vi havde set hinanden dagen før.
Det er sådan en dag, hvor man (jeg) føler sig inderligt velsignet.
Jeg fik oven i købet blomster! - I even had flowers!
Nothing means more than family and friends!
I had the most wonderful day yesterday. The morning started with me reminding myself, that it is my oldest girlfriend's birthday today (we have been friends, since we were 9 years old), so I could write her a note.
Later Biggest Favorite Person called, and we chatted for 10 minutes, while he was on his way to work, and I had an update of, how the Favorite Family is doing.
Later I took my bike down into the city, and before I arrived, I had talked to 4 persons, whom I know very well.
At home again I prepared lunch, because an old girlfriend was coming. We have known each other for a very long time, and it is one of the friendships, which - no matter if we saw each other a year ago or a month ago - always is the same. We talk, as if we saw each other yesterday.
It a day like that, which makes you (I) feel blessed.
Monday, March 12, 2018
Brugt og slidt - Worn and Torn
Så skete det! Et af mine sengesæt er slidt op, og det er der ikke noget mærkeligt i, for jeg købte det i 1987! Så det har tjent mig godt. Det er virkelig et godt eksempel på, at kvalitet måske er dyrere her og nu, men billigere i længden.
Så nu har jeg kun 2 sæt sengetøj tilbage, og det vil jeg prøve at klare mig med, indtil det - måske - viser sig, at jeg skal ud at købe et nyt sæt, fordi det fungerer bedst for mig med 3 sæt. Men som sagt det vil vise sig. Der bliver ikke købt nyt lige nu.
Jeg har dog stadig planer med det slidte sæt. Det bliver lige lagt til side nu, og så vil jeg se, om jeg ikke skal have syet noget af den del, der ikke er slidt, for det er god damask bomuld. Måske skal det blive til en dragtpose til mit pæne tøj (som hænger i en plasticpose lige nu!), eller måske til en overtræk til min sommerdyne? Eller måske noget helt andet.
Men der er stadig levetid i det. Bare i en anden udgave.
Now it happened! On of my sets of bedlinen has been torn, and that's not really a surprise, because I bought it in 1987! So it has served me well. It has also been a really good example of good quality, which might be more expensive in the moment, but cheaper in the long run.
So now I only have to sets left, and I will see, if I can manage with 2 sets instead of 3 as usual, or if I cannot do without the third one. Time will tell. But nothing new will be bought right now.
Though I still have plans with the old set. For now I have put it away, and I will see, if I can make something useful of the part, which isn't worn out, because it is good damask cotton. Maybe it will become a dust bag for my nicer clothes (which now is hanging in a plastic dust bag!), or maybe become the cover for my summer duvet?
There is still time left in it. Just in another version.
Så nu har jeg kun 2 sæt sengetøj tilbage, og det vil jeg prøve at klare mig med, indtil det - måske - viser sig, at jeg skal ud at købe et nyt sæt, fordi det fungerer bedst for mig med 3 sæt. Men som sagt det vil vise sig. Der bliver ikke købt nyt lige nu.
Jeg har dog stadig planer med det slidte sæt. Det bliver lige lagt til side nu, og så vil jeg se, om jeg ikke skal have syet noget af den del, der ikke er slidt, for det er god damask bomuld. Måske skal det blive til en dragtpose til mit pæne tøj (som hænger i en plasticpose lige nu!), eller måske til en overtræk til min sommerdyne? Eller måske noget helt andet.
Men der er stadig levetid i det. Bare i en anden udgave.
Det er en firkant, der er tyndslidt
It is a square, which is totally worn thin
Now it happened! On of my sets of bedlinen has been torn, and that's not really a surprise, because I bought it in 1987! So it has served me well. It has also been a really good example of good quality, which might be more expensive in the moment, but cheaper in the long run.
So now I only have to sets left, and I will see, if I can manage with 2 sets instead of 3 as usual, or if I cannot do without the third one. Time will tell. But nothing new will be bought right now.
Though I still have plans with the old set. For now I have put it away, and I will see, if I can make something useful of the part, which isn't worn out, because it is good damask cotton. Maybe it will become a dust bag for my nicer clothes (which now is hanging in a plastic dust bag!), or maybe become the cover for my summer duvet?
There is still time left in it. Just in another version.
Wednesday, March 7, 2018
Det må være forår! - It must be Spring!
Ellers får man vel ikke LYST til at vaske skuffen under komfuret af, vel?
Eller at vaske tæpper, der hører til i Favorit-børnenes croozer, vel?
Eller at støvsuge og vaske klædeskabet af?
Det må være forår til trods for, at der ligger en masse beskidt sne, og at de har lovet, at der kommer mere sne i dag! Der må bare være forår på vej, når man kan finde energi til sådan nogle ting.
Jeg har med vilje ikke taget billeder af komfur-skuffen, før jeg rengjorde den! Den var jeg ikke stolt af.
Nu mangler jeg bare køleskabet, som dog må vente, for når jeg har spist frokost, skal jeg ind til byen og købe fødselsdagsgaver til to af mine favoritmennesker, som har fødselsdag med 7 dages mellemrum. Den første på mandag :-)
Hvis energien ikke er aftaget i morgen, så er det forår!
Otherwise you don't WANT to wash the drawer underneath your stove, do you?
Or wash the blankets, which belong in the Favorite little ones' croozer, eh?
Or to vacuum and wash the clothes closet?
It must be Spring in spite of that there still is a lot of dirty snow lying around, and that they have promised, that more will come today. Spring just have to be on the way, when you can find energy for such things.
Intentionally I haven't taken before-photos of the stove drawer, before I cleaned it! I wasn't exactly proud of it.
Now I only want to clean the fridge, though that has to want, because when I have eaten lunch, I am going into town to buy birthday presents for two of my Favorite persons, who has birthdays on the next 2 Mondays :-)
If the energy hasn't declined tomorrow, then it is Spring!
Eller at vaske tæpper, der hører til i Favorit-børnenes croozer, vel?
Eller at støvsuge og vaske klædeskabet af?
Det må være forår til trods for, at der ligger en masse beskidt sne, og at de har lovet, at der kommer mere sne i dag! Der må bare være forår på vej, når man kan finde energi til sådan nogle ting.
Jeg har med vilje ikke taget billeder af komfur-skuffen, før jeg rengjorde den! Den var jeg ikke stolt af.
Nu mangler jeg bare køleskabet, som dog må vente, for når jeg har spist frokost, skal jeg ind til byen og købe fødselsdagsgaver til to af mine favoritmennesker, som har fødselsdag med 7 dages mellemrum. Den første på mandag :-)
Hvis energien ikke er aftaget i morgen, så er det forår!
Alle billeder taget med min telefon - All photos taken with my phone
Da jeg startede - When I started...
- og resultatet, som I ikke kan se meget af, men det kan jeg!
- and the result, which you cannot see much, but I can!
Otherwise you don't WANT to wash the drawer underneath your stove, do you?
Or wash the blankets, which belong in the Favorite little ones' croozer, eh?
Or to vacuum and wash the clothes closet?
It must be Spring in spite of that there still is a lot of dirty snow lying around, and that they have promised, that more will come today. Spring just have to be on the way, when you can find energy for such things.
Intentionally I haven't taken before-photos of the stove drawer, before I cleaned it! I wasn't exactly proud of it.
Now I only want to clean the fridge, though that has to want, because when I have eaten lunch, I am going into town to buy birthday presents for two of my Favorite persons, who has birthdays on the next 2 Mondays :-)
If the energy hasn't declined tomorrow, then it is Spring!
Monday, March 5, 2018
Ønskesedler - Wish Lists
Mine ønskesedler indeholder i reglen praktiske ting. Ting, som jeg ønsker fornyet, fordi andet er slidt op.
Det forholdt sig lidt anderledes med et af mine ønsker på min juleønskeliste.
Jeg elsker nykværnet peber. Det er mit krydderi. Og groft salt. Så jeg havde en saltkrukke og en peberkværn.
Men kværnen blev mere og mere stram at dreje, og til sidst kunne jeg næsten ikke vride den rundt. Den var slidt op. Ikke fordi den var særlig gammel, men sikkert fordi den ikke var af særlig god kvalitet.
Saltkrukken er smuk i al sin enkelhed, men når jeg laver mad, går det ofte stærkt, og så griber jeg ned i saltkrukken med to fingre og fisker det salt op, som jeg skal bruge. Jeg har aldrig tænkt over det før, men det er jo faktisk ikke særlig hygiejnisk!
Så i julegave ønskede jeg - og fik disse dejlige kværne, som oven i købet har indstilling til, hvor groft der skal kværnes.
Smukt anvendeligt design.
My wish lists mostly contain practical items. Things, which I want to replace, becauce they are worn out.
It was a bit different with one of my wishes for last Christmas.
I love fresh grained pepper. That is my spice. And sea salt. So I had a salt jar and a pepper mill.
But the pepper mill became more and more difficult to turn, and at the end I almost couldn't turn it around. It had been worn out. Not because it was very old, but probably because the quality wasn't too good.
The salt jar is very beautiful in a simple way, but when I cook, I am often in a hurry, and then I grab down into the jar with two fingers and pick up the salt, I need. I have never thought about it before, but it is actually not very hygienical!
So for Christmas I wanted - and received these two beautiful mills, which even have a feature, so you can set how coarse you want to the pepper and salt to be.
Beautiful useful design.
Det forholdt sig lidt anderledes med et af mine ønsker på min juleønskeliste.
Jeg elsker nykværnet peber. Det er mit krydderi. Og groft salt. Så jeg havde en saltkrukke og en peberkværn.
Men kværnen blev mere og mere stram at dreje, og til sidst kunne jeg næsten ikke vride den rundt. Den var slidt op. Ikke fordi den var særlig gammel, men sikkert fordi den ikke var af særlig god kvalitet.
Saltkrukken er smuk i al sin enkelhed, men når jeg laver mad, går det ofte stærkt, og så griber jeg ned i saltkrukken med to fingre og fisker det salt op, som jeg skal bruge. Jeg har aldrig tænkt over det før, men det er jo faktisk ikke særlig hygiejnisk!
Så i julegave ønskede jeg - og fik disse dejlige kværne, som oven i købet har indstilling til, hvor groft der skal kværnes.
Smukt anvendeligt design.
My wish lists mostly contain practical items. Things, which I want to replace, becauce they are worn out.
It was a bit different with one of my wishes for last Christmas.
I love fresh grained pepper. That is my spice. And sea salt. So I had a salt jar and a pepper mill.
But the pepper mill became more and more difficult to turn, and at the end I almost couldn't turn it around. It had been worn out. Not because it was very old, but probably because the quality wasn't too good.
The salt jar is very beautiful in a simple way, but when I cook, I am often in a hurry, and then I grab down into the jar with two fingers and pick up the salt, I need. I have never thought about it before, but it is actually not very hygienical!
So for Christmas I wanted - and received these two beautiful mills, which even have a feature, so you can set how coarse you want to the pepper and salt to be.
Beautiful useful design.
Saturday, March 3, 2018
An organized Home
Til min fødselsdag blev jeg ikke kun forkælet med at få en fantastisk dag i gave, jeg fik også fysiske gaver, bl.a bog, der hedder 'Remodelista The Organized Home'. Det er en... tja, hvordan kan det siges - en meget fornuftig bog. Masser af gode råd om at holde sit hjem enkelt og have en plads til det, som man behøver. Oveni er den meget smukt forarbejdet og fyldt med dejlige fotos.
Det inspirerede mig til at ændre en ting, som virkelig får køkkenbordet til at se bedre ud. Normalt står min opvaskebørste og skrubber i vasken, men det har jeg gjort op med. Det er selvfølgelig en ganske lille ting, men jeg er meget inspireret til at gå videre. Det kan jo både være kønt og praktisk.
For my birthday I wasn't only spoiled with a fantastic day out as a present, I also had physical gifts. I got a book called 'Remodelista The Organized Home'. It is a... well, maybe you could say a very sensible book. Lots of good advice about how to keep things simple in your home and make place for the things, you need. On top of that it is beautiful and filled with lots of great photos.
It inspired me to take action to change something on my kitchen counter, which really made my kitchen look better. Normally my dish brush i standing in the sink, but I am done with that. Of course it is a very small thing, but I am inspired to continue. Things can be pretty and practical.
Det inspirerede mig til at ændre en ting, som virkelig får køkkenbordet til at se bedre ud. Normalt står min opvaskebørste og skrubber i vasken, men det har jeg gjort op med. Det er selvfølgelig en ganske lille ting, men jeg er meget inspireret til at gå videre. Det kan jo både være kønt og praktisk.
Jeg er ikke sponseret - I am not sponsered
For my birthday I wasn't only spoiled with a fantastic day out as a present, I also had physical gifts. I got a book called 'Remodelista The Organized Home'. It is a... well, maybe you could say a very sensible book. Lots of good advice about how to keep things simple in your home and make place for the things, you need. On top of that it is beautiful and filled with lots of great photos.
It inspired me to take action to change something on my kitchen counter, which really made my kitchen look better. Normally my dish brush i standing in the sink, but I am done with that. Of course it is a very small thing, but I am inspired to continue. Things can be pretty and practical.
Wednesday, February 28, 2018
En kamp med mit fantasi-selv - Fighting My Fantasy Self
Når man vil have et liv, der indeholder det væsentlige, kæmper man somme tider med sit fantasy self, som jeg har omtalt tidligere.
Jeg har lige taget et kritisk blik rundt og fundet nogle ting, som har fået mig til at trække lidt på smilebåndet - af mig selv. Jeg er den 'lykkelige' ejer af både en stempelkande og en tekande med indbygget te-si. Meget smukke og velforarbejdede ting lavet af Bodum.
Det er dér mit fantasi-selv kommer buldrende ind. Jeg havde billedet af, af at jeg skulle leve lidt 'slow living'. Billedet af når jeg velovervejet går ud for at lave en rigtig god kop kaffe/te og sætter mig stille hen og nyder den.
Og hvad gør jeg så? Jeg drøner ud i køkkenet, plopper en kapsel i Nespresso-maskinen, trykker på knappen, og drikker min kaffe, mens jeg laver et eller andet. Eller jeg har spist til aften og vil have en kop te. Går ud i køkkenet, sætter elkedlen på og dropper en tepose i mit glas og kommer kogende vand over, mens jeg rydder af efter middagen. Missionen er fuldført.
Jeg må dog indrømme, at det med at bruge kapselkaffe ikke rigtig stemmer overens med, at jeg gerne vil være så forbrugsbevidst som muligt, men jeg afleverer kapslerne til genbrug og håber, at de rent faktisk bliver genbrugt som lovet af firmaet.
Der er sikkert mange gode ideer om, hvordan jeg kunne gøre dette til en slow proces, men det er ikke mig. Jeg er ikke kreeret til at være 'slow'.
Det samme gælder min Stelton isspand. Drømmen om det smarte cocktail party med isen, der skal puttes i alle de lækre drinks, og som ligger klar i spanden (som iøvrigt kun kan indeholde 10 isterninger). Når jeg en sjælden gang (kan ikke huske hvornår) skal bruge is til en drink, så går jeg ud og tager de isterninger ud, som jeg skal bruge lige nu og putter i drinken. Ikke særlig stilfuldt, men enormt funktionelt.
Så nu bliver de tre ting sat til salg, før de bliver skrammede, og før jeg får vasket dem af og flyttet dem 128. gang.
Der er ikke meget slow living over mig. Jeg er ikke til langsom kaffe/te og isspande! Så er det afgjort!
When you want to live a life with the essentials only, you sometimes get into a fight with your fantasy self, as I wrote in a previous blog post.
I have just taken a critical look around and found some things, which made me smile - at myself. I am the 'happy' owner of a French press and a tea pot with a build in tea strainer. Very beautiful and well designed things made by Bodum.
That is where my fantasy self comes roaming in. I had the image of myself doing a bit of 'slow living'. The picture of me judiciously deciding to have a cup of coffee/tea and sitting down enjoying it.
Jeg har lige taget et kritisk blik rundt og fundet nogle ting, som har fået mig til at trække lidt på smilebåndet - af mig selv. Jeg er den 'lykkelige' ejer af både en stempelkande og en tekande med indbygget te-si. Meget smukke og velforarbejdede ting lavet af Bodum.
Det er dér mit fantasi-selv kommer buldrende ind. Jeg havde billedet af, af at jeg skulle leve lidt 'slow living'. Billedet af når jeg velovervejet går ud for at lave en rigtig god kop kaffe/te og sætter mig stille hen og nyder den.
Og hvad gør jeg så? Jeg drøner ud i køkkenet, plopper en kapsel i Nespresso-maskinen, trykker på knappen, og drikker min kaffe, mens jeg laver et eller andet. Eller jeg har spist til aften og vil have en kop te. Går ud i køkkenet, sætter elkedlen på og dropper en tepose i mit glas og kommer kogende vand over, mens jeg rydder af efter middagen. Missionen er fuldført.
Jeg må dog indrømme, at det med at bruge kapselkaffe ikke rigtig stemmer overens med, at jeg gerne vil være så forbrugsbevidst som muligt, men jeg afleverer kapslerne til genbrug og håber, at de rent faktisk bliver genbrugt som lovet af firmaet.
Der er sikkert mange gode ideer om, hvordan jeg kunne gøre dette til en slow proces, men det er ikke mig. Jeg er ikke kreeret til at være 'slow'.
Det samme gælder min Stelton isspand. Drømmen om det smarte cocktail party med isen, der skal puttes i alle de lækre drinks, og som ligger klar i spanden (som iøvrigt kun kan indeholde 10 isterninger). Når jeg en sjælden gang (kan ikke huske hvornår) skal bruge is til en drink, så går jeg ud og tager de isterninger ud, som jeg skal bruge lige nu og putter i drinken. Ikke særlig stilfuldt, men enormt funktionelt.
Så nu bliver de tre ting sat til salg, før de bliver skrammede, og før jeg får vasket dem af og flyttet dem 128. gang.
Der er ikke meget slow living over mig. Jeg er ikke til langsom kaffe/te og isspande! Så er det afgjort!
When you want to live a life with the essentials only, you sometimes get into a fight with your fantasy self, as I wrote in a previous blog post.
I have just taken a critical look around and found some things, which made me smile - at myself. I am the 'happy' owner of a French press and a tea pot with a build in tea strainer. Very beautiful and well designed things made by Bodum.
That is where my fantasy self comes roaming in. I had the image of myself doing a bit of 'slow living'. The picture of me judiciously deciding to have a cup of coffee/tea and sitting down enjoying it.
And what do I do? I run out into the kitchen, put a coffee capsule into the Nespresso machine, press the button, drink my coffee, while doing something. Or I have had dinner and want a cup of tea. Go to the kitchen, put on the kettle and drop a tea bag in my glass and put boiling water over it, while I am cleaning the table top after dinner. Mission accomplished.
I have to admit, that the use of coffee capsules isn't quite in my concept of living as a conscious consumer, but I do give the capsules to recycling, hoping that the company do exactly with them, what they promise to do.
I am sure, that a lot of good ideas pop up, how I can make this into a slow process, but it isn't me. I am not created to be 'slow'.
I have to admit, that the use of coffee capsules isn't quite in my concept of living as a conscious consumer, but I do give the capsules to recycling, hoping that the company do exactly with them, what they promise to do.
I am sure, that a lot of good ideas pop up, how I can make this into a slow process, but it isn't me. I am not created to be 'slow'.
It is the same issue with my Stelton ice bucket. The dream about the smart cocktail party with the ice which will go into all the smart drinks, lying ready in the ice bucket (which by the way can hold approx. 10 ice cubes). When I on a rare occasion (cannot remember when) need ice for a drink, then I go and take out the ice cubes, I need right now and put them in the drink. Not very stylish, but really, really functional.
So now these things go for sale, before they get scratched, and before I wash and move them into another space for the 128th time.
I am not Ms. Slow Living. I am not into slow coffee/tea or ice buckets! That is not the way I am designed!
So now these things go for sale, before they get scratched, and before I wash and move them into another space for the 128th time.
I am not Ms. Slow Living. I am not into slow coffee/tea or ice buckets! That is not the way I am designed!
Monday, February 26, 2018
Fødselsdag - Birthday
Jeg har haft fødselsdag og sikke en dag. Jeg blev forkælet af min dejlige familie hele dagen.
Først kom de med morgenmad og senere bortførte de mig til Louisiana, hvor der for tiden er en Picasso udstilling med hans keramiske værker. Louisiana er et smukt sted i sig selv, og det blev ikke dårligere af, at vejret var fantastisk.
Udstillingen var en god oplevelse, og den blev ikke ringede af at have en næsten 5-årig ved hånden. Efter at have sagt: "Jeg keder mig", inden vi var kommet ind ad døren, ændrede han mening. Han blev nysgerrig og syntes, at det var temmelig spændende, at en voksen mand lavede damer med skæve øjne og ugler. Han var også i Børnehuset, hvor der var masser af spændende ting i gang, og han fik lært noget nyt med limpistoler og pap. Jeg tror, at han vil med næsten gang.
Efter at have gået rundt et stykke tid fik vi frokost der ude, og så blev jeg kørt hjem til lagkage og kaffe, hvor vi slappede lidt af, og aftenen sluttede med dejlig mad og vin. Det bedste ved det hele var selvfølgelig det gode selskab.
En fantastisk 12-timers gave. Jeg var fyldt op af alt det gode.
It has been my birthday, and what a day. I was spoiled rotten by my wonderful family all day.
It started with them bringing brunch og later on, they 'kidnapped' me to the art museum Louisiana, where a Picasso ceramics exhibition is at the moment. Louisiana is a beautiful place in wonderfull surroundings, and the weather made it even more beautiful.
The exhibition was a good experience, and it became even more interesting having an almost 5 year old by the hand. After having stated "I am bored", before we entered the door, he changed his mind. He became curious and thought, that it was quite exciting, that a grown man makes ladies with crooked eyes and owls. Louisiana has a Children House, where children can be creative, and he learned something new with glue guns and cardboard. I think, that we can talk him into going next time.
After having seen a lot of great art we had lunch there, and then I was driven home for birthday cake and coffee, and the day ended with wonderful food and vine. The best part was of course the good company.
A fantastic 12 hours gift. I was overwhelmed.
Først kom de med morgenmad og senere bortførte de mig til Louisiana, hvor der for tiden er en Picasso udstilling med hans keramiske værker. Louisiana er et smukt sted i sig selv, og det blev ikke dårligere af, at vejret var fantastisk.
Udstillingen var en god oplevelse, og den blev ikke ringede af at have en næsten 5-årig ved hånden. Efter at have sagt: "Jeg keder mig", inden vi var kommet ind ad døren, ændrede han mening. Han blev nysgerrig og syntes, at det var temmelig spændende, at en voksen mand lavede damer med skæve øjne og ugler. Han var også i Børnehuset, hvor der var masser af spændende ting i gang, og han fik lært noget nyt med limpistoler og pap. Jeg tror, at han vil med næsten gang.
Efter at have gået rundt et stykke tid fik vi frokost der ude, og så blev jeg kørt hjem til lagkage og kaffe, hvor vi slappede lidt af, og aftenen sluttede med dejlig mad og vin. Det bedste ved det hele var selvfølgelig det gode selskab.
En fantastisk 12-timers gave. Jeg var fyldt op af alt det gode.
It started with them bringing brunch og later on, they 'kidnapped' me to the art museum Louisiana, where a Picasso ceramics exhibition is at the moment. Louisiana is a beautiful place in wonderfull surroundings, and the weather made it even more beautiful.
The exhibition was a good experience, and it became even more interesting having an almost 5 year old by the hand. After having stated "I am bored", before we entered the door, he changed his mind. He became curious and thought, that it was quite exciting, that a grown man makes ladies with crooked eyes and owls. Louisiana has a Children House, where children can be creative, and he learned something new with glue guns and cardboard. I think, that we can talk him into going next time.
After having seen a lot of great art we had lunch there, and then I was driven home for birthday cake and coffee, and the day ended with wonderful food and vine. The best part was of course the good company.
A fantastic 12 hours gift. I was overwhelmed.
Friday, February 23, 2018
En ny ting til hjemmet - A New Item for the Home
Det er jo ikke det, jeg helst gør, men jeg har købt en ting, der skal findes plads til. Nu lyder det af så meget, og det er ikke noget stort og livsvigtigt... eller måske er det?
På min vej til et (mere) plasticfrit hjem finder jeg i ny og næ en ting, som jeg bliver nødt til at afprøve, og denne lille kontainer har fundet sin plads i mit skab. Den er købt hos Gå Grøn, som har mange spændende produkter, og jeg er allerede helt vild med den. Et minus - låget går ikke i opvaskemaskine, men det er til at leve med. Det tager jo kun et nanosekund at vaske det op i hånden.
Selvfølgelig skal der så ryge en plastic kontainer, så jeg har plads, og jeg har faktisk flere, der har revnede låg og andre skavanker.
Jeg har stadig plastic ting i mit køkken, fordi når de nu en gang er produceret, og så kan jeg lige så godt bruge dem, indtil deres levetid er omme, før jeg afleverer dem i plastic-skraldet på kontainerpladsen. Alt andet ville være dobbelt spild. Jeg er dog (næsten) sikker på, at ingen af mine madkontainere indholder hormonforstyrrende stoffer. Ikke særlig rart at skrive, faktisk! Nu får jeg helt lyst til at hyle det hele ud.
Men jeg glæder mig til at bruge denne lille fyr, så den bliver skrammet og ridset på den gode måde.
Så rigtig god weekend til jer alle sammen - og hvis I går på loppetorv og køber ind, så undlad at købe plasticting. Især legetøj.
It's not something, which I like to do, but I have bought something, which I have to find space for. Now it sound very big, but it isn't something vital... or maybe it is?
On my path to get a (more) plastic free home I now and again find a thing, which I have to try out, and this little container has found its place in my kitchen cabinet. It is bought at Go Green, which is Danish, but I am sure, that I have seen similar containers at Amazon. There are many different good products like this, and I am already over the top happy about this one. One minus - you have to wash the lid by hand, but that is fine. It doesn't take a nanosecond to do so.
Of course I have to get rid of a plastic container now, so I have space, and I actually have several, which have damaged lids and other flaws.
I still have plastic items in my kitchen, because now that they have been produced, I can just as well use them, until their lifespand is over, before I put them into the plastic trash at the garbage site. Anything else would be waste. And I am (almost) sure, that none of my food containers contain hormone disturbing substances. Not really nice to think about, actually! Now I want to throw them all!
But I am looking forward to using this little thing, so it gets it scratches in the good way.
So have a really nice weekend All of You - and if you go to a flee market to shop, then leave the plastic things behind. Especially toys.
På min vej til et (mere) plasticfrit hjem finder jeg i ny og næ en ting, som jeg bliver nødt til at afprøve, og denne lille kontainer har fundet sin plads i mit skab. Den er købt hos Gå Grøn, som har mange spændende produkter, og jeg er allerede helt vild med den. Et minus - låget går ikke i opvaskemaskine, men det er til at leve med. Det tager jo kun et nanosekund at vaske det op i hånden.
Selvfølgelig skal der så ryge en plastic kontainer, så jeg har plads, og jeg har faktisk flere, der har revnede låg og andre skavanker.
Jeg har stadig plastic ting i mit køkken, fordi når de nu en gang er produceret, og så kan jeg lige så godt bruge dem, indtil deres levetid er omme, før jeg afleverer dem i plastic-skraldet på kontainerpladsen. Alt andet ville være dobbelt spild. Jeg er dog (næsten) sikker på, at ingen af mine madkontainere indholder hormonforstyrrende stoffer. Ikke særlig rart at skrive, faktisk! Nu får jeg helt lyst til at hyle det hele ud.
Men jeg glæder mig til at bruge denne lille fyr, så den bliver skrammet og ridset på den gode måde.
Så rigtig god weekend til jer alle sammen - og hvis I går på loppetorv og køber ind, så undlad at købe plasticting. Især legetøj.
Forresten, denne 'reklame' er ikke sponsoreret!
By the way, this 'ad' isn't sponsered!
It's not something, which I like to do, but I have bought something, which I have to find space for. Now it sound very big, but it isn't something vital... or maybe it is?
On my path to get a (more) plastic free home I now and again find a thing, which I have to try out, and this little container has found its place in my kitchen cabinet. It is bought at Go Green, which is Danish, but I am sure, that I have seen similar containers at Amazon. There are many different good products like this, and I am already over the top happy about this one. One minus - you have to wash the lid by hand, but that is fine. It doesn't take a nanosecond to do so.
Of course I have to get rid of a plastic container now, so I have space, and I actually have several, which have damaged lids and other flaws.
But I am looking forward to using this little thing, so it gets it scratches in the good way.
So have a really nice weekend All of You - and if you go to a flee market to shop, then leave the plastic things behind. Especially toys.
Thursday, February 22, 2018
Når tankerne altid kværner... - When Your Thoughts Always Grind...
Lyder det bekendt? Fornemmelsen af at man aldrig holder fri i hovedet?
Det er jo ikke nødvendigvis noget dårligt, men somme tider kommer man i en tilstand, hvor man mærker, at det ikke nødvendigvis behøver at være sådan.
Tak, jeg ved det! Meditation. Yeps, men det har jeg prøvet så mange gange og også over længere perioder, men på en eller anden måde ender det altid med, at jeg sidder og planlægger noget. Meditations-koden har jeg ikke knækket. Måske en dag...
Men indtil da, så når jeg næsten den tilstand, når jeg strikker. Så er tankerne ikke så påtrængende, at jeg ville kunne fortælle, hvad jeg har tænkt på i den halve time, hvor jeg har siddet og nørklet.
Så der er måske flere metoder at meditere på som ikke behøver at indebærer, at man sidder helt stille og kæmper for at få fred i hovedet.
Og der er andre fordele ved min metode. Nu er der en lille blå ulden sweater på vej til Favorit Storebror, og den skal strikkes færdig hurtigst muligt, for i næste uge skulle vi få polarfrost.
Så jeg får meget fred i hovedet de næste par dage :-)
Hvad gør du for at få ro i hovedet - eller i det mindste mindre støj?
Does this sound familiar? That your head never takes a time off?
Well, it is not necessarily something bad, but sometimes you get in a state, where you feel, that it doesn't have to be that way.
Thanks, I know! Meditation. Yeps, but I have tried it so many times and over longer periods, but it always ends up with, that I am sitting planning something. I have until now not been able to break the meditation code. Maybe some day...
But until that day comes, I almost get in that state, when I knit. Then the thoughts aren't that intrusive, that I would be able to tell, what I have been thinking about for that half hour, I have been sitting fiddling with my yarn.
So maybe there are more methods to meditation, which doesn't include sitting totally quite trying to make your head stop spinning.
And there are other advantages with my method. Now a little blue wool sweater is on the way to Favorite Big Brother, and it has to be finished in a hurry, because we will have very cold weather next week.
So I will have a very peaceful head the next couple of days :-)
What do you do, that makes your head go quite - or at least not so noisy?
Det er jo ikke nødvendigvis noget dårligt, men somme tider kommer man i en tilstand, hvor man mærker, at det ikke nødvendigvis behøver at være sådan.
Tak, jeg ved det! Meditation. Yeps, men det har jeg prøvet så mange gange og også over længere perioder, men på en eller anden måde ender det altid med, at jeg sidder og planlægger noget. Meditations-koden har jeg ikke knækket. Måske en dag...
Men indtil da, så når jeg næsten den tilstand, når jeg strikker. Så er tankerne ikke så påtrængende, at jeg ville kunne fortælle, hvad jeg har tænkt på i den halve time, hvor jeg har siddet og nørklet.
Så der er måske flere metoder at meditere på som ikke behøver at indebærer, at man sidder helt stille og kæmper for at få fred i hovedet.
Og der er andre fordele ved min metode. Nu er der en lille blå ulden sweater på vej til Favorit Storebror, og den skal strikkes færdig hurtigst muligt, for i næste uge skulle vi få polarfrost.
Så jeg får meget fred i hovedet de næste par dage :-)
Hvad gør du for at få ro i hovedet - eller i det mindste mindre støj?
Does this sound familiar? That your head never takes a time off?
Well, it is not necessarily something bad, but sometimes you get in a state, where you feel, that it doesn't have to be that way.
Thanks, I know! Meditation. Yeps, but I have tried it so many times and over longer periods, but it always ends up with, that I am sitting planning something. I have until now not been able to break the meditation code. Maybe some day...
But until that day comes, I almost get in that state, when I knit. Then the thoughts aren't that intrusive, that I would be able to tell, what I have been thinking about for that half hour, I have been sitting fiddling with my yarn.
So maybe there are more methods to meditation, which doesn't include sitting totally quite trying to make your head stop spinning.
And there are other advantages with my method. Now a little blue wool sweater is on the way to Favorite Big Brother, and it has to be finished in a hurry, because we will have very cold weather next week.
So I will have a very peaceful head the next couple of days :-)
What do you do, that makes your head go quite - or at least not so noisy?
Monday, February 19, 2018
Genhusning, svært at vente - Rehousing, Difficult to Wait
Der sker en masse ting her! Der bliver gravet, afspærret, lavet altanarbejde - og det går alt for langsomt. I hvert fald, når man venter.
Men det ser ud til, at det går efter planen. Det meste, der nu er i gang, er forberedelse. Og forberedelse tager tid.
Men spændingen stiger, og for nogle mennesker er det for meget. Temmelig mange flytter nu. Meget gamle mennesker og mennesker, der ikke har boet her så længe og ikke føler noget tilhørsforhold, bliver nervøse både for at skulle genhuses, og for at huslejen stiger, hvilket den selvfølgelig gør.
Men der var ikke så meget andet at gøre end at sige ja til renovationen, da bygningerne ellers ikke ville have været til at redde om 10 år. Samtidig fyrer vi mere for fuglene end for os selv. Vi fik flere og flere vandskader både i kældre og lejligheder, og sådan noget er også dyrt i længen, så der var ingen vej tilbage. Men jeg forstår godt nervøsiteten.
Jeg har både tilhørsforhold og ser frem til fornyelsen. At blive i 'mit' område og samtidig få en nyrenoveret bolig kan ikke være bedre.
Så jeg håber, at tidsplanen holder. Det kan kun gå for langsomt!
A lot of things are happening her. Digging, fencing, working on balconies - and it is just going too slowly. At least that is how it feels, when you are waiting.
But it seems that all is going according to the plan, but most of the works going on now is preparations. And preparations take time. Quite a lot of people are moving out now. Very old people and people, who haven't lived here for a long time and do not feel attached to the area, get nervous about both the rehousing, and that the rent is going up, which of course it will.
But there wasn't much to do, but to say yes to the renovation, otherwise the buildings wouldn't have been in a condition 10 years from now, which would have been worth saving. We are heating our homes to stay warm in winter, and just as much heat go to the birds outside the windows. We had more and more water damages both in basements and flats, and that kind of repairs are expensive, so there was no other way left. But I understand the nervousness.
I am attached to the area, and I am looking forward to the result. To stay in 'my' area and at the same time to get better living conditions cannot be any better.
So I hope that the time plan is going to stick. It can only go to slow!
Men det ser ud til, at det går efter planen. Det meste, der nu er i gang, er forberedelse. Og forberedelse tager tid.
Men spændingen stiger, og for nogle mennesker er det for meget. Temmelig mange flytter nu. Meget gamle mennesker og mennesker, der ikke har boet her så længe og ikke føler noget tilhørsforhold, bliver nervøse både for at skulle genhuses, og for at huslejen stiger, hvilket den selvfølgelig gør.
Men der var ikke så meget andet at gøre end at sige ja til renovationen, da bygningerne ellers ikke ville have været til at redde om 10 år. Samtidig fyrer vi mere for fuglene end for os selv. Vi fik flere og flere vandskader både i kældre og lejligheder, og sådan noget er også dyrt i længen, så der var ingen vej tilbage. Men jeg forstår godt nervøsiteten.
Jeg har både tilhørsforhold og ser frem til fornyelsen. At blive i 'mit' område og samtidig få en nyrenoveret bolig kan ikke være bedre.
Så jeg håber, at tidsplanen holder. Det kan kun gå for langsomt!
Før - i morgendis
Before - in thee morning mist
Nu - i dag efter adskillige lag køregrus. Man kan se, hvor mange lejligheder, der skal ordnes, før det bliver min tur!
Now - today after laying several layers of driving gravel. You can see, how many flats which are going to be made, before it is my turn!
I det fjerne - Altaner, der bliver klargjort til nye facader
In the distance - Balconies being made ready for new house fronts
A lot of things are happening her. Digging, fencing, working on balconies - and it is just going too slowly. At least that is how it feels, when you are waiting.
But it seems that all is going according to the plan, but most of the works going on now is preparations. And preparations take time. Quite a lot of people are moving out now. Very old people and people, who haven't lived here for a long time and do not feel attached to the area, get nervous about both the rehousing, and that the rent is going up, which of course it will.
But there wasn't much to do, but to say yes to the renovation, otherwise the buildings wouldn't have been in a condition 10 years from now, which would have been worth saving. We are heating our homes to stay warm in winter, and just as much heat go to the birds outside the windows. We had more and more water damages both in basements and flats, and that kind of repairs are expensive, so there was no other way left. But I understand the nervousness.
I am attached to the area, and I am looking forward to the result. To stay in 'my' area and at the same time to get better living conditions cannot be any better.
So I hope that the time plan is going to stick. It can only go to slow!
Wednesday, February 14, 2018
Ind- og udlisten for januar 2018 - The In and Out List for January 2018
Så er januar-listen klar, og året er startet godt. Der er flere ting på ud-listen end på indlisten. Nu skal det ikke forstås sådan, at mit mål er at eje ingenting. Det har jeg også sagt før. Men der er ting, jeg 'vokser fra', og så er der er nye behov, der skal dækkes. Så her kommer det.
Ud-listen ser sådan ud:
- Flere par sokker med huller!
- 3 tusser - de var brugt op (mit forråd er blevet brugt op og jeg blev godt nok overrasket over, hvor dyre tusser er blevet!)
- Kettlebell - 2 kg er jo ingenting!
- Kaj dukke - dublet
- 2 meter hvidt stof - som jeg havde mange planer med, men det duede ikke!
- Urtepotteskjuler - passer ikke i mine farver
- Råhvid bluse - jeg kan ikke passe den længere
- Sort top - den var slidt op og er nu smidt ud
- Gymnastikbukser - det samme som ovenfor
- Strikkebog - har ikke flere små mennesker i nærheden, der kan passe så småt tøj
- 7 hjemmestrikkede karklude - jeg synes, at de er for tykke og tørrede for langsomt
- Limpistol
Indlisten er heldigvis kortere:
- 10 par sorte sokker, uheldigvis af dårlig kvalitet!
- 3 tusser - til det daglige skrivearbejde
- Fnugrulle - der kan vaskes. Så ikke flere fnugruller, der bare smides ud
- Grøn plante - én var gået ud
- Bog - om penge!
Bortset fra den sorte top og gymnastikbukserne, der bare er blevet smidt ud, fordi de var totalt slidt op, er alt gået til genbrugsshoppen.
Det er så dejligt at få ryddet det uvedkommende ud.
Det er så dejligt at få ryddet det uvedkommende ud.
Now the January list is ready, and the year has started well. There are more items on the Out List than on the In List. Don't misunderstand me, I don't want to end up owning nothing, as I said before, but my needs change. I 'grow out' of some things, and other new things come into my life covering new needs. So here we go:
The Out List looks like this:
- Quite a few pair of socks with holes
- 3 markers - which had run dry (my stash has also run dry, and I was really surprised, when I found out, how expensive they are now!)
- Kettlebell - 2 kilos, ha, not at all heavy enough
- Hand doll called Kaj - the family had one already
- 2 meters of white fabric- thought that I had a good idea, but I was wrong
- Plant holder - doesn't fit my colors
- Blouse - doesn't fit any more
- Black top - worn thin and torn and has gone to trash
- Gym pants - same as above
- Knitting book - have no more kids around in such small sizes
- 7 homeknitted dish cloths - I think that they are too thick, and they dry so slowly
- Glue Gun
The In List is luckily much shorter:
- 10 pair of black socks - unfortunately of bad quality :-(
- 3 markers - daily writing material
- Lint roll, reuseable - no more disposible rollls
- Green plant - one had died!
- Book about money!
Apart from the black top and the gym pants, which both went to the trash, all the other items have gone to the second hand shop.
It is so nice to get rid of the unimportant stuff.
Monday, February 12, 2018
Selfcare og økonomi - Self Care and Economy
I fortsættelse af min blogpost 'De 3 søm' har jeg tænkt meget på, hvor ofte der i bladene bliver talt om 'self care', og jeg læste en artikel forleden, der handlede om præcis det. At gøre noget for sig selv. Den tog en lidt anden indfaldsvinkel til spørgsmålet om, hvad det egentlig går ud på. Eller burde gå ud på. Er det at få en massage? At tage på ferie? At købe en ny kjole? At forkæle sig selv på en eller anden måde. At købe en lille belønning, "for jeg har været så.... et-eller-andet".
Burde self care være noget helt andet? Måske at tage ansvar for sig selv og sit liv?
Måske burde self care være
DET er self care!
In continuation of my blogpost 'The 3 nails' I have thought about, what the magazines say about self care, and the other day I read an article, which was about exactly that. To do something for yourself. But it took a different angle than usual to the question about, what it maybe should be. It is to have a massage? Go on holiday? Buy a dress? To spoil yourself in some way. To buy a little reward, "because I have been so.... something".
But should self care be something totally different? Maybe to take responsibility for yourself and your life?
Should self care be
THAT is self care.
Burde self care være noget helt andet? Måske at tage ansvar for sig selv og sit liv?
Måske burde self care være
- at være ansvarlig i pengesager. At leve for det man tjener. Ikke for det man låner.
- at købe ordentlige fødevarer. At spise ting, der er godt for én de fleste dage i ugen og gå amok en gang imellem.
- at have en bolig, man har råd til at bo i. Ikke en bolig som strammer økonomien, bare fordi man gerne vil vise andre, at man har magt over tingene.
- at få rørt sig, så ens krop ikke 'sander til'. Ikke nødvendigvis at træne 3-4 gange om ugen, men at få rørt sig hver dag.
- at omgås mennesker, man elsker og sætter pris på og sortere dem fra, der kun dræner og spreder negavitet.
- at erkende, hvem man er, og hvad man har og at handle derefter. Ikke efter hvad naboen kan og gør - for det kan han/hun måske slet ikke, når det kommer til stykket, for man ved aldrig, hvordan tingene ser ud under overfladen, og om folk kæmper for at bevare et image.
DET er self care!
F.eks. bo dyrt eller bo billigt. Bestem, hvad dine penge kan strække til.
Eg. live expensivelly or cheap. Deside,what your money can stretch for.
But should self care be something totally different? Maybe to take responsibility for yourself and your life?
Should self care be
- to be responsible with your money. To live for what you earn, not for loans.
- to buy quality food. To eat things, which is good for you most days and go wild once in a while.
- to live in a place, you can afford. Not a place which stretches the economy, just because you want to show the world, that you are on top.
- to have some exercise, so you body doesn't 'rust'. Not necessary to exercise 3-4 times a week, but to get moving every day.
- to be with people, you love and appreciate, and sort those away, who are draining you and spreading negativity.
- to acknowledge, who you are, and what you have and act from that. Not from what the neighbor can and does - because maybe he/she cannot, when it comes to the point, because you never know, what's under the surface, and if people just are fighting to take care of an image.
THAT is self care.
Wednesday, February 7, 2018
Et kvinde med attitude - A Woman with an Attitude
For nogle uger siden så jeg en tv-udsendelse, der hedder 'Kender du typen'. Denne gang var de medvirkende på besøg hos en ung kvinde, der bor i en et-værelses lejlighed. Jeg kender ikke så meget til hende, men forstod, at hun er instagrammer og blogger, debattør, feminist og studerer tv- og medietilrettelæggelse.
Hun ejer stort set intet udover en seng/sofa, et sminkebord og 2 garderobestativer med klassisk tøj og nogle hylder med mærkevaresko- og tasker. Alt sammen investerings-objekter. Og intet andet.
Det, der fangede mig, var hendes kompromisløshed. Hun havde totalt vægtet sine egne værdier og ikke omverdenens, og man kan selvfølgelig diskutere om dyre tasker og sko er værdifulde, men man kan ikke diskutere, at her er en kvinde, der er helt stringent med, hvad hun gør og vil.
Det er beundringsværdigt - i mine øjne. Ikke nødvendigvis lige hendes værdier, men vi kan alle lære af det hendes attitude. At turde være os selv og arbejde for de ting, som vi VIRKELIG gerne vil have og gøre.
Vi kan lære ikke at skæve til, hvad der forventes af os. Vi kan erkende, hvem vi er, og hvordan vi fungere bedst. Vi kan erkende, hvad vi har behov for, selvom det ikke er på top-10 listen over coolness og trends.
Jeg er sikker på, at det hele ville blive meget mere spændende, hvis vi lukkede vores egne drømme ud og gik efter det, som gør os gladest helt uden at bekymre os om, hvad naboen tænker, tror og forventer af us.
Men måske har naboen også nogle spændende drømme?
A couple a weeks ago I watched a tv show, called (directly translated) 'Do you know the Type'. This time the hosts were visiting a young kvinde (if you press the link, it is all in Danish, but take a look anyway). She lives in one room. I don't know much about her, but found out, that she is a blogger, on Instagram, debater, feminist and studies TV and media at the university.
She owns a sofa/bed, a make-up table and two clothes racks with classic clothes, some shelves with designer shoes and bags. All of the investment pieces. And no more!
What caught my attention was her uncompromising attitude. She totally weighed her own values and didn't care about the outside world's opinion, and you can of course discuss if bags and shoes are of any value, but you cannot discuss, that this is a woman totally rigorous with what she does and wants.
That is - in my eyes - admirable. Not her values in particular, but we can all learn from her attitude. To dare being ourselves and work for the things, which we REALLY want to have and do.
We can learn not to lean against, what is expected of us. We can acknowledge, who we are, and how we are functioning the best. We can acknowledge, what we need, even though it isn't on the top 10 list of coolness and trends.
I am sure, that everything would become much more exciting and fun, if we let out our own dreams run free and went for, what makes us the happiest without worrying about, what the neighbor thinks and expects from us.
Maybe even the neighbor has some exciting dreams?
Hun ejer stort set intet udover en seng/sofa, et sminkebord og 2 garderobestativer med klassisk tøj og nogle hylder med mærkevaresko- og tasker. Alt sammen investerings-objekter. Og intet andet.
Det er beundringsværdigt - i mine øjne. Ikke nødvendigvis lige hendes værdier, men vi kan alle lære af det hendes attitude. At turde være os selv og arbejde for de ting, som vi VIRKELIG gerne vil have og gøre.
Vi kan lære ikke at skæve til, hvad der forventes af os. Vi kan erkende, hvem vi er, og hvordan vi fungere bedst. Vi kan erkende, hvad vi har behov for, selvom det ikke er på top-10 listen over coolness og trends.
Jeg er sikker på, at det hele ville blive meget mere spændende, hvis vi lukkede vores egne drømme ud og gik efter det, som gør os gladest helt uden at bekymre os om, hvad naboen tænker, tror og forventer af us.
Men måske har naboen også nogle spændende drømme?
Tør du flyve? - Dare to fly?
She owns a sofa/bed, a make-up table and two clothes racks with classic clothes, some shelves with designer shoes and bags. All of the investment pieces. And no more!
What caught my attention was her uncompromising attitude. She totally weighed her own values and didn't care about the outside world's opinion, and you can of course discuss if bags and shoes are of any value, but you cannot discuss, that this is a woman totally rigorous with what she does and wants.
That is - in my eyes - admirable. Not her values in particular, but we can all learn from her attitude. To dare being ourselves and work for the things, which we REALLY want to have and do.
We can learn not to lean against, what is expected of us. We can acknowledge, who we are, and how we are functioning the best. We can acknowledge, what we need, even though it isn't on the top 10 list of coolness and trends.
I am sure, that everything would become much more exciting and fun, if we let out our own dreams run free and went for, what makes us the happiest without worrying about, what the neighbor thinks and expects from us.
Maybe even the neighbor has some exciting dreams?
Sunday, February 4, 2018
DIY igen - DIY again
Jeg er inde i en bølge af DIY projekter, og det er jo ret sjovt og vil bestemt dumt ikke at udnytte det. Nogle mennesker er kreative hele tiden. Det er jeg ikke. Jeg oplever al ting i bølger. Somme tider er jeg inde i en læseperiode. Somme tider i en maleperiode og somme tider en håndarbejdsperiode.
Men her på det sidste har det faktisk været ret regelmæssigt. Jeg har næsten hele sidste år haft noget mellem hænderne, og det er dejligt.
Sidste år strikkede jeg en plaid, som blev færdig en gang i forsommeren, og det var så dejligt at strikke, at jeg måtte fortsætte med en sweater. Jeg kastede mig over en model, som bliver strikket fra halsen og ned. Det har jeg aldrig prøvet før, men det er ikke sidste gang, jeg gør det.
Da den var næsten færdig, fik jeg en bestilling på en hue, så den lavede jeg og vendte tilbage til sweateren - som nu er færdig, og nu er halvdelen af den næste hue lavet, så snart har Største og Mellemste Favoritperson en hue hver.
Da jeg i sidste uge passede Favorit Storebror, lagte han for første gang for alvor mærke til mit strikketøj, hvor efter han 'bestilte' en sweater i blå og grøn med knapper! Han er snart 5 år og går ganske meget op i, hvordan han ser ud - undtaget når han leger i mudder eller finde sjove ting i den vådeste plet i mellem træer og buske - heldigvis! Så den går jeg i gang med, når jeg har fået købt garn en gang i den kommende uge.
Og så ligger der et mønster til en pude i min håndarbejdskasse. En broderet pude! Ikke noget jeg normalt giver mig i kast med, men jeg har lyst til at prøve, og det vil jo være dumt ikke at udnytte den det også.
I have entered a wave of DIY projects, and it is a lot of fun and would definitely be stupid not to take advantage of. Some people are creative all the time. I am not. I do everything in periods. Sometimes I have a period of reading, sometimes a painting period and sometimes a knitting period.
But lately the need of having something creative in my hands has been on a regular basis. I have had some kind of knitting all year last year, and it is nice.
Last year I knitted a blanket, which was done early summer, and it was so nice, that I had to continue with a sweater. For the first time I tried knitting a model, which was knitted from the neck and down, and it is not the last time, that I will do that.
When it was almost done, I had an 'order' for a hat, so I made that and returned to the sweater - which now is finished, and a new hat is in the making, so now Biggest and Medium Favorite Persons both have a hat (soon).
When I last week had Favorite Big Brother on a sleepover, he noticed my knitting for the first time for real, and after a talk about knitting he 'ordered' a sweater in blue and green with buttons! He is almost 5 and is quite interested in, how he looks - except when he is playing in mud or finding stuff in the most wet spot between trees and bushes - which is great! So I will start that, when I have bought yarn some time next week.
And theen there is a pattern for a pillow. An embroidered pillow! Not something which I normally jump out into, but I want to try, and it would be stupid not to follow that idea, too.
Men her på det sidste har det faktisk været ret regelmæssigt. Jeg har næsten hele sidste år haft noget mellem hænderne, og det er dejligt.
Sidste år strikkede jeg en plaid, som blev færdig en gang i forsommeren, og det var så dejligt at strikke, at jeg måtte fortsætte med en sweater. Jeg kastede mig over en model, som bliver strikket fra halsen og ned. Det har jeg aldrig prøvet før, men det er ikke sidste gang, jeg gør det.
Da den var næsten færdig, fik jeg en bestilling på en hue, så den lavede jeg og vendte tilbage til sweateren - som nu er færdig, og nu er halvdelen af den næste hue lavet, så snart har Største og Mellemste Favoritperson en hue hver.
Da jeg i sidste uge passede Favorit Storebror, lagte han for første gang for alvor mærke til mit strikketøj, hvor efter han 'bestilte' en sweater i blå og grøn med knapper! Han er snart 5 år og går ganske meget op i, hvordan han ser ud - undtaget når han leger i mudder eller finde sjove ting i den vådeste plet i mellem træer og buske - heldigvis! Så den går jeg i gang med, når jeg har fået købt garn en gang i den kommende uge.
Og så ligger der et mønster til en pude i min håndarbejdskasse. En broderet pude! Ikke noget jeg normalt giver mig i kast med, men jeg har lyst til at prøve, og det vil jo være dumt ikke at udnytte den det også.
Af en eller anden grund kan jeg ikke få den rigtige farve frem, men den er altså lys grågrøn
For some reason I cannot get the right color on the photo, but it is light greyish-greenish
I have entered a wave of DIY projects, and it is a lot of fun and would definitely be stupid not to take advantage of. Some people are creative all the time. I am not. I do everything in periods. Sometimes I have a period of reading, sometimes a painting period and sometimes a knitting period.
But lately the need of having something creative in my hands has been on a regular basis. I have had some kind of knitting all year last year, and it is nice.
Last year I knitted a blanket, which was done early summer, and it was so nice, that I had to continue with a sweater. For the first time I tried knitting a model, which was knitted from the neck and down, and it is not the last time, that I will do that.
When it was almost done, I had an 'order' for a hat, so I made that and returned to the sweater - which now is finished, and a new hat is in the making, so now Biggest and Medium Favorite Persons both have a hat (soon).
When I last week had Favorite Big Brother on a sleepover, he noticed my knitting for the first time for real, and after a talk about knitting he 'ordered' a sweater in blue and green with buttons! He is almost 5 and is quite interested in, how he looks - except when he is playing in mud or finding stuff in the most wet spot between trees and bushes - which is great! So I will start that, when I have bought yarn some time next week.
And theen there is a pattern for a pillow. An embroidered pillow! Not something which I normally jump out into, but I want to try, and it would be stupid not to follow that idea, too.
Friday, February 2, 2018
De 3 søm - The 3 nails
Jeg er blevet lidt fristet til at tage fat på noget økonomi-snak her i begyndelsen af året, selv om januar nu er slut.
Når folk klager over økonomien og om, hvor hurtigt pengene forsvinder, får det mig altid til at tænke på mine bedsteforældres økonomisystem. Det bestod af 3 søm på væggen over køkkenbordet. Det vil sige, at det var egentlig 3 kroge, men vi kaldte det 'sømmene', det var nok til at styre økonomien.
Det vil sige, min mormor styrede. Det blev der ikke talt om, men det gjorde hun! Min morfar fik sin løn i kontanter, og når han kom hjem med lønningsposen, blev den hængt op på det første søm. På næsten søm hang diverse indbetalingskort, huslejeopkrævninger osv, der var kommet ind i løbet af måneden, og på det tredie søn hang en tom pose. Når månedens udgifter var betalt, kom resten af pengene ned i den sidste pose, og de skulle slå til hele måneden. Der var ikke noget, der hed at låne penge til noget som helst.
Hvis der var udgifter, der skulle betales kvartalsvis, regnede min mormor ud, hvor meget der skulle lægges til side, og det beløb blev lagt 'væk'. Jeg ved ikke, hvor 'væk' var, men pengene var der, når de skulle bruges. Det samme gjaldt for, hvis der skulle spares op til en ny kjole, et sæt tøj til morfar, jul, ferie m.m.
Men pose nr. 3 indholdt altid det beløb, der skulle slå til til den kommende måned.
Svært? Næh, det er egentlig meget, meget enkelt. Kan det lade sig gøre i dag? Ja, og måske endda lettere i dag end tidligere.
Man skal have
en budgetkonto, hvor lønnen går ind, og hvor alle udgifter trækkes fra
en opsparingskonto, hvor der bliver sparet op til årets store udgifter, der ikke er 'livsnødvendige'
en rådighedskonto, hvor det beløb, som man skal leve for resten af måneden, står.
Sværere er det ikke.
Det svære består udelukkende i at erkende, hvad man har råd til, eller måske vigtigere -hvad man ikke har råd til.
Prøv at leve dette år uden at spendere mere, end du tjener. Det er en meget befriende følelses.
I am tempted to talk a bit about economy here in the beginning of the year, even though January has gone.
When people complain about money and about, how fast they go, it always makes me think of my Grandparents' money system. It was three nails on the wall above the kitchen table. To be correct I think that it was hooks, but we called them 'the nails', and they controlled the money.
Or my Grandmother controlled it. Nothing anybody talked about, but it was her doing. My Grandfather got his salary in cash, and when he came home with the salary envelope, he hung it on the first nail. On the second nail all payment forms, which had come in during the month were hanging, and on the third nail was an little empty bag. When the expenses were paid, the left over money was put in the third bag, and that was the amount, which should last through the month. No talk about getting any quick loans on any kind.
If there were expenses, which had to be paid every third month, my Grandmother calculated, how much she had to put aside to cover them, and that money was put 'away'. I don't know, where 'away' was, but the money was there when needed. She did the same, if money had to be saved for a new dress, a suit for my Grandfather, Christmas, holidays etc.
But bag no. 3 always held the money, which had to cover living expenses of all kinds for the coming month.
Difficult? No, actually very, very easy. But can it be done today? Yes, maybe easier now than then. You should have
A budget account, where your salary goes into every month, and where all expenses are paid from.
A savings account for all bigger purchases during the year, which aren't vital.
And an account, which holds the money you are allowed to spend until next payday.
It isn't more difficult than that.
The difficulty is entirely to acknowledge, what you can afford, ormaybe even more important what you cannot afford.
Try to live this year within your means. It is such a freeing feeling.
Når folk klager over økonomien og om, hvor hurtigt pengene forsvinder, får det mig altid til at tænke på mine bedsteforældres økonomisystem. Det bestod af 3 søm på væggen over køkkenbordet. Det vil sige, at det var egentlig 3 kroge, men vi kaldte det 'sømmene', det var nok til at styre økonomien.
Det vil sige, min mormor styrede. Det blev der ikke talt om, men det gjorde hun! Min morfar fik sin løn i kontanter, og når han kom hjem med lønningsposen, blev den hængt op på det første søm. På næsten søm hang diverse indbetalingskort, huslejeopkrævninger osv, der var kommet ind i løbet af måneden, og på det tredie søn hang en tom pose. Når månedens udgifter var betalt, kom resten af pengene ned i den sidste pose, og de skulle slå til hele måneden. Der var ikke noget, der hed at låne penge til noget som helst.
Hvis der var udgifter, der skulle betales kvartalsvis, regnede min mormor ud, hvor meget der skulle lægges til side, og det beløb blev lagt 'væk'. Jeg ved ikke, hvor 'væk' var, men pengene var der, når de skulle bruges. Det samme gjaldt for, hvis der skulle spares op til en ny kjole, et sæt tøj til morfar, jul, ferie m.m.
Men pose nr. 3 indholdt altid det beløb, der skulle slå til til den kommende måned.
Svært? Næh, det er egentlig meget, meget enkelt. Kan det lade sig gøre i dag? Ja, og måske endda lettere i dag end tidligere.
Man skal have
en budgetkonto, hvor lønnen går ind, og hvor alle udgifter trækkes fra
en opsparingskonto, hvor der bliver sparet op til årets store udgifter, der ikke er 'livsnødvendige'
en rådighedskonto, hvor det beløb, som man skal leve for resten af måneden, står.
Sværere er det ikke.
Det svære består udelukkende i at erkende, hvad man har råd til, eller måske vigtigere -hvad man ikke har råd til.
Prøv at leve dette år uden at spendere mere, end du tjener. Det er en meget befriende følelses.
En lille pung kan godt indeholde en god økonomi
A small purse can easily hold a good economy
I am tempted to talk a bit about economy here in the beginning of the year, even though January has gone.
When people complain about money and about, how fast they go, it always makes me think of my Grandparents' money system. It was three nails on the wall above the kitchen table. To be correct I think that it was hooks, but we called them 'the nails', and they controlled the money.
Or my Grandmother controlled it. Nothing anybody talked about, but it was her doing. My Grandfather got his salary in cash, and when he came home with the salary envelope, he hung it on the first nail. On the second nail all payment forms, which had come in during the month were hanging, and on the third nail was an little empty bag. When the expenses were paid, the left over money was put in the third bag, and that was the amount, which should last through the month. No talk about getting any quick loans on any kind.
If there were expenses, which had to be paid every third month, my Grandmother calculated, how much she had to put aside to cover them, and that money was put 'away'. I don't know, where 'away' was, but the money was there when needed. She did the same, if money had to be saved for a new dress, a suit for my Grandfather, Christmas, holidays etc.
But bag no. 3 always held the money, which had to cover living expenses of all kinds for the coming month.
Difficult? No, actually very, very easy. But can it be done today? Yes, maybe easier now than then. You should have
A budget account, where your salary goes into every month, and where all expenses are paid from.
A savings account for all bigger purchases during the year, which aren't vital.
And an account, which holds the money you are allowed to spend until next payday.
It isn't more difficult than that.
The difficulty is entirely to acknowledge, what you can afford, ormaybe even more important what you cannot afford.
Try to live this year within your means. It is such a freeing feeling.
Thursday, January 25, 2018
At flyde med strømmen - Go with the Flow
Livet sker - og somme tider spænder det ben!
Favorit-Baby har været meget dårlig en en uges tid og var på hospitalet i går, hvor det viste sig, at hun har en slem bronchitis. Hun hoster, raller og har svært ved at trækket vejret, men ind imellem får man et smil af den seje lille pige. Efter medicinering hele dagen kom hun hjem i går aftes, og hun havde det bedre.
Så er det man tænker: Hvad kan man gøre for at hjælpe, mens største og mellemste Favorit-personer er der med hende på hospitalet?
Man kan lave en gang thai-kylling og sætte i køleskabet. Rydde opvaskemaskinen og lave småting, så det hele ikke ligner noget, der er væltet.
Og så kan man hente Favorit-storebror fra børnehaven, fordi han er en meget empatisk dreng, der ikke kan bære at høre Favorit-Baby græde, når hun skal medicineres hver 3 time både nat og dag. Hun skal inhalere gennem en maske, og det er ikke noget hit!
Så jeg har haft gæster i nat. Det var super hyggeligt, og vi legede med vand og lego (ikke på samme tid), spiste, havde gode lange samtaler, læste godnathistorier m.m., og i morges havde vi en munter tur til børnehaven.
Hvad der sker i dag? Det ved jeg ikke, for efter en tid, hvor Favorit-Baby havde det rimeligt, er det blevet værre, og så er turen igen gået til hospitalet.
Så måske skal jeg have overnattende gæst igen? Måske skal jeg lave lidt mere mad?
Med dagene som de er lige nu, er der kun en ting at gøre - at lade være med at stritte imod, men bare flyde med og gøre det bedste ud af det.
Life happens - and sometimes it makes obstructions!
Favorite-Baby has been quite ill during the last week and had to go to the hospital yesterday, and the diagnosis was a bad bronchitis. She is coughing and has difficulties breathing, but when things aren't that bad, you get a big smile from the cool little girl. After having medicine all day she was sent home, and she was feeling better.
Then you think: What can you do to help, while Biggest and Medium Favorite Persons are there at hospital with her?
You can make some thai-chicken and put it in the fridge. Empty the dishwasher and do ods and ends, so the house doesn't look as if an explosion went off.
And then you can pick up Favorite Big Brother from kindergarten, who is a very empathic person. He cannot bear to hear his baby-sister cry, when she gets her medicine every third hour - also during the night. She is having an inhalator mask, and that is definitely not popular!
So I have had a sleeping guest. It was so 'hyggeligt', and we played with water and lego (not at the same time), had dinner, lots of conversation, read goodnight stories etc., and this morning we had a fun trip to the kindergarten.
What happens today? I don't know, because after some time, when Favorite Baby was feeling better, it has become worse, and now they are at the hospital again.
So maybe I will have a sleeping guest again? Maybe I will make some more food?
When the days are like they are now, there is only one thing to do - not to fight it, but go with the flow, and make the best out of things.
Favorit-Baby har været meget dårlig en en uges tid og var på hospitalet i går, hvor det viste sig, at hun har en slem bronchitis. Hun hoster, raller og har svært ved at trækket vejret, men ind imellem får man et smil af den seje lille pige. Efter medicinering hele dagen kom hun hjem i går aftes, og hun havde det bedre.
Så er det man tænker: Hvad kan man gøre for at hjælpe, mens største og mellemste Favorit-personer er der med hende på hospitalet?
Man kan lave en gang thai-kylling og sætte i køleskabet. Rydde opvaskemaskinen og lave småting, så det hele ikke ligner noget, der er væltet.
Og så kan man hente Favorit-storebror fra børnehaven, fordi han er en meget empatisk dreng, der ikke kan bære at høre Favorit-Baby græde, når hun skal medicineres hver 3 time både nat og dag. Hun skal inhalere gennem en maske, og det er ikke noget hit!
Så jeg har haft gæster i nat. Det var super hyggeligt, og vi legede med vand og lego (ikke på samme tid), spiste, havde gode lange samtaler, læste godnathistorier m.m., og i morges havde vi en munter tur til børnehaven.
Hvad der sker i dag? Det ved jeg ikke, for efter en tid, hvor Favorit-Baby havde det rimeligt, er det blevet værre, og så er turen igen gået til hospitalet.
Så måske skal jeg have overnattende gæst igen? Måske skal jeg lave lidt mere mad?
Med dagene som de er lige nu, er der kun en ting at gøre - at lade være med at stritte imod, men bare flyde med og gøre det bedste ud af det.
Life happens - and sometimes it makes obstructions!
Favorite-Baby has been quite ill during the last week and had to go to the hospital yesterday, and the diagnosis was a bad bronchitis. She is coughing and has difficulties breathing, but when things aren't that bad, you get a big smile from the cool little girl. After having medicine all day she was sent home, and she was feeling better.
Then you think: What can you do to help, while Biggest and Medium Favorite Persons are there at hospital with her?
You can make some thai-chicken and put it in the fridge. Empty the dishwasher and do ods and ends, so the house doesn't look as if an explosion went off.
And then you can pick up Favorite Big Brother from kindergarten, who is a very empathic person. He cannot bear to hear his baby-sister cry, when she gets her medicine every third hour - also during the night. She is having an inhalator mask, and that is definitely not popular!
So I have had a sleeping guest. It was so 'hyggeligt', and we played with water and lego (not at the same time), had dinner, lots of conversation, read goodnight stories etc., and this morning we had a fun trip to the kindergarten.
What happens today? I don't know, because after some time, when Favorite Baby was feeling better, it has become worse, and now they are at the hospital again.
So maybe I will have a sleeping guest again? Maybe I will make some more food?
When the days are like they are now, there is only one thing to do - not to fight it, but go with the flow, and make the best out of things.
Tuesday, January 23, 2018
One down - One to go!
Stole! Ja, jeg holdt en lille pause, fordi der skete så meget andet, og nu er den første stol klar, og den næste står til tørring. Jeg er meget tilfreds med resultatet, og det var ikke så svært.
Jeg må dog indrømme, at den anden stol er blevet flottere end den første, men øvelse gør jo også mester!
På billedet er der en streg over ryglænet, men det er et genskin!
Chairs! Well, I took a small break, because so many other things were happening, and now the first chair is done, and the second one is drying. I am very content with the result, and it wasn't that difficult.
Though I must admit, that the second chair became better than the first one, but as we all know, practice makes perfect.
On the photo there is a mark on the backrest, but it is a glare!
Jeg må dog indrømme, at den anden stol er blevet flottere end den første, men øvelse gør jo også mester!
På billedet er der en streg over ryglænet, men det er et genskin!
Hvis der skulle være tvivl, er det stolen til højre, der er blevet istandsat!
To prevent any doubts, it is the chair on the right, which has been fixed!
Chairs! Well, I took a small break, because so many other things were happening, and now the first chair is done, and the second one is drying. I am very content with the result, and it wasn't that difficult.
Though I must admit, that the second chair became better than the first one, but as we all know, practice makes perfect.
On the photo there is a mark on the backrest, but it is a glare!
Subscribe to:
Posts (Atom)




































