Wednesday, January 16, 2019

Venskab - Friendship

I dag sagde jeg farvel til en god veninde, som jeg har kendt i 35 år.

Hvad det betyder, kan ikke rigtig udtrykkes endnu, for det er når hverdagen sætter ind, og man opdager, at situationen er permanent, at man skal finde ud af at leve med det. Der til er jeg nok ikke kommet endnu.

Vi har de sidste 16 år haft en fast tradition. Hvis ingen af os skulle noget andet lørdag eftermiddag, mødtes vi til kaffe og en stor flødekage. Og diskussioner. Mange diskussioner.

Min veninde var noget ældre en mig, og vi lærte hinanden at kende på et HF kursus. Jeg gik der, fordi jeg ville have en eksamen. Hun gik der, fordi hun elskede bøger og sprog. Og vi var næsten aldrig enige om noget. Vi var så forskellige, og det gjorde vores forhold så specielt. Vi blev klogere, skarpere og mere opmærksomme af at være sammen. Fordi vi gav hinanden noget. Et større og bredere perspektiv. Vi lyttede og lærte.

Ethvert menneske, der dør, efterlader et tomrum, og selv man siger, at tiden læger alle sår, så tror jeg ikke rigtig på det. Men man lærer at leve med visheden om, at man har kendt et dejligt menneske, og at det har gjort en rigere.

Men som sagt - der til er jeg ikke kommet endnu.




Today I said goodbye to a good friend, whom I have known for 35 years.

What that means, it not possible to express yet, because it is when everyday life starts, that you realize, that this situation is permanent, and that you have to learn to cope with it. I am not quite there yet.

For the past 16 years we have had a tradition. If none of us was going to do something else during Saturday afternoon, we met for coffee and a big piece of layered cake. And discussions. Lots of discussions.

My friend was quite a bit older than me, and we first met at evening classes in Danish literature. I went to school, because I wanted to pass my exam. She went there, because she loved Danish and literature. And we practically never agreed about anything. We were so different, and it made our relationship something special. We got wiser, sharper, and more alert being together. Because we gave each other something. A bigger and different perspective. We listened and learned.

Every person, who dies, leaves a void, and even if you say, that time heals all wounds, I am not so sure. But you learn to live with the knowledge, that you have known a wonderful person, and that it has made you richer.

But as said - I am not quite there yet.

Monday, January 14, 2019

En ny udsættelse - A New Postponement

Nu er det ved at komme tæt på. Jeg har fødderne i starthullerne. Jeg bliver genhuset om ca. 6 uger.

Næste uge kommer flyttekasserne. Jeg har pakket min kælder i denne uge, så der er plads til kasserne der, for hvem har lyst til at have en hel masse kasser stående i lejligheden i flere uger? Der bliver godt nok en del løben op og ned af trapper fra 4. sal, når jeg skal bruge dem, men det er jo god motion.

Sådan havde jeg skrevet i torsdags som starten på det ny indlæg - og så blev jeg klogere! Flytningen er udsat i yderligere 6-8 uger! Øv, øv, øv! Først blev jeg dybt frustreret. Det er anden gang, den bliver udsat.

Men så tænkte jeg: Er det ikke forventeligt, at der i så stort projekt vil komme forsinkelser? Alt andet ville næsten være for godt til at være sandt. Og der er jo ingen, der gør det for at genere nogen.

Så jeg hankede op i mig selv. Jeg bor jo godt. Det er mit hjem, og når jeg ikke er flyttet, så kan jeg bare fortsætte med at bo godt. Og hvad hjælper det i den sidste ende at være frustreret eller arrig. Den eneste det rammer, er mig, og det er da for dumt.

Så jeg tager det som ekstra tid, hvor jeg får mulighed for at lave nogle af de ting, som jeg egentlig havde tænkt mig at gøre, når jeg kom ned i min midlertidige lejlighed. Så er de gjort!

Så jeg er gået i kreativ-tilstand. Nu skal der laves ting!

Vågnede op til lidt sne - Woke up this morning to a bit of snow

Now it is close. I have my feet in the starting blocks. I will be rehoused in approx. 6 weeks from now.

Next week the moving boxes will arrive. I have packed the stuff in my basement this week, so I have room for the boxes, because who wants a lot of boxes standing around in the flat for weeks? I will have to run up and down the stairs from 5th floor, when I am going to use them, but that is good exercise.


That is what I wrote last Thursday as the start of my new blog post - and then I got wiser! The move has been postponed for another 6-8 weeks! Aauurrgghh! At first I got deeply frustrated. It is the second time, it has been postponed.

But in a project as big as this isn't it to be expected, that delays happen? Everything else would be to good to be true. And nobody's doing it to make any harm.

So I got a grip of myself. I live well, where I am. It is my home, and when I haven't moved, I can just go on living well. In the end what kind of good does it do to be frustrated or angry. The only one getting hurt is me, and that is too silly.

So now I will take this as extra time, where I get the possibility to do some of the stuff, I had thought of doing, when I had been rehoused in the temporary flat. Then they are done!

So I have gone into creative mood. Stuff is going to be done!

Wednesday, January 9, 2019

Ønskeslisten for 2019 - The Wishing List for 2019

Jeg har en løbende ønskeliste. En liste, hvor jeg skriver de ting, som jeg ønsker mig, eller jeg tror, at jeg ønsker mig. Det er ikke en liste over ting, jeg trænger til, men en reel ønskeliste.

Men der er ofte ting, der ikke overlever på listen. Når jeg kigger den igennem, tænker jeg somme tider: Hvorfor i alverden ønskede jeg mig det?

Jeg tror, at jeg somme tider bliver påvirket af noget, som skaber et 'falsk' ønske i mit hoved. En reklame, noget jeg ser hos en ven, eller bare en impuls, og det ønske kunne være blevet et indkøb, hvis jeg havde handlet med det samme i stedet for at skrive det ned.

Ønskelisten for 2018 indholdt 36 ønsker i alt. 13 af ønskerne er blevet opfyldt. Nogle af dem har jeg fået til jul og fødselsdag, andre har jeg købt selv. 8 ting ønsker jeg mig stadig, men de resterende 15 ønsker er blevet kasseret efter at have stået på listen et stykke tid, fordi jeg ikke ønsker mig dem mere! Det synes jeg er ret interessant.

Med en løbende ønskeliste kan man frygte, at det man ønsker sig, ikke findes dagen efter - men så findes der noget andet næsten magen til. Der kommer altid en ny bluse eller et nyt kamera mere. Der kommer altid mere af alt!

Fordelen ved en ønskeliste er, at man ikke står med et pludselig indkøb, som man har brugt penge på, skal finde plads til, og som man måske slet ikke har brug eller bliver glad for. En ønskeliste kan blive til mange sparede penge og meget sparet plads i løbet af et år.

Så se at komme i gang med at skrive din ønskeliste for 2019.

Et af de opfyldte ønsker fra listen - der dog ikke er helt færdig endnu. I får den at se senere.
One of the fulfilled wishes from the wishlist - yet not totally finished. You will see it later.


I have a running wishing list. A list, where I write all my wishes, or all the stuff I think, I want. It is not a list of things I need, it is a list of wishes.

But often things don't survive the list. When I look though it, I sometimes think: Why on earth did I write that down?

I think, that these wishes pop up, when I see something, which creates a 'false' wish in my head. Maybe an ad, maybe something I see at a friend's house, or maybe just an impulse, and that impulse had ended in a purchase, if I hadn't written it down instead.

The wishing list for 2018 contained 36 wishes. 13 of the wishes have been fulfilled. I have received some of them as gift for my birthday or Christmas, others I have bought myself. There are still 8 wishes on my list, but the remaining 15 wishes have been discarded after having been on the list for a while, because I don't want them anymore. I think, that this is quite interesting.

With a running wishing list you could be afraid of missing out on your wish - but there will always be something almost the same. There will always be one more blouse and one more camera. There will always be more of everything!

The advantage of the wishing list is, that you don't have an impulse purchase on your hands all of a sudden, which have cost money, which you should find space for, and maybe which you don't even need or love. It can become a lot of money and space saved in a year. 

So start writing your wishing list for 2019.

Monday, January 7, 2019

At pakke kuffert - To Pack a Suitcase

Før jeg tog sydpå til jul, havde jeg nogle overvejelser med hensyn til pakningen af min kuffert, og jeg lovede at vende tilbage og fortælle, hvad resultatet blev.

Hvis jeg skal være af sted i en uge, rejser jeg kun med en trolley, som jeg checker ind, fordi jeg ikke gider at bøvle med den i flyet. Der ud over har jeg et blødt net med lynlås, som jeg tager med mig, hvor jeg har læsestof, min makeup pung, andre personlige ting og nogle snacks. Dem havde jeg dog glemt denne gang. Min lille cross-over taske kan også været i nettet, hvis jeg rejser med et hysterisk flyselskab, der tæller al baggage med - hvilket jeg nu prøver at undgå.

Jeg tog afsted med
  • En hvid sweater i den pænere ende, som kunne dresses op eller ned. Jeg havde et mørkeblåt silketørklæde med prikker, som matcher, og mit nye sølvhjerte, så det var til de mere festlige anledninger, og blev senere brugt til hverdag.
  • En mørkeblå sweater.
  • En hvid tyndere sweater med blå striber, matchende alt det ovenstående.
  • En grå sweatshirt, som jeg rejste i begge veje.
  • Et par blå jeans, som var til daglig og rejsebrug.
  • Et par pæne sorte jeans, der kan gå for at være almindelige bukser.
  • Lidt ekstra smykker i form at øreringe, der 'larmer' lidt, så man kan ændre looket.
  • Syv par trusser, syv par sokker, 2 bh'er, og jeg var væk 6 dage.
  • Selvfølgelig toiletartikler og medicin (det eneste tilfælde hvor jeg går ind for 'for sikkerheds skyld').
  • Og så en masse gaver :-)
Det blev faktisk helt perfekt! Jeg fik pakket lige præcis det, jeg skulle, så der var ingen tøjkriser.

Måske har jeg lært det?



Before I went South for Christmas, I had some considerations about packing my suitcase, and I promised to give you a feedback.

If I am going away for a week, I go with my trolley, which I check in, because I cannot be bothered with it on the plane. In the plane I take a soft tote with a zipper, where I have my book/magazines, my make up purse, other personal stuff and some snacks - which I forgot this time. My little cross-over bag can be in the tote, if I travel with one of the hysterical airlines, which counts all kinds of luggage - which I am trying to avoid.

I left with

  • A nice quality white sweater, which could be dressed up or down. I had a dark blue scarf with dots which matched, and with my new silver heart, it was the festive outfit, which later was used for daily use.
  • A dark blue sweater.
  • A thinner white sweater with blue stripes, matching all the above.
  • A gray sweatshirt, which I traveled in both ways.
  • A pair of dark blue jeans for travel and everyday use.
  • A pair of nice black jeans, which can work as a pair of ordinary black pants.
  • A bit of extra jewelry like earrings, which are a bit 'noisy', so you can change your look.
  • Seven pair of panties, 7 pairs of socks, 2 bras, and I was gone for 6 days.
  • Of course toiletries and medicine (the only exception where I go for 'just in case')
  • And a lot of presents.

It actually became perfect! I had packed just, what I should, so I had no dressing crises at all.

Maybe I have learned it?

Wednesday, January 2, 2019

Nytårstalen - The New Years Speech

Forhåbentlig bliver 2019 et godt år, og jeg ved ikke med jer, men jeg er fyldt af uro, som jeg ikke rigtig ved, hvad jeg kan gøre ved. Vi lever i en verden med stor turbulens.

Klimaet. Grådigheden i den finansielle verden. Politiske aftaler, der bliver brudt. Den 'smarte' snyder den mindre smarte. Nogle har alt for meget. Mange har alt for lidt. Solidaritet er blevet et fremmedord. Mantraet er mig, mig, mig.

Alligevel håber jeg på, at flere vil vågne op og tænke på, hvordan vi behandler vores omgivelser - her tænker jeg på klimaet. Vi kan gøre meget mere, end vi gør. Start med at 'feje for egen dør'. Vi kan genbruge, bruge vores ting i længere tid, købe mindre, købe bedre. Tænke natur, ikke plastic. Sortere, give videre. Spise mindre kød. Flyve mindre.

Grådigheden er alles ansvar. Mange svindler sig til rigdom på bekostning af dem, der egentlig har behov. De fleste af os har nok, og endda så vi kan dele lidt ud. Men den enkelte kan ikke 'klare' hele verden. Vi kan dog ændre adfæren i vores egne liv og livet lige udenfor døren. Dér kan vi rent faktisk kan gøre en forskel, og mange, der gør lidt, bliver samlet til meget.

Det her er ikke særlig opmuntrende, men jeg håber, at vi i 2019 vil standse op og se, hvordan vi kan gøre tingene bedre (meget bedre!) - og det kræver, at vi begynder med os selv.

Så rigtig godt nytår - alligevel! Det er dit og mit ansvar.

                                                    ...oooOOOooo...

Hopefully 2019 will be a good year, and I don't know about you, but I am feeling an anxiety, which I don't quite know what to do about. We live in a world with a lot of turbulence.

The climate. The greed in the financial world. Political deals being broken. The 'smart ones' cheat the less smart ones. Some have way too much. Many have way too little. Solidarity has become a foreign word. The mantra is me, me, me.

Still I hope, that more people will wake up and think about, how we treat our surroundings - here I am thinking about the climate. We can do a lot more, than we do now. We can reuse, recycle, buy less, buy better. Think natural materials, not plastic. Sort, pass things on. Eat less meat, fly less.

The greed is everybody's responsibility. There are many cheaters out there, who make themselves rich (money wise) at the expense of those, who are in need. Most of us have enough, and in a scale that we can share. But the single person cannot handle the world. Though we can change our own lives and make an impact right outside our own door. We should set in, where we actually can make a difference, and a lot of people doing a little, will end up with a lot.

This is not very comforting, but I hope, that we in 2019 will stop and consider, how we can make things better (much better!) - and that requires, that we start with ourselves.

So a Very Happy New Year to all of you. It is yours and my responsibility.

Saturday, December 22, 2018

Glædelig Jul - Merry Christmas

Nu har vi holdt vores danske jul - også kaldet den fesne Jul - og er næsten på vej sydpå for at holde jul med den anden halvdel af familien.

Det har været lidt travle dage, for alt skulle ordnes, ting skulle købes, børn og voksne skulle til juleafslutninger, men trods alt blev det afslappet og hyggeligt.

Nu er jeg i gang med at pakke, og jeg overvejer at pakke min trolley med alle gaverne (til 16 personer!), og selv om jeg virkelig har overvejet både vægt og størrelse på gaverne, før jeg har købt, så fylder de. Men så bliver det virkelig en minimalistisk jule-garderobe. Men selvfølgelig bringer gaverne en vis udfordring med sig. Jeg skal nok fortælle, om jeg var for optimistisk. 

Jeg nægter at rejse med mere end en carry-on trolley og et stort net, hvis jeg kun er væk en uge. Dog checker jeg den altid ind, for jeg gider ikke slås med den i maskinen. 

Jeg vil ønske jer alle en rigtig dejlig jul, som I forhåbentlig tilbringer med jeres kære, og vi høres ved tæt på nytår.

I de næste dage kan I finde mig på Instagram - @kielnielsen, hvis I har lyst at kigge ind.



Now we have held our Danish Christmas - also called the informal Christmas - and we are almost on our way to celebrate Christmas with the other half of the family.

It has been busy days, because many things have been done, things have been bought, children and adults have attended seasonal celebrations, but yet it has been quite relaxed and 'hyggeligt'.

Now I am packing, and I am thinking about packing my trolley with all the presents (for 16 persons!) and even though I have been thinking size and weight before buying, they take up a lot of space. But then it will be a very minimalistic Christmas wardrobe. But of course the gifts are kind of a challange. I will tell you, if I have been too optimistic.

I refuse to travel with more than a carry-on trolley and a tote, when I will be away for a week or so, but I always check in the trolley, because I don't care to struggle with it on the plane. 

Now I wish you all a very Merry Christmas, which you hopefully will spend with your loved ones, and I hope to see you again close to New Year.

If you feel like it, you can find me on Instagram during the next week on @kielnielsen. 

Friday, December 14, 2018

Hvad vi forventer - What We Expect

Denne weekend vil være et godt tidspunkt at standse op og se på, hvad vi skal lave de næste dage indtil jul. Hvad skal der til, for at julen bliver hyggelig. For julen er ofte et pres. Der skal handles ind til... ja, alt, der har med julen at gøre. Og så skal der arrangeres en masse sammenkomster, laves en masse mad og lækkerier, og det skal helst være perfekt. Vi forventer utrolig meget af os selv. Men forventer vores omgivelser det samme?

Prøv at tage julen op til ny-forhandling.

Hvis du gør nogle ting for familien, som de i virkeligheden ikke synes er nødvendige, så drop dem! Man skal ikke holde traditioner i hævd, hvis der ikke er nogen, der sætter pris på indsatsen.

Hvis de forventer, at du gør nogle ting, som får dig til at føle dig stresset og ude af stand til at nyde højtiden, så inddrag 'nyderne' og sig, at hvis julen skal være som sidste år, så skal de deltage.

Jamen, jeg har i alle årene gjort dit, dat og dut og så lidt mere, så det forventer de!

Ja, men det er ikke det samme som, at du er tvunget til at gøre det resten af dit liv. Lad andre komme med forslag til, hvordan julen skal se ud. Sæt jer sammen og planlæg, hvem der gør hvad, og hjælp så hinanden i det omfang, at der er nogen, der skal 'læres' op. Fortsæt med de gamle traditioner, som fungerer, og opfind så også nogle nye.

Der kan komme lidt muggeri, men vil man have del af kagen, skal man også være med til at bage den. For som oftest ligger ansvaret for julen på ét familiemedlem, som hvert år ligger ud i strakt arm, så alle de andre familiemedlemmer kan nyde den dejlige tid. Og det kan jo ikke være rigtigt, vel?

Så slut med at spille martyr, og start med at være projektleder. Lad julen være et levende projekt. Ikke en død vane.


This weekend is a good time to stop and consider, what needs to be done in the days until Christmas. What does it take to make Christmas really 'hyggelig'. Because Christmas is often a stressful time. You have to go shopping for... well, everything that has to do with Christmas. And on top of that you have to arrange different gatherings, make a lot of food and goodies, and it has to be perfect. We expect so much of ourselves. But does our surroundings expect the same?

Try to renegotiate Christmas.

If you do something for the family, which they don't think is necessary, then drop it! You shouldn't have traditions, if nobody appreciates the work.

If they expect you to do/make something, which makes you fell stressed out and unable to enjoy the holiday season, then include the everybody and say, that if Christmas is going to be like last year, they have to participate.

Yes, but I am the one, who have done this for decades, so they expect it!

Yes, but that doesn't mean, that you have to do it for the rest of your life. Let the family give input to what Christmas should be like. Sit together and plan, who is doing what, and then help each other, when the new ones need some training. Continue the old traditions, which work well, and invent a couple of new ones.

There might be some grumbling, but if you want a piece of the cake, you have to participate in baking it. Because much too often the responsibility for Christmas is lying on the shoulders of one family member, who is running around like mad to get everything done, so the others can enjoy the wonderful time. But that cannot be right?

So stop playing martyr, and start being a project leader. Let Christmas be a living project. Not a dead habit.

Monday, December 10, 2018

Den 'fesne' jul - The 'Informal' Christmas

Den fesne jul er slet ikke fesen. Jeg har fortalt om det før, men jeg vil alligevel gøre det igen, fordi der i vore dage er så mange familiesammensætninger, at det ikke er usædvanligt at holde jul flere gange og på mange måder.

Da de små favoritpersoner kom på banen, ønskede største favoritperson, at de også skulle opleve den danske jul. Den skal fejres, men det kan den bare ikke altid blive på datoen, fordi favoritfamilien består af to nationaliteter, der tales 3 sprog (som de mindste favoritpersoner jonglerer frit med), og der er forskellige traditioner. Da familien til den ene side er stor og til den anden er lille (den danske side) er vi dem, der rejser for at mødes med de andre til jul - eller i hvert fald er det oftest os, der rejser.

Grunden til at han den første gang kaldte det Den Fesne Jul, var, fordi han ville gøre det sjovt og uhøjtideligt. Vi var blevet enige om, at vi voksne ikke skulle give gaver, men han synes alligevel, at der skulle være gaver under træet, og så købte han små gaver til alle. De kan være fjollede eller nyttige. F.eks. 3 dåser makrel i tomat og en pose mayonnaise, en pakke køkkenruller, nye træklemmer og lignende, og han er virkelig god til at finde på skæve ting, så der bliver grinet meget under udpakningen. De små får rigtige julegaver, for så er vi fri for at slæbe gaver med i bagagen senere, og de får jo masser af gaver, når jul nummer to bliver fejret.

Så næste søndag fejrer vi dansk jul med de nærmeste familiemedlemmer, der egentlig ikke er familie, men nogle mennesker, som er helt specielle for os, og som vi har valgt at kalde familie.

Jeg tror ikke, at der er en 'forkert' dag at fejre jul på. Bare vi husker, hvorfor vi fejrer den.

Lidt af Favorit Storebrors nisselandskab
A bit of Favorite Big Brothers Christmas display

The 'informal' Christmas is not informal at all. I have told about it before, but I will do it again, because there are so many family combinations today, that it isn't at all strange to celebrate Christmas more than once and in different ways.

When the small favorite persons came to, the biggest favorite person wanted them to experience Danish Christmas. That isn't always possible on the right date, as the Favorite Family consists of two nationalities, they speak 3 languages (which the smallest favorite persons juggle freely), and there are different traditions. The family on one side is very big, and the family on the other is quite small (the Danish side) so we are usually the ones traveling to meet the others for Christmas - or at least it is mostly us, who travel.

The reason that he called it The Informal Christmas the first time was, that he wanted it to become a fun celebration. We agreed that adults shouldn't have/give presents to each other, but he thought, that we should have pagkages under the tree, so he bought small presents for everyone. They can be silly or useful. Like 3 cans of tuna in tomato and mayo, a package of kitchen tissues, wood pegs and so forth, and he is really good at finding odd stuff, and we laugh a lot while opening the packages. The little ones get real Christmas presents, because then we don't have to carry them in our luggage later, and they get a lot of presents, when Christmas number 2 is celebrated.

So next Sunday we celebrate Danish Christmas with the closest family members, who actually aren't family at all, but persons who are very special to us, and whom we have chosen to call family.

I don't think that there can be a 'wrong' date to celebrate Christmas. As long as we remember, why we celebrate it.

Wednesday, December 5, 2018

Vinter Gør-det-selv - Winter DIY

Jeg har ikke haft lyst til at begynde på større projekter her på det sidste. Jeg har stået lidt i stampe. Jeg plejer ellers altid at have noget at rive i.

Men julen står jo for døren med der til hørende festaktiviteter og oven i det er der planlægningen af rejsen i selve julen. Et par uger ind i det nye år får jeg flyttekasser, og så starter pakningen af mine ejendele, og en gang i februar bliver jeg genhuset.

Tanken om alt det har taget en del af mit overskud. Sjovt, hvordan tankegang kan æde af ens energi. Det er som at stå med fødderne i starthullerne uden nogen til at affyre startskuddet.

Men et lille projekt kunne jeg overskue. Og lidt garnrester blev til en hue.

Samtidig blev min lyst til at strikke vækket igen. Så det kan være, at jeg skal ud og finde noget garn til en sweater. På trods af alle de andre ting, der skal ske.

For man skal jo ikke leve i fremtiden. Man bliver nødt til at leve her og nu.



I haven't felt like starting bigger projects lately. I have been kind of procrastinating. Normally I have something going on most of the time. But not right now.

There is the Christmas month with all the festive gatherings taking time, and the planning for spending Christmas abroad. A couple of weeks into the new year I will get my moving boxes, then the packing starts, and approx. mid February I am going to be rehoused. 

All this has taken some of my energy. Funny, how thoughts can do that. It is like standing with your feet in the starting blocks without anybody firing the start shot.

But I could deal with a small project, and it became a beanie.

It actually made my interest for knitting wake again. So maybe I am going shopping for some yarn for a sweater. In spite of all the events coming up.

Because you cannot live in the future, you have to do it here and now.

Monday, December 3, 2018

Ønsker... Ønsker ikke - Want... Want not

Nogen gang går man og ønsker sig noget. Man skriver det ned, eller man kommer i tanker om det, når det er jul, fødselsdag eller anden gaveanledning. Det er noget, som gror mere og mere fast i ens hjerne.

Man har en helt speciel ide om, hvad man vil gøre med det. Hvad man vil sætte det sammen med. Det kan være, hvad som helst. En ting til ens hjem, en ting til ens garderobe. Det kan være alt muligt.

Somme tider siger man til sig selv, at man burde egentlig spare op til den ting, eller begynde at søge efter den på nettet.

Men man får ikke taget sig sammen.

Og pludselig er den der! På gavebordet, på nettet, eller hvordan man nu får den i hænde. Og man bliver glad. Virkelig glad. Nu er det mål nået.

Men måske er der en lille ting, der gnaver i ens indre. Noget, der spørger med meget lille stemme: Hvorfor ønskede du dig egentlig det?

Måske glemte man at se, om ens ønske er så gammel, at man er vokset fra det. Måske glemte man, at ens liv har ændret sig, og det ønskede slet ikke er relevant mere. Eller at du måske var blevet forelsket i en trend.

Så man er glad - med måde. Et mål er nået, men måske var rejsen mod målet det mest spændende. For det var ikke en ting, som man kan pakke væk. Det var en følelse af forventning.


Sometimes you have something on your wish list. You write it down, or you think of it, when it is Christmas, birthday or some other day, which comes with gifts. It is something, which stays on your mind.

You have a very specific idea about, what you want to do with it. What you want to put it together with. It can be anything. Something for your home, something for your wardrobe. It can be everything.

Sometimes you tell yourself, that you should start saving for this thing, or look for it on the internet.

But you don't get around to do it.

And all of sudden it's there! On the gift table, on the net, or which ever way you get hold of it. And you are happy. Really happy. Now you have reached your goal.

But maybe there is a little thing biting inside of you. Something which asks with a very little voice: Why did you actually want this?

Maybe you forgot to see, if your wish had become so old, that you had outgrown it. Maybe you forgot, that your life had changed, and the wanted item wasn't relevant anymore. Or maybe you had fallen in love with a trend.

So you are happy - with moderation. A goal has been reached, but maybe the road to the goal was the most exciting part. Because it was not a thing, it was a feeling. A feeling of expectation.

Tuesday, November 27, 2018

Et nyt smykke - A New Piece of Jewelry

For nogle år siden gik den halskæde, som jeg altid gik med, i stykker. Jeg fik den i barselsgave af min mor og far med min søns navn indgraveret på bagsiden. Jeg elsker det smykke. Det er en af mine mest værdifulde ting. Men det kan ikke repareres mere. Det er slidt op! Det var et sølvhjerte i en tyk kæde.

Jeg har ikke siden fundet noget, der kunne erstattet det - det er der nu ikke noget, der kan - men for nogen tid siden så jeg en kæde, som jeg ikke har kunnet glemme. Og nu er den blevet min.

Det er den ene del af historien. Men der er en anden historie, der også er fin. Da jeg kom hjem med kæden, fandt jeg ud af, at det hjerte, jeg havde fået med, ikke kunne gå ind over kæden, så jeg måtte af sted igen for at bytte det.

Da jeg kom ind i forretningen fandt jeg ved et tilfælde ud af, at jeg havde fået kæden til en forkert pris. Jeg havde kun givet halvdelen af prisen for den. Jeg blev lidt forlegen ved det, men bestyreren af forretningen sagde, at det var jo ikke min fejl, men deres, så det skulle jeg ikke slet ikke tænke på, og så fik jeg oven i købet procenter på det hjerte, som jeg byttede mig til, og alt skete med et stort smil og fantastisk betjening.

Jeg har en god fornemmelse af, at der følger noget godt med denne hjertehalskæde.


Some years ago I was wearing the same necklace every day - until it broke. The necklace was a present for me from my parents, when I gave birth to my son, and his name was engraved on the backside. I love that necklace. It is one of my most precious belongings. But it is beyond repair. It has been worn to pieces! It was a silver heart in a thick chain.

I haven't since found anything to replace it - nothing actually can - but a while ago I saw a necklace, which I haven't been able to forget. And now it has become mine, and I am very happy about it. I have always loved to wear a heart around my neck.

That is one part of the story. But there is another nice story connected to it. When I come home, I found out, that the heart, I had chosen, was too small for the chain, so I had to go back to the shop to change it.

When I came into the shop, I accidently found out, that I only had paid half price for the chain. I became a bit embarrassed about it, but the shop manager said, that it wasn't my fault, but theirs, so I shouldn't think anything about it, and on top of that I had a discount on the heart, I bought, and everything was done with a big smile and a fantastic service.

I have a good feeling about, that something good follows this heart necklace.

Friday, November 23, 2018

Min favorit... - My Favorite...

Den er så blød. Så tynd og lækker at have på. Smidig og hverken for varm eller for kold.
Min natkjole!

Ja, det er nok lidt en overdrivelse at kalde det en natkjole, det er mere en nat-t-shirt. Og den er ikke køn. Den er bestemt heller ikke sexet!! - men så dejlig, så dejlig. 

Og den er heller ikke ny. Så forleden morgen, da jeg lå halvvågen, før uret ringede, kløede min albue, og jeg opdagede et hul. Et hul!  Hvad nu? Min yndlingsnatbeklædning kunne da bare ikke været slidt op. Så jeg gik den efter i sømmene, og de holder lidt endnu. Der var bare det her hul. Jeg har for spidste albuer! Jeg tog den på næste aften inklusive hul, men jeg kunne slet ikke abstrahere fra det, og min finger kørte rundt i det, og det blev lidt større.

Næste dag gik jeg og overvejede, om der kunne gøres noget ved det, og så kom jeg i tanker om, at jeg har købt bogen Mending Matters. Efter ca. 5 minutters overvejelse, blev jeg enig med mig selv i, at den sy-teknik vel også kunne bruges på noget andet end denim, silke og hør. Og det kunne den.

Ikke langt fra tanke til handling fik jeg vasket nat-tingen, tørret den, og så begyndte jeg at sy. Jeg er lidt glad for, at Katrina Rodabaugh skriver i sin bog, at det kræver lidt øvelse at gøre stingene lige store, men jeg lod mig ikke gå på og broderede løs!

Det var rigtig sjovt! Det er ikke sidste gang, at jeg reparerer noget på den måde, fordi det virker ærligt og respektfuldt. Lidt som at sige: "Hej, du er gået i stykker, men du har tjent mig godt, og nu vil jeg gøre noget for, at du holder lidt længere, for jeg er glad for dig." Den føles faktisk lidt mere værdifuld nu, hvor jeg har lagt indsats i at bevare den. 

Det er vel, hvad man kan kalde en slags slow fashion.

Rigtig god weekend!



It is so soft. So thin and wonderful to wear. Smooth and neither too warm or too cold.
My nightgown!

Well, it is probably an exaggeration to call it a nightgown, it is more at night t-shirt. And it isn't pretty. Nor is it sexy!! - but so good, so good.

And it isn't new either. So the other morning, half awake before the alarm went off, my elbow was itching, and I discovered a hole. A hole! So what now? My favorite night dress couldn't be worn down. So I examined it, and it was otherwise fine. There was just that hole. I have too pointed elbows! I wore it the next night, hole and everything, but I couldn't just ignore it. My finger was twisting and turning around in it, and it became bigger.

The next day I gave it some thought. If it was worth doing something about it, and then I remembered, that I have bought the book Mending Matters. After approx. 5 minutes of consideration, I came to the conclusion, that the described sewing technique probably could be used on cotton, too. And it could.

For me there is never a long distance from thought to action, so I washed the night-thing, dried it, and then I started sewing. I am a bit happy about, that Katrina Rodabaugh writes, that it takes some practice to make the stitches the same size, but I didn't let it discourage me and was sewing like mad!

It was fun! It is not the last time, that I repair something that way, because it seems honest and respectful. Like saying: "Hi there, you have become undone, but you have served me well, and now I will do something for you, because I like you, so you can stick around a little longer." It actually feels more valuable now, when I have made an effort to preserve it.

I guess, that it is kind of slow fashion.

Have a great weekend!

Wednesday, November 21, 2018

Hvorfor fejrer du jul? - Why Do You Celebrate Christmas?

Nu bevæger jeg mig lidt ud på tynd is, men... hvorfor fejrer du jul? Af religiøse årsager? Fordi det snart er solhverv? Fordi det er en tradition, eller fordi du ikke kan blive fri? Det er ikke et spørgsmål, du skal svare mig på, men det kan være godt at stille sig selv spørgsmålet.

Jeg vil godt svare, selv om det bliver meget personligt - jeg fejrer jul af religiøse og kulturelle årsager. Indrømmet jeg går kun i kirke, når jeg er inviteret, for jeg behøver ikke at være et bestemt sted for at fejre den 24.12. Selve juleaften tilbringer jeg med favorit-familien, og det drejer sig om at være sammen. Vores jul er dog blevet lidt anderledes over de sidste 5 år, men det vil jeg fortælle om nogle uger.

Men hele sæsonen giver mig en følelse af, at jeg altid bliver revet midt over, når juleræset sætter ind. Jeg er blevet meget bedre til ikke at lade mig dirigere så meget af travlheden, så jeg somme tider føler mig som en slags tilskurer.

Jeg synes dog, at det er lettere utåleligt, at julen bliver så udvandet, at vi ser julepynt før Halloween - nok en kunstig salgskampagne, som vi har overtaget fra udlandet. At trække en hyggelig tid ud, gør den ikke bedre. Singles Day og Black Friday har jeg intet til overs for. Måske er der nogen, der kan købe et billigt tv, men formålet med alle de nedsatte varer er jo at få os til at købe mere - ford vi er dresseret til at lade os manipulere til ikke at kunne modstå et 'godt tilbud' - for så kan vi jo godt købe lidt mere, ikke?

Når man ser blade og magasiner i disse dage, drejer det hele sig om dyre gaver, masser af sammenkomster med mennesker, man ellers aldrig ser, at alt er perfekt og pyntet op - og selvgjort, alt for meget mad, og resultatet er, at alle er totalt udmattede og meget fattigere den 28. december, fordi alt skal nås, inden for en måned.

Så brems op for det, du ikke føler helhjertet for.
Du skal ikke deltage i alt.
Spis ikke mere, end du føler dig godt tilpas. Mindre, men bedre.
Fokusér på det, der er vigtigt for dig og dine.
Giv dig tid. Reflekter lidt over hvorfor.
Se kun de mennesker, du har lyst til at være sammen med.
Giv dig tid til dem, du elsker.

Det er da et julebudskab!

 Julekassen er tidligt fremme i går - The Christmas box is out early this year


I am going out on a limp now, but...why do you celebrate Christmas? Of religious reasons? Because it soon will be solstice (at least in this part of the world). Because it is a tradition, or because you cannot 'wriggle' your way out of it? It is not a question you have to give me an answer to, but maybe you should ask yourself that question.

I will answer, event thought it is getting very personal - I celebrate Christmas of religious and cultural reasons. Admitted, I only go to church, when I am invited, because I don't need to be in a special place to celebrate Dec. 24th. I celebrate Christmas - the 24th here in Denmark - with the favorite family, and being together is the most important thing. Our Christmas has become a bit different over the last 5 year, but I will tell about that in a couple of weeks.

But the season gives me a feeling of being torn apart, when the Christmas race sets in. Though I am getting better about not letting myself get carried away, I feel, that I have become kind of a spectator.

But I think, that it is somewhat annoying, that Christmas has been kind of worn thin, seeing Christmas decorations before Halloween is even close - yet another sales campaign we have adopted from elsewhere. To make the season last longer, doesn't make it better. Singles Day and Black Friday leaves me cold. Maybe someone can get a cheap TV, but the purpose of the few cheaper items is to make us buy more - because we are trained to be manipulated not to be able to resist a 'good offer', and then we can buy a little more, right?

When you see magazines and articles these days, it is all about expensive gifts, parties with people you normally don't see at all, everything fixed up and perfect, preferably made by yourself, way to much food, so everybody are totally exhausted and broke on December 28th, because so many things have to be bought, and so many things have to be done.

Stop for everything that you cannot go into wholeheartedly. 
You don't have to participate in everything.
Don't eat more, than what makes you feel comfortable. Less, but better.
Focus on what is important for you and your loved ones.
Take time. Think a bit of 'why'.
Only spend time with the persons, you really want to spend time with.
Take time for the ones you love. 

That is a Christmas message!

Friday, November 16, 2018

Julegaver - Christmas Gifts

Jo, jeg får også gaver. Normalt bliver jeg spurgt, om jeg ønsker mig noget, og jeg er et temmelig lavpraktisk menneske, så somme tider er der noget, der står til udskiftning, og tæt på jul og fødselsdag ønsker jeg mig så det. Charmerende, nej, måske ikke. Men jeg bliver super glad, og jeg får ikke noget ind i huset, som bare tager plads op, men noget som jeg virkelig ønsker og har brug for, og giveren ved, at gaven bliver brugt.

Jo, jeg giver også gaver. Til de mennesker, jeg holder af. Jeg ved, at for nogle af dem er det bedste, at jeg laver et 'gavekort' på at passe små favoritmennesker med regelmæssige mellemrum, så der  bliver luft til at være et par, der kan gå ud og være voksne for en aften. De synes, at det er skønt, men jeg ved nu ikke rigtig, om det er en gave til dem eller mig, for synes jeg, for jeg synes faktisk, at det er en gave til mig :-)

De små favoritmennesker får selvfølgelig også gaver, og det er ofte noget, som de kan 'gøre' noget med. Jeg kan ikke lide passivt legetøj. Legetøjet skal ikke lege for dem, de skal have mulighed for selv at kreere med det. Og så får de et beløb på deres opsparingskonto.

Der er også nære mennesker i mit liv, som jeg ikke giver gaver. Jeg har en veninde, som jeg har kendt i over 25 år. Hvis vi giver hinanden gaver, er det som regel uden anledning. Hvis jeg står et sted og ser noget, der 'lige er Ruth', så køber jeg det. Men ellers ikke. Det gør bestemt ikke venskabet ringere.

Nu er det jul og gave-ræs, og en virkelig god tid at se på, hvorfor vi giver gaver og ikke mindst hvordan. Gaver kan godt blive lidt tankeløse. Vi kender alle situationen, hvor vi står og er helt blanke i hovedet og slet ikke kan finde ud af, hvad vi kan give onkel Peter, og så køber vi noget, der koster penge, men ender med at være værdiløst, fordi det er tankeløst.

Så lad os tænke lidt på onkel Peter. Hvordan er hans liv skruet sammen? Kommer han ud? Kan han lide at læse? Har han nogen interesser? Skal vi give en invitation til suppe, hvis det er hans favoritmad? Købe en bog? Tage ham med i biografen? Eller hjælpe ham med at male en væg?

Måske skal vi slet ikke give ting, men tid og selskab. Det vil ikke gavne detailhandlen, men jeg er sikker på, at det vil gavne alle os andre - både giver og modtager.

For det er jo ikke noget, der bare skal overstås - vel?


De første gaver er i hus - The first gifts are in house

Yes, I do get presents. Normally I am asked, if I have a wish list, and since I am quite a low practical person, I sometimes want something, which I should have replaced anyway, so that is on my list. Charming? No, maybe not. But I am happy, and I don't get something into my house, which just takes up space, but something which I really want and need, and the giver knows, that the gift will be used.

And yes, I give gifts. To the ones I love. I know, that one of the best things I can do, is to give af'gift card' for taking care of the favorite kiddoes on a regular basis, so the favorite grown ups can have adult nights out. They think,, that it is awesome, but I don't know, if it is a gift for them or me, because I actually think, that the gift is mine.

The small favorite person get presents, of course. They get one each, and it is often something, they can create something with. I don't like passive toys. The toys shouldn't play for them, they should have the possibility to create something with them. And then they get money for their savings account.

There are also close relationships in my life, I don't give gifts to. I have a friend, whom I have known for more than 25 years. We rarely give each other gifts, and if we do, it is normally without any reason. If I am somewhere, where I see something, which is 'totally Ruth', then I buy it. Otherwise not. It doesn't make the friendship less precious.

Now it is Christmas and gift race, and it is a really good time to look at, why we give gifts and how. Gifts can become a bit thoughtless. We all know the situation standing in a shop, totally blank in our heads, not able to find anything to give uncle Peter, and then we buy something, which costs money, but ends up being totally worthless, because it is thoughtless.

So let's think of uncle Peter. How is his life designed? Does he go out dining? Does he like to read? Has he any hobbies? Can we give him an invitation for soup, if this is his favorite food? Buy a book? Take him to the movies? Paint a wall for him?

Maybe we should invest more in giving some of our time and interest instead of giving things. It will not benefit the retailers, but it will benefit all the rest of us - giver as well as receiver. 

Because it is not something, which just should be done with - is it?

Wednesday, November 14, 2018

Singles Day - Black Friday - Christmas Sales - January Sales and so on!

Singles' Day? Hvorfor nu også det? Ja, det ved vi jo godt. Vi skal købe mere. Og mere! Og så kommer Black Friday! Og gæt, hvad du skal gøre der! For ikke at tale om jul... og januar udsalg.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan vi KAN blive ved med at købe mere! Hvad er det, vi mangler? 

Der er studier, der viser, at vi kan købe os lykkeligere. Dog kun til en vis grænse. Når vi har nået et bestemt niveau, giver det ikke mere lykkefølelse, og jeg er sikker på, at en stor del af den vestlige verdens befolkning har nået den grænse. Alligevel køber vi videre. Fordi det plejer vi. Det er blevet en fritidsbeskæftigelse.

Jeg kan også undre mig over, at hvis der kan laves den ene prisnedsættelse efter den anden, hvorfor skal vi så give højere priser ind i mellem? For der er ingen, der skal komme og fortælle mig, at der ikke stadig bliver tjent på varerne. Ellers ville de aldrig blive produceret og solgt. Men lav pris vil altid være lig med dårlige materialer og/eller uanstændige lønninger og arbejdsforhold til de, der tilvirker varerne. Anderledes kan det ikke være!

Er det det, vi ønsker os?

Det her er skrevet, fordi jeg bliver helt kvalm ved alle de salgstiltag, der kommer rullende. 

Nu nærmer julen sig, og jeg vil opfordre til at købe julegaver med omtanke. Købe lidt mindre og lidt bedre. At vi vælger bæredygtige varer solgt af firmaer, der har en politik, hvor de ikke udnytter, men gavner andre mennesker.

Så hvis du ikke har akut brug for noget, så boykot Singles' Day og Black Friday. Gør dig selv en tjeneste og spar pengene til noget bedre, som du får brug for i fremtiden.

Vinteren kommer - Winter is coming

Singles' Day?! Why on Earth? Well, we know. We should buy more. And More. And then comes Black Friday. Guess once, what you are going to do there! Not to mention Christmas...and January sales.

I cannot help thinking, how we CAN go on buying all this stuff? What are we missing?

Studies show, that happiness can be bought. To a certain degree. When we reach a certain level, shopping does not give this rush anymore, and I am sure, that this is a level most of the Western world has reached a long time ago. But we keep buying. Because that is what we are used to. It has become a kind of recreational pastime.

I also become skeptical about, how these prices can fluctuate so much. Why do we then have to pay the high prices in between? Nobody is going to tell me, that there still isn't a profit on the goods. Otherwise they never would be produced or sold. But low prices will always be the result of bad materials and/or bad working conditions and low salaries for those, who produces the goods. It cannot be anything else!

Is that what we want?

This is written, because I feel sick about all the sales 'attacks', which comes rolling in.

Christmas is close, and I will encourage you to buy with care. Buy a little less and a little better. I will encourage that we choose sustainable items sold by companies, which have a policy not to exploit, but to benefit others.

So if you don't need anything, please boycott Singles' Day and Black Friday. Do yourself a favor and save the money for something better, which you might need in the future.

Thursday, November 8, 2018

Det værste jeg har lært - The Worst Lecture I Ever Had

"Time management. Planlægning. Få så meget ud af din tid som muligt. Spild ikke dit liv."

Du er velkommen til at fortsætte! Der er tusindvis af bøger, der fortæller, hvordan vi skal leve vores liv. Der er kurser online og offline. Mange af dem handler om, at vi ikke må spilde vores tid.

Jeg var med i den bølge, der lærte det en gang i slutningen af 1990erne. Vi fik alle sammen fine kalendere, hvor vi skulle planlægge vores mål for hver time, hver dag, hver måned, hvert år, de næste fem år, og det var godt, hvis vi også kunne se, hvor vi ville være om 10 år. Og det handlede både om jobbet og privatlivet. 'Kun' på den måde kunne vi få det optimale ud af vores liv.

Jeg lærte det så godt, at jeg stadig gør det. Jeg planlægger. Jeg har lige været ude at handle, og da jeg kom hjem, trængte jeg til en kop te og en småkage. Men vasken i vaskemaskinen var færdig, så jeg skulle lige lægge mine ting på plads i køleskabet, når jeg havde sat vand over til te. Så kunne jeg samtidig tage mit net med ud i entreen og hænge det på plads, når jeg alligevel skulle hente kurven til at bære vasketøjet i, og mens vandet til teen kogte, kunne jeg så lige hænge håndklæderne op (mit tøj tørrer i fri luft), og så kunne jeg tage en tallerken og lægge småkagerne på, mens jeg hældte vandet på min tepose.

Alt sammen i en glidende bevægelse uden spild af tid.

Sådan handler jeg også. Jeg kan lige aflevere bøger på biblioteket på vej ned på apoteket, hvor jeg venter i kø og samtidig kan skrive en fødselsdagshilsen på et kort, og når jeg er færdig der, kan jeg bestille burgere (på fastfood-dagen), der bliver lavet, mens jeg går ind og handler til de næste dage, og på vej ud kan jeg købe snørebånd i skobutikken.

Alt sammen i en glidende bevægelse uden spild af tid.

Jeg tænker: Her er 3 minutter! Hvad kan jeg fylde dem med? Her er 5 minutter! Hvad kan jeg fylde dem med? Jeg tænker altid på, hvad jeg kan bruge selv den mindste pause med.

Det lyder jo vældig effektivt, men hold op, hvor er det da anstrengende! Ens hoved holder aldrig op med at tilrettelægge. Det har aldrig ro!

Jeg vil kode mig selv om, for så meget tid behøver jeg ikke at spare. Så næste gang jeg har været ude at handle og kommer hjem og trænger til en kop te, vil jeg smide alt på køkkenbordet, hælde vand på kedlen og stå og se på den, til den koger. Så vil jeg tage en tallerken og lægge småkager på og bære det alt sammen ind i stuen - alt imens jeg kun tænker på, at nu skal jeg slappe af med te og småkage, og så vil jeg smide mig i sofaen og slappe af i hovedet.

Resten vil sikkert blive gjort på et tidspunkt!


"Time management. Planning. Get the most out of your life. Don't waste your time".

You are welcome to continue! There are thousands of book telling, how we are going to live our lives. There are courses off and online. Many of them all about not wasting our time.

I was on the wave in the late 90's, who was taught that. We all got nice calendars, in which we should write our goals per hour, her day, per month, per year, for the next 5 years, and it was really good, if we could see, where we were going to be 10 years ahead. And it was career wise as well as privately. Only this way we would get the optimum out of our lives.

I learned it so well, that I still do it. I plan. I have just been out shopping, and when I came home, I needed a cup of tea and a cookie. But the laundry was done, lying in the washing machine, so I should just put my groceries on their places, when I had put on the kettle. On my way to get the basket to carry the laundry in, I could hang the shopping tote in the hall way, and while the water in the kettle was warming up, I could just hang the laundry (out in free air), and then I could take a plate to put the cookies on, while I was pouring the water on the tea. 

Everything done in one smooth movement without waste of time.

That also the way I am shopping. I will return the books to the library on the way to the pharmacy, where I am writing a birthday card while waiting in line, and when I am done there, I can order burgers (on the fast food day), which will be done, while I am going shopping groceries  for the next days, and on the way out I will buy shoe laces in the shoe shop.

Everything done in one smooth movement without waste of time.

I think: Here is 3 minutes! What can I fill into that kind of time? Here is 5 minutes! What can I fill into that kind of time? I always think about, what I can fill into every pause, which occurs.

This might sound very effective, but it is so exhausting! My head never stops planning. Never gets a moment of peace.

I will re-code myself! I don't need to save that much time. So then next time I have been out shopping and come home needing a cup of tea and a cookie, I will dump everything on the kitchen table, pour water in the kettle and watch it, until the water boils. Then I will take a plate and put the cookies on it and carry everything into the living room - while I am just thinking about, that now I am going to relax with tea and cookies, and then I will sit down in the sofa and release my head.

The rest of the work will eventually be done! 

Tuesday, November 6, 2018

Lidt tættere på flytning - A Bit Closer To Moving Out

Selv om jeg har fået udsat min genhusning til midt i februar, er jeg  alligevel i gang med forberedelserne, som jeg har nævnt før.

Jeg har bl.a. solgt nogle ting. For nylig afhændede jeg to små tasker og et sæt med 3 vaser, som jeg egentlig har været rigtig glad for. Glad for skal oversættes med, at jeg synes, at det var gode ting.

For taskernes vedkommende har jeg altid syntes, at de var lækre. Men når jeg har skullet noget, hvor en af dem ville passe vældig godt til mit tøj, har jeg alligevel taget den taske, som jeg normalt bruger, fordi jeg enten ikke gad at flytte ting fra den ene taske til den anden, eller fordi jeg var nervøs for at glemme noget, hvis jeg har været nødt til at sortere indholdet, fordi tasken var mindre end daglig-tasken. Så jeg har kun brugt dem ganske lidt. Til gengæld har jeg har flyttet dem fra sted til sted et endeløst antal gange.

Vaserne købte jeg som en indflytningsgave til mig selv, da jeg flyttede ind her for 7 år siden. De fik fast plads i køkkenvinduet og har aldrig været andre steder,selv om jeg havde mange planer med dem. Der har heller aldrig været blomster i. Jeg købte dem, fordi jeg elsker gult og grønt, og de ville matche nogle andre ting, jeg har i mit køkken. Men reelt stod de der bare. Det var noget, jeg faldt for, og det kan forhåbeligtlig få mig til at tænke en ekstra gang,næste gang jeg falder for noget. Der er jo mange, dejlige ting der ude, men jeg behøver ikke at eje dem alle sammen.

Selv om det her er småting, så er det præcis de ting, der tager pladsen for de ting, der bliver brugt. Så hverken tasker eller vaser bestod flytte-prøven, der består i, at jeg forestiller mig,  hvor tingene skal være, når jeg skal flytte i min genhusningslejlighed, hvor jeg skal være ca. 6 måneder.

Begge de nye ejere fortalte, at de havde ønsket sig lige præcis de tasker/vaser i lang, lang tid, og jeg har jo bare haft dem liggende/stående, når jeg ikke lige har flyttet rundt på dem eller tørret støv af dem. Så de er ikke savnet.

Somme tider er vores ejendele bedre tjent med at få nye ejere, der rent faktisk sætter pris på dem.



Even though that my rehousing date has been postponed to mid February, I am preparing for the move, as mentioned before.

I have sold some things. Recently it was two small bags and a set of 3 small vases, which I have been quite happy about. Happy should be translated as, that I thought, that it was good things.

Regarding the bags I have always thought, that they were really smart. But when I should go somewhere, where one of them would fit well together with my outfit, I have chosen the bag, I normally use, because I couldn't be bothered moving stuff from one bag to another, or because I I was nervous about forgetting something, if I had to sort the contents, because the bag was smaller than my everyday bag. So I have only used the bags very little. Compared to all the endless times I just have moved them around the house.

The vases were bought as a house warming gift from me to me, when I moved in 7 years ago. They had a permanent spot in the window sill in the kitchen and have never been anywhere else, and they have never been filled with flowers, even though I had big plans with them. I bought them, because I love the colors green and yellow, and they would match some other things, I have in my kitchen. But they actually only stood there. They were something, I just fell for, which hopefully will make me think twice before buying something like that again. There are so many beautiful things out there, but I don't need to own them all.

Even though this is just small stuff, it is exactly what takes up space in a home for things,which actually are in use. So neither the bags nor the vases passed the moving-test, which is, that I imagine, where the things are going to have their place, when I move to my rehousing flat, where I am going to be for approx. 6 months. 

Both of the new owners told me, that they have wanted exactly these vases/bags for a long, long time. And I have have just had them lying/standing around, when I just didn't moved them around or dusted them. So they are not missed.

Sometimes our belongings are better off with new owners, who actually appreciate them.

Thursday, November 1, 2018

DIY, der gik galt! - DIY Gone Wrong!

Når noget ikke virker, får jeg en uimodståelig trang til at fixe det! Er det noget, jeg har erfaring med, tager det ikke lang tid, før jeg er i gang, og har jeg ikke nogen erfaring - ja, så tager det alligevel ikke lang tid!

Meget ofte virker det, og nogle gange virker det ikke, og nu har jeg lavet noget, som ikke gik, som det skulle.

Det drejer sig om mine nubuc UGG sneakers. Alt for dyre, meget lækre at gå i, og i den skønneste pudderfarve. Men meget sarte. Så efter turen til Spanien med masser af kuffertkørsel, snæver plads i flyet og små favorit mennesker, der af en eller anden grund altid skal stå på ens fødder, var det sparsomt med den skønne pudderfarve, og alverdens skrubben og vask gjorde ingen forskel. De var nærmest ulækre!

Så hvad gør man? Man farver dem! Og det gik godt - lige indtil dagen efter, hvor jeg fik en plet på den ene, som jeg bare lige ville reparere, hvor på jeg væltede narvsværten ud over det hele. Og det var farvel til de sko. De røg ud af huset, før jeg fik taget et billede, så her er kun billeder af skoene før behandling.

Blev jeg sur? Nej, egentlig ikke. Bare lidt ærgerlig. Jeg havde jo 'forlænget' deres eksistens ved at farve dem sorte, som faldt ud som pæn mørk grå, så det var da noget ærgerligt, at uheldet så var ude.

Vil jeg gøre det igen? Ja, helt sikkert! Læren for mig er ikke, at jeg skal holde mig tilbage næste gang, jeg får en ide om at bevare noget. Læren er, at det er umagen værd, og at jeg måske bare ikke skal gøre noget, når jeg kun lige har 5 minutter, før jeg skal noget andet, men at jeg skal tage mig tid.


When something doesn't work, it gives me an irresistible urge to fix it! If it is something, which I have experience in doing, it doesn't take long, before I get going, and if I have no experience - well, then it doesn't take long, before I get going!

Very often it works, and sometimes it doesn't, and now I did something, which didn't turn out the way I wanted.

It's about my nubuck UGG sneakers. Far too expensive, wonderful to wear, and in the most beautiful powder color. But very delicate. So after the trip to Spain with lots of rolling suitcases, very little space in the plane, and small favorite persons, who for some reason always stand on your feet, it was so an so with the beautiful powder color, and all the washing and scrubbing in the world made no difference. They looked awfull!

So what to do? You color them! And it went well - right until the day after when I had a spot on one of the shoes, which I just wanted to repair, and I knocked over the bottle with nubuck color, which went all over the place. So goodbye to those shoes. They went out of the house, before I had taken a photo, so there is only a photo of the shoes ready for coloring.

Did I get mad? No, not really. Just a bit annoyed. I did actually manage to 'expand' the lifetime of the shoes by coloring them black, which turned out to become a nice dark grey, so it was a bit unlucky that the accident happened.

Will I do it again? Yes, definitely! The lesson for me is not to hold back the next time, I get the idea to prolong the lifetime of an item. The lesson is, that it is worth while, and that maybe I shouldn't 'just' do it 5 minutes, before I have to do something else, but take my time.

Tuesday, October 30, 2018

Lavede ingenting i går! - Did Nothing Yesterday!

I går havde jeg en dag, hvor jeg lavede ingenting! Der så ikke anderledes ud noget steder, da det blev aften.

Så da det var blevet mørkt, satte jeg mig og tænke over, at jeg egentlig havde følt, at jeg havde været ret flittig hele dagen. Der havde ikke været mange stille stunder bortset fra frokost (lidt sent) og her, hvor det var blevet mørkt.

Så jeg satte mig og lavede en 'har gjort-liste', og den viste et lidt andet billede:
  1. Morgengymnastik
  2. Nyheder, bad, morgenmad og rede seng
  3. Spraye to par sko 3 gange, så de er klar til vintervejr. Havde nær forgivet mig selv!
  4. Ordnet køkken og stue  – det var noget rodet fra søndags-samlingen, som var så hyggelig!
  5. Farvede mine UGGs. Det var ikke en succes, men de var ødelagt, så det var et forsøg, der mislykkedes 😒 Jeg nåede også at vælte flasken med farve!
  6. Været nede i byen og handle ind til hele ugen
  7. Vandet og nusset blomster
  8. Tørret vindueskarme af for byggestøv (p.g.a. renoveringen)
  9. Vasket sengetøj
  10. Downloaded symønstre (planlægger at sy en kimoni-jakke)
  11. Været ovre på containerpladsen med 4 sorterede poser til skrald. Uhyggeligt, så meget jeg generer! Ved ikke, hvordan jeg kan undgå det?!
  12. Havde meget mad i køleskabet, gav noget af det til nogen, der trænger
  13. Lavet mad til de næste 3 dage.
Sådan kan en dag, hvor man 'laver ingenting' se ud!

Vinter? - Winther?

Nææ! Jeg giver ikke op! - Naah, I am not giving in!

Det gør jeg heller ikke! - I don't either!

Yesterday I had a day, when I did nothing! Everything looked the same, when the evening came.

So when it became dark, I sat and thought about, that I actually felt, that I had been quite busy all day. There hadn't been many quite moments, apart from lunch (a bit late) and now, when it was dark.

So I sat down and made a 'have-done-list', and it showed a bit of another picture:
  1. My morning gym program
  2. Read the news, bath, breakfast and did the bed
  3. Sprayed two pairs of shoes 3 times, so they are ready for winter. Almost poisoned myself!
  4. Cleared the kitchen and the livingroom, which were quite messy after Sunday's very nice get together
  5. Colored my UGGs. Not a success, but they were already ruined, so it was a trial, which didn't go well 😒 I even succeeded knocking over the bottle with color!
  6. Went to town and did the shopping for this week
  7. Watered and nursed all the plants
  8. Wiped off the window sills for dust from the house renovation
  9. Did the linen laundry
  10. Downloaded sewing patterns (are planning to sew a kimono jacket)
  11. Went to the container place with 4 sorted bags of trash. Scary, how much I generate! Don't know how to avoid it?!
  12. Had a lot of left-overs in the fridge. Gave it to somebody, who need it
  13. Cooked food for the next 3 days.
That's how a day, when you 'don't do anything' can turn out!

Friday, October 26, 2018

DIY Bevare og reparer! - DIY Preserve and Mend!

I den sidste tid har jeg læst en masse om japanske håndværkstraditioner og deres måde at se på deres ejendele.

Det, der har betaget mig mest, er respekten for ting og håndværk. De har en helt anderledes tilgang til ejendele, end den vi har i den vestlige verden. De tager sig tid til at bevare og reparere. Vi bruger, smider væk og køber nyt. Alt skal være hurtigt og ubesværligt.

En af de ting, som har inspireret mig og fået mig til at nytænke min egen måde at gøre tingene på er
Kintsugi. Et håndværk, som omhandler reparation af glas og lertøj. Når noget er gået i stykker, gør man sig den umage at reparere det, og reparationen er synlig og meget smuk. Man har respekt for det oprindelige produkt og lægger ikke bare noget til 'skrald', fordi det er gået i stykker.

Nu vil jeg ikke prøve at få alle til at reparere hver tallerken, der går i stykker, men der er andre og lettere tilgange til at forlænge levetiden på vores ejendele. Bl.a. på vores tøj.

Bogen, som jeg fortalte om i foregående blogpost, er nu kommet. Mending Matters af Katrina Rodabaugh. Den omhandler synlige reparationer - lige som Kintsugi - af fortrinsvis demin, silke og hør. Den er let læselig, med god information om tøjindustrien og gode instruktionsfotos. Jeg kan varmt anbefale den - og jeg er ikke sponseret!

Vi ved alle sammen, at tøjindustrien er en af de store miljøsyndere - eller rettere vi er! For det er kun os, der kan ændre det, og det kan vi gøre ved at bruge vores tøj længere og købe tøj med omtanke for, hvor og hvordan det er lavet. Der er trods alt ikke noget marked, hvis der ikke er købere. Så vi har magten til at ændre tingene.

Det er tid til at udvise respekt for det, vi ejer, i stedet for at gå ud og købe nyt hele tiden.



Lately I have been reading a lot about Japanese crafts traditions, and I have been taken by the respect for belongings and crafts. They have a totally different attitude to what they own, than we have in the West. They take the time to repair. We use, toss and buy new stuff. Everything has to be fast and easy.

One of the things, which have inspired me and made me rethink my own way of doing things is Kintsugi. It is a craft, which is about repairing glass and pottery. When something is broken, they make the effort to repair it. The repair is visible and very beautiful. There is a respect for the original product, and they just don't put something in the 'trash', because it is damaged.

Now I am not trying to make everybody repair every plate, which is broken,  but there are other ways to prolong the lifetime of our belongings. Here I am thinking about our clothes.

The book, I told about in my previous blog post, has arrived. Mending Matters by Katrina Rodabaugh. It is all about making visable repairs - like kintsugi - of demin, silk and linen. It is easy to read, there is good information about the clothes industry and good instruction photos. I highly recommend it - and I am not sponsored!

We all know, that the clothes industry is one of the big environmental sinners - or rather we are! Because we are the only ones, who can change it, and we can do that by using our clothes longer and buy new clothes with knowledge about, how and where it is made. Because there will be no marked, if there are no buyers. So we have the power to change things.

It is time to show respect for, what we own, instead of going shopping for new stuff all the time.