Wednesday, January 16, 2019

Venskab - Friendship

I dag sagde jeg farvel til en god veninde, som jeg har kendt i 35 år.

Hvad det betyder, kan ikke rigtig udtrykkes endnu, for det er når hverdagen sætter ind, og man opdager, at situationen er permanent, at man skal finde ud af at leve med det. Der til er jeg nok ikke kommet endnu.

Vi har de sidste 16 år haft en fast tradition. Hvis ingen af os skulle noget andet lørdag eftermiddag, mødtes vi til kaffe og en stor flødekage. Og diskussioner. Mange diskussioner.

Min veninde var noget ældre en mig, og vi lærte hinanden at kende på et HF kursus. Jeg gik der, fordi jeg ville have en eksamen. Hun gik der, fordi hun elskede bøger og sprog. Og vi var næsten aldrig enige om noget. Vi var så forskellige, og det gjorde vores forhold så specielt. Vi blev klogere, skarpere og mere opmærksomme af at være sammen. Fordi vi gav hinanden noget. Et større og bredere perspektiv. Vi lyttede og lærte.

Ethvert menneske, der dør, efterlader et tomrum, og selv man siger, at tiden læger alle sår, så tror jeg ikke rigtig på det. Men man lærer at leve med visheden om, at man har kendt et dejligt menneske, og at det har gjort en rigere.

Men som sagt - der til er jeg ikke kommet endnu.




Today I said goodbye to a good friend, whom I have known for 35 years.

What that means, it not possible to express yet, because it is when everyday life starts, that you realize, that this situation is permanent, and that you have to learn to cope with it. I am not quite there yet.

For the past 16 years we have had a tradition. If none of us was going to do something else during Saturday afternoon, we met for coffee and a big piece of layered cake. And discussions. Lots of discussions.

My friend was quite a bit older than me, and we first met at evening classes in Danish literature. I went to school, because I wanted to pass my exam. She went there, because she loved Danish and literature. And we practically never agreed about anything. We were so different, and it made our relationship something special. We got wiser, sharper, and more alert being together. Because we gave each other something. A bigger and different perspective. We listened and learned.

Every person, who dies, leaves a void, and even if you say, that time heals all wounds, I am not so sure. But you learn to live with the knowledge, that you have known a wonderful person, and that it has made you richer.

But as said - I am not quite there yet.

Monday, January 14, 2019

En ny udsættelse - A New Postponement

Nu er det ved at komme tæt på. Jeg har fødderne i starthullerne. Jeg bliver genhuset om ca. 6 uger.

Næste uge kommer flyttekasserne. Jeg har pakket min kælder i denne uge, så der er plads til kasserne der, for hvem har lyst til at have en hel masse kasser stående i lejligheden i flere uger? Der bliver godt nok en del løben op og ned af trapper fra 4. sal, når jeg skal bruge dem, men det er jo god motion.

Sådan havde jeg skrevet i torsdags som starten på det ny indlæg - og så blev jeg klogere! Flytningen er udsat i yderligere 6-8 uger! Øv, øv, øv! Først blev jeg dybt frustreret. Det er anden gang, den bliver udsat.

Men så tænkte jeg: Er det ikke forventeligt, at der i så stort projekt vil komme forsinkelser? Alt andet ville næsten være for godt til at være sandt. Og der er jo ingen, der gør det for at genere nogen.

Så jeg hankede op i mig selv. Jeg bor jo godt. Det er mit hjem, og når jeg ikke er flyttet, så kan jeg bare fortsætte med at bo godt. Og hvad hjælper det i den sidste ende at være frustreret eller arrig. Den eneste det rammer, er mig, og det er da for dumt.

Så jeg tager det som ekstra tid, hvor jeg får mulighed for at lave nogle af de ting, som jeg egentlig havde tænkt mig at gøre, når jeg kom ned i min midlertidige lejlighed. Så er de gjort!

Så jeg er gået i kreativ-tilstand. Nu skal der laves ting!

Vågnede op til lidt sne - Woke up this morning to a bit of snow

Now it is close. I have my feet in the starting blocks. I will be rehoused in approx. 6 weeks from now.

Next week the moving boxes will arrive. I have packed the stuff in my basement this week, so I have room for the boxes, because who wants a lot of boxes standing around in the flat for weeks? I will have to run up and down the stairs from 5th floor, when I am going to use them, but that is good exercise.


That is what I wrote last Thursday as the start of my new blog post - and then I got wiser! The move has been postponed for another 6-8 weeks! Aauurrgghh! At first I got deeply frustrated. It is the second time, it has been postponed.

But in a project as big as this isn't it to be expected, that delays happen? Everything else would be to good to be true. And nobody's doing it to make any harm.

So I got a grip of myself. I live well, where I am. It is my home, and when I haven't moved, I can just go on living well. In the end what kind of good does it do to be frustrated or angry. The only one getting hurt is me, and that is too silly.

So now I will take this as extra time, where I get the possibility to do some of the stuff, I had thought of doing, when I had been rehoused in the temporary flat. Then they are done!

So I have gone into creative mood. Stuff is going to be done!

Wednesday, January 9, 2019

Ønskeslisten for 2019 - The Wishing List for 2019

Jeg har en løbende ønskeliste. En liste, hvor jeg skriver de ting, som jeg ønsker mig, eller jeg tror, at jeg ønsker mig. Det er ikke en liste over ting, jeg trænger til, men en reel ønskeliste.

Men der er ofte ting, der ikke overlever på listen. Når jeg kigger den igennem, tænker jeg somme tider: Hvorfor i alverden ønskede jeg mig det?

Jeg tror, at jeg somme tider bliver påvirket af noget, som skaber et 'falsk' ønske i mit hoved. En reklame, noget jeg ser hos en ven, eller bare en impuls, og det ønske kunne være blevet et indkøb, hvis jeg havde handlet med det samme i stedet for at skrive det ned.

Ønskelisten for 2018 indholdt 36 ønsker i alt. 13 af ønskerne er blevet opfyldt. Nogle af dem har jeg fået til jul og fødselsdag, andre har jeg købt selv. 8 ting ønsker jeg mig stadig, men de resterende 15 ønsker er blevet kasseret efter at have stået på listen et stykke tid, fordi jeg ikke ønsker mig dem mere! Det synes jeg er ret interessant.

Med en løbende ønskeliste kan man frygte, at det man ønsker sig, ikke findes dagen efter - men så findes der noget andet næsten magen til. Der kommer altid en ny bluse eller et nyt kamera mere. Der kommer altid mere af alt!

Fordelen ved en ønskeliste er, at man ikke står med et pludselig indkøb, som man har brugt penge på, skal finde plads til, og som man måske slet ikke har brug eller bliver glad for. En ønskeliste kan blive til mange sparede penge og meget sparet plads i løbet af et år.

Så se at komme i gang med at skrive din ønskeliste for 2019.

Et af de opfyldte ønsker fra listen - der dog ikke er helt færdig endnu. I får den at se senere.
One of the fulfilled wishes from the wishlist - yet not totally finished. You will see it later.


I have a running wishing list. A list, where I write all my wishes, or all the stuff I think, I want. It is not a list of things I need, it is a list of wishes.

But often things don't survive the list. When I look though it, I sometimes think: Why on earth did I write that down?

I think, that these wishes pop up, when I see something, which creates a 'false' wish in my head. Maybe an ad, maybe something I see at a friend's house, or maybe just an impulse, and that impulse had ended in a purchase, if I hadn't written it down instead.

The wishing list for 2018 contained 36 wishes. 13 of the wishes have been fulfilled. I have received some of them as gift for my birthday or Christmas, others I have bought myself. There are still 8 wishes on my list, but the remaining 15 wishes have been discarded after having been on the list for a while, because I don't want them anymore. I think, that this is quite interesting.

With a running wishing list you could be afraid of missing out on your wish - but there will always be something almost the same. There will always be one more blouse and one more camera. There will always be more of everything!

The advantage of the wishing list is, that you don't have an impulse purchase on your hands all of a sudden, which have cost money, which you should find space for, and maybe which you don't even need or love. It can become a lot of money and space saved in a year. 

So start writing your wishing list for 2019.

Monday, January 7, 2019

At pakke kuffert - To Pack a Suitcase

Før jeg tog sydpå til jul, havde jeg nogle overvejelser med hensyn til pakningen af min kuffert, og jeg lovede at vende tilbage og fortælle, hvad resultatet blev.

Hvis jeg skal være af sted i en uge, rejser jeg kun med en trolley, som jeg checker ind, fordi jeg ikke gider at bøvle med den i flyet. Der ud over har jeg et blødt net med lynlås, som jeg tager med mig, hvor jeg har læsestof, min makeup pung, andre personlige ting og nogle snacks. Dem havde jeg dog glemt denne gang. Min lille cross-over taske kan også været i nettet, hvis jeg rejser med et hysterisk flyselskab, der tæller al baggage med - hvilket jeg nu prøver at undgå.

Jeg tog afsted med
  • En hvid sweater i den pænere ende, som kunne dresses op eller ned. Jeg havde et mørkeblåt silketørklæde med prikker, som matcher, og mit nye sølvhjerte, så det var til de mere festlige anledninger, og blev senere brugt til hverdag.
  • En mørkeblå sweater.
  • En hvid tyndere sweater med blå striber, matchende alt det ovenstående.
  • En grå sweatshirt, som jeg rejste i begge veje.
  • Et par blå jeans, som var til daglig og rejsebrug.
  • Et par pæne sorte jeans, der kan gå for at være almindelige bukser.
  • Lidt ekstra smykker i form at øreringe, der 'larmer' lidt, så man kan ændre looket.
  • Syv par trusser, syv par sokker, 2 bh'er, og jeg var væk 6 dage.
  • Selvfølgelig toiletartikler og medicin (det eneste tilfælde hvor jeg går ind for 'for sikkerheds skyld').
  • Og så en masse gaver :-)
Det blev faktisk helt perfekt! Jeg fik pakket lige præcis det, jeg skulle, så der var ingen tøjkriser.

Måske har jeg lært det?



Before I went South for Christmas, I had some considerations about packing my suitcase, and I promised to give you a feedback.

If I am going away for a week, I go with my trolley, which I check in, because I cannot be bothered with it on the plane. In the plane I take a soft tote with a zipper, where I have my book/magazines, my make up purse, other personal stuff and some snacks - which I forgot this time. My little cross-over bag can be in the tote, if I travel with one of the hysterical airlines, which counts all kinds of luggage - which I am trying to avoid.

I left with

  • A nice quality white sweater, which could be dressed up or down. I had a dark blue scarf with dots which matched, and with my new silver heart, it was the festive outfit, which later was used for daily use.
  • A dark blue sweater.
  • A thinner white sweater with blue stripes, matching all the above.
  • A gray sweatshirt, which I traveled in both ways.
  • A pair of dark blue jeans for travel and everyday use.
  • A pair of nice black jeans, which can work as a pair of ordinary black pants.
  • A bit of extra jewelry like earrings, which are a bit 'noisy', so you can change your look.
  • Seven pair of panties, 7 pairs of socks, 2 bras, and I was gone for 6 days.
  • Of course toiletries and medicine (the only exception where I go for 'just in case')
  • And a lot of presents.

It actually became perfect! I had packed just, what I should, so I had no dressing crises at all.

Maybe I have learned it?

Wednesday, January 2, 2019

Nytårstalen - The New Years Speech

Forhåbentlig bliver 2019 et godt år, og jeg ved ikke med jer, men jeg er fyldt af uro, som jeg ikke rigtig ved, hvad jeg kan gøre ved. Vi lever i en verden med stor turbulens.

Klimaet. Grådigheden i den finansielle verden. Politiske aftaler, der bliver brudt. Den 'smarte' snyder den mindre smarte. Nogle har alt for meget. Mange har alt for lidt. Solidaritet er blevet et fremmedord. Mantraet er mig, mig, mig.

Alligevel håber jeg på, at flere vil vågne op og tænke på, hvordan vi behandler vores omgivelser - her tænker jeg på klimaet. Vi kan gøre meget mere, end vi gør. Start med at 'feje for egen dør'. Vi kan genbruge, bruge vores ting i længere tid, købe mindre, købe bedre. Tænke natur, ikke plastic. Sortere, give videre. Spise mindre kød. Flyve mindre.

Grådigheden er alles ansvar. Mange svindler sig til rigdom på bekostning af dem, der egentlig har behov. De fleste af os har nok, og endda så vi kan dele lidt ud. Men den enkelte kan ikke 'klare' hele verden. Vi kan dog ændre adfæren i vores egne liv og livet lige udenfor døren. Dér kan vi rent faktisk kan gøre en forskel, og mange, der gør lidt, bliver samlet til meget.

Det her er ikke særlig opmuntrende, men jeg håber, at vi i 2019 vil standse op og se, hvordan vi kan gøre tingene bedre (meget bedre!) - og det kræver, at vi begynder med os selv.

Så rigtig godt nytår - alligevel! Det er dit og mit ansvar.

                                                    ...oooOOOooo...

Hopefully 2019 will be a good year, and I don't know about you, but I am feeling an anxiety, which I don't quite know what to do about. We live in a world with a lot of turbulence.

The climate. The greed in the financial world. Political deals being broken. The 'smart ones' cheat the less smart ones. Some have way too much. Many have way too little. Solidarity has become a foreign word. The mantra is me, me, me.

Still I hope, that more people will wake up and think about, how we treat our surroundings - here I am thinking about the climate. We can do a lot more, than we do now. We can reuse, recycle, buy less, buy better. Think natural materials, not plastic. Sort, pass things on. Eat less meat, fly less.

The greed is everybody's responsibility. There are many cheaters out there, who make themselves rich (money wise) at the expense of those, who are in need. Most of us have enough, and in a scale that we can share. But the single person cannot handle the world. Though we can change our own lives and make an impact right outside our own door. We should set in, where we actually can make a difference, and a lot of people doing a little, will end up with a lot.

This is not very comforting, but I hope, that we in 2019 will stop and consider, how we can make things better (much better!) - and that requires, that we start with ourselves.

So a Very Happy New Year to all of you. It is yours and my responsibility.