Friday, February 15, 2019

3 dage til flytning - 3 Days Before Moving Out

Så er det lige ved og næsten. Jeg er tilfreds med nedpakningen, og jeg er meget tilfreds med, at jeg kun har kasseret en - 1 - ting! Det tager jeg som et tegn på, at jeg har, hvad jeg behøver. Både redskaber og minder.

Det bliver nok til omkring 20-25 kasser i alt, for jeg fik at vide, at jeg også skal pakke puder og grønne planter. Og mit musikanlæg. Alt, hvad der kan kommes i kasser, skal i kasser. Så lidt løsdele som muligt.

Jeg har gjort mig umage med ikke at blande ting, så jeg får lettere ved at pakke ud. Jeg har kun en diverse-kasse, der ikke er fuld endnu, og den bliver nok brugt til de sidste ting, som skal pakkes på selve flyttedagen.

Jeg har været nede i den nye lejlighed et par gange, sidste gang for at måle op. Jeg kan godt have mine ting der, og jeg har en god fornemmelse af, at det bliver pænt. Jeg skriver 'nede i lejligheden', fordi den nye lejlighed er tættere på bymidten, og jeg har boet lidt oppe i terræn.

Nu skal jeg hente favoritbørnene om et øjeblik og passe dem hele aftenen (Favorit-forældrene skal på date!), og i morgen skal jeg til rund fødselsdags-frokost, så søndag giver jeg den så fuld gas med det sidste.

Jeg glæder mig.

Det er næsten forår udenfor! - It is almost Spring outside!

It is getting close. I am quite satisfied with the packing, and I am very happy about, that I only have had to get rid of one - 1 - thing! I take that as a sign, that I have, what I need and want. Tools as well as treasures.

I think, that I will end up with 20-25 boxes in total, because I have been told, that I also should pack pillows and green plants. And my stereo and amplifiers. Everything, which can go into boxes, should be in boxes. As little 'loose' things as possible.

I have been careful not to mix items, so it will be easier to unpack. I only have one miscellaneous box, which isn't full yet, and I will use that for the last minute things.

I have been down in the new flat a couple of times, the last time to make some measurements. I can easily have my stuff there, and I have a good feeling, that it is going to look nice.  I write 'down in the new flat', because it is closer to the city center, and I have been living in a higher terrain. 

Now I am going to pick up the Favorite kiddoes and take care of them for the rest of the day (The Favorite patents are going on a date!) and tomorrow I am going to a birthday lunch, so most of the day will be spent there, but Sunday I will speed it up with the last things.

I am looking forward.

Monday, February 11, 2019

Det hvide skab - The White Cabinet

I de næsten 8 år, jeg har boet her, har nogle møbler haft en anden funktion end den oprindelige. Det drejer sig bl.a. om mit hvide skab, som blev købt til mit fotoudstyr, malergrej og håndarbejdsting.

Da jeg flyttede her til, var der ikke plads til det i den funktion, men det blev til mit køkkenskab. Da køkkenet er meget smalt, kunne jeg ikke have dørene på, så det blev med åbne hylder og har fungeret godt i alle årene.

Nu kommer det igen til ære og værdighed som det, jeg egentlig havde tænkt mig, og handymanden kom og satte understel og døre på forleden.

Jeg blev ret glad, da jeg så resultatet, for jeg havde glemt, hvor pænt det er.

Nu - tilbage til papkasserne! Jeg skal have pakket det meste i løbet af de næste 2 dage, da jeg har andre aftaler resten af ugen. Ikke så godt planlagt, men sådan bliver det jo en gang i mellem.




For the almost 8 years, I have lived here, some of my furniture have had other functions, than they were meant to have. It is like that with my white cabinet, which I originally bought for my photo gear, painting stuff, and my sewing machine and knitting equipment.

When I moved here, there wasn't any space for it with that function, so it became my kitchen cabinet. As the kitchen is very narrow, the doors couldn't be on it, and it became an open shelf unit and has functioned very well during the years.

Now it is going back to the original purpose, and the handyman came last week and put it back in its original state.

I became quite pleased, when I saw the result, because I had forgotten, how nice it is.

But - back to packing boxes! I have to pack most of my belongings during the next 2 days, because I have other engagements during the week. Not very well planned, but that's the way things are sometimes.

Thursday, February 7, 2019

11 dage til flytning - 11 Days until Moving Out

Det nærmer sig, og jeg er lidt rundt på gulvet. I går pakkede jeg alt bortset fra mit igangværende tøj fra skabene i soveværelset, så nu er der kun meget lidt tilbage bag de sidste to døre. Det tog 1 time!

Er det en indikation på, hvor lang tid det tager generelt, så kan jeg jo pakke i løbet af en eftermiddag! Men det tør jeg ikke at tro på, og der er jo også ting, der skal skrues ned. Heldigvis får jeg hjælp til at skille skabene ad.

Så lige nu ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal gribe fat i. Jo, jeg sidder og venter på handymanden, som jeg måtte udsætte yderligere på grund af sygdom hos Favoritfamilien, som trængte til lidt aflastning. Jeg viser resultatet af hans arbejde senere.

Jeg har også pakket mine 'klenodier'. De ting, som flyttemændene ikke skal bære, men som skal bringes ind i mit midlertidige hjem af mig selv. Hvad det er? Det er f.eks. en stak breve fra min Morfar til min Mormor fra ca. 1915, da han lå inde som soldat. Man kan læse hele udviklingen i deres forhold. Det er virkelig menneske-historie!

Jeg kunne jo tage billeder og andet ned fra væggene, men så bliver her for alvor trist at være. Så jeg tror, at jeg vil sætte mig og trille fingre lidt!

Næsten tomt - Almost empty

Så u-charmerende - So un-charming

It is getting closer, and my head is swimming a bit. Yesterday I packed everything from the closets in my bedroom - except the clothes I am using these days. It took one hour!

Is that an indication for, how long time it is going to take in general, because then I can pack during an afternoon? But I dare not believe that, because I also have to take down shelves etc. Luckily I will get help to dismantle the closet.

So now I don't quite know, what to get going with. Well, right now I am sitting waiting for the handyman, whom I had to postpone, because the little ones in the Favorite Family have been sick, and they needed a hand. I will show you the result of his work later.

I have also packed my 'treasures'. The things, which the moving guys aren't going to put their hands on. The things I am going to bring into my temporary home myself. What that is? Among other things it is the letters from my Grandfather to my Grandmother from approx. 1915, when he was a soldier. You can read the development in their relationship. That is real people history!

I could take down everything on the walls, but then it gets really gloomy! So I think, that I willl sit down and twiddle my thumbs for a while!

Friday, February 1, 2019

Genhusning start - Rehoursing Start

17 dage til flytning!

Lige nu ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal gribe først! Jeg er i tvivl om, hvilken ende jeg skal begynde.

Jeg fik lige en smagsprøve i går, da jeg tømte mit køkkenskab. Eller rettere det skab jeg har brugt som køkkenskab (det er egentlig et dækketøjsskab) i de år, jeg har boet her. Det tog 10 minutter!

Og nu har jeg ryddet alt på plads igen! Den håndværker, som skulle have sat de døre og ben på, som hører til, er blevet syg, og weekenden kan jo ikke fungere med alle tingene fremme. Så retur på plads med alt. Det tog 8 minutter.

Er det et svar på, hvor lang tid, jeg skal bruge? Jeg ved godt, at jeg skal pakke ind og pakke ned også, men måske er det en god indikation? En halv time pr. kasse, så tror jeg, at jeg er garderet. Jeg er optimist!

Nu bliver mit skab lavet på tirsdag i stedet for, og jeg har haft en test run.

Eftermiddagen og aftenen står på total nydelse. Jeg skal have Favorit Storebror (5½ år) på sleep-over. Vi skal hygge os og lave præcis, hvad vi har lyst til og absolut ikke noget, vi ikke har lyst til! Vi skal læse, lave labyrinter, tegne, spille lidt Minecraft, spise 'rigtig' mad, spise 'u-rigtig' mad, og vi skal sove, når vi falder om! Jeg glæder mig.

Rigtig og u-rigtig mad er koden for sund mad og ikke så sund mad. Så kravet er altid rigtig mad først og så en lille smule ikke så rigtig mad bagefter.

Rigtig god weekend.



17 days to the move.

Right now I don't really know, where to begin! In which end do I start?

I had a small 'taste' yesterday, when I emptied my kitchen cabinet. Or more precisely the cabinet I have used as a kitchen cabinet during the years, I have lived here. It took 10 minutes! 

And now I have put everything back in place again! The handyman, who should have put on the legs and doors, which belongs to the cabinet, has become ill, and the weekend wouldn't work with all the things on the table. So back to the cabinet with everything. It took 8 minutes.

Is that an answer to, how long time I need? I know, that I have to wrap and put in boxes, but maybe it is a good indication? Half an hour per box. Then I think, that I will be fine. I am an optimist.

The cabinet will be made on Tuesday, so now I have had a test run.

The afternoon and everning is going to be devoted to total pleasure. Favorite Big Brother (5½ years old) is coming for a sleep-over. We are going to have a lot of 'hygge' and do exactly, what we want to and absolutely nothing, we don't want to. We are going to read, make mazes, draw, play a bit of Minecraft, eat 'real' food, eat 'not-so-real' food, and we are going to sleep, when we faint!

Real and un-real food is a code for healthy food and not so healthy food. The rule is real food first, and then a bit of goodies!

Have a really nice weekend.

Wednesday, January 30, 2019

Endelig genhusning - Finally Rehousing

I forbindelse med vores renovering har vi hele tiden været klar over, at vi skulle genhuses. Ingen problem i det.

Men først blev den varslet til den 8. december. Så blev den udsat til 18. februar, og derefter til ca. 24. april - for nu igen tilbage til den 18. februar. Det skyldes loven om legalt varsel, som jeg ikke vil komme ind på her.

Så det er lige om et øjeblik.

Det er en underlig tanke, men også spændende. Jeg skal rystes lidt rundt i posen, og det er sundt at prøve noget nyt. Jeg har set min genhusningslejlighed, og den er fin. Der skal jeg nok blive glad for at være i de næste ca. 7 måneder.

I morgen kommer flyttekasserne, og så må jeg se, hvad jeg kan pakke, når der nu er så mange dage til. Det er nu ikke sådan, at min kalender ser ud, som om jeg har meget tid, for da jeg troede, at der var lang tid til, at jeg skulle ud her fra, bookede jeg alt muligt, som jeg nu også skal have gjort - og der er en rund fødselsdag i vente, så der er nok at se til. Det bliver en livlig tid.

Jeg har boet her i 8 år, og det har været en god opgang at bo i. Søde mennesker, som jeg har lært at kende rigtig godt. Uge 8 er ugen, hvor vi bliver spredt for alle vinde. Men vi holder kontakt.

Så her er et sidste look på denne stue, før jeg starter nedpakningen.



In connection with our renovation we have all along known, that we would be rehoused. No problems there.

But at first it was to be at December 8th last year. Then it was postpones until February 18th, and then approx. April 24th - for now again to return to February 18th. It is all about legal notices, which I wouldn't go into here.

So it is soon.

It is a strange thought, but also exciting. I am going to be shaken around a bit, and it is healthy to try something new. I have seen my temporary flat, and it is really nice. I am sure, that I am going to like it there, and I am going to stay for approx. 7 month.

Tomorrow the moving boxes will be delivered, and then I will find out, when I am going to start packing. There are still many days to go. Which might not be quite right, when I look in my calendar, because when the move was postpones, I booked a lot of other things, which I now also have to do - and there is a big birthday coming up. It will be a lively period.

I have lived here for 8 years, and it has been a good staircase to live in. Wonderful people, whom I have gotten to know very well. Week 8 is the week, where we will be spread all over the area. But we will keep in touch.

So this is the last look at this living room, before I start the packing.

Monday, January 28, 2019

Mit 'Tupperware' - My 'Tupperware'

Plastic er langsomt ved at blive sluset ud af mit hjem. De plasticting, som jeg mistænkte at indeholde thalater, er blevet smidt i vores lokale plastickontainer, som bliver kørt til fjernvarmecentralen, der destruerer det på ansvarlig vis.

Resten af plastictingene vil, efterhånden som de går i stykker eller på anden måde bliver ubrugelige, ryge det samme vej. Der er ingen grund til at skaffe nyt, før andet er brugt op, og når det nu en gang er blevet produceret, kan det lige så godt blive brugt.

Så hvad har jeg så i mit køkken? Hvad har erstattet plastikken?

Jeg har en masse skønne glas med låg af forskellig art. Nogle har jeg selv købt (med forskelllige madvarer i), andre har jeg 'gaflet' fra venner og bekendte. Glas-samler-damen! Ja, vi skal jo alle sammen have en hobby!

Det fungerer for mig. Jeg bruger dem til alt. To frikadeller til pålæg, istandgjorte grøntsager, middagsrester, og jeg har let ved at se, hvad jeg har i køleskabet, og de er lette at vaske af i opvaskemaskinen. Og så koster de ikke noget!

Og hvis de går i stykker, kommer de i glaskontaineren og bliver genbrugt uden at gøre nogen skade for miljøet. Win-win!

En plastic kontainer tilbage! Jeg mangler stadig en god opbevaring til mit smør.
One plastic container left! I am still missing a good container for my butter.


Total thai-kylling middag - Total Thai chicken dinner

Plastic is slowly disappearing from my home. The plastic containers, which I suspected might contain phthalates, were thrown in our local plastic container, and driven to a plant, which destroys them in a responsible manner.

The rest of my plastic containers will, when they break or otherwise become unusable, go the same way. There is no reason to buy something new, when you still can use things. Just to throw something is not sustainable. You should use, what you have, until its end, now it has been produced.

So what do I have in my kitchen? What has replaced the plastic?

A lot of beautiful glass containers in different shapes. Some I have bought (with lots of food in), others I have 'snatched' from friends and relatives. The glass collector lady! Yes, we all have to have a hobby!

It works for me. I use them for everything. A couple of meatballs for next days lunch, washed vegetables, leftovers from yesterday. It is easy to see, what I have in my fridge, and they are easy to clean. And then they cost nothing!

And if they break, they go to the glass container and will be reused without doing any damage to our environment. Win-win!

Thursday, January 24, 2019

Hvad er god design? - What Is Good Design?

Design er blevet det, alle har. Vi har alle lidt Royal Copenhagen. Vi har alle lidt Georg Jensen. Vi har alle lidt Kay Bojesen. Vi har alle sammen det samme. Det er dyrt, og det siges, at det er god smag.

Og det er er alt sammen blevet masseproduktion. Alt Danish Design bliver nu produceret i Kina, Cambodia, Indien m.m.

Flere og flere er heldigvis begyndt at gøre sig tanker om, hvordan disse ting er lavet. Hvad tingene er lavet af og omstændighederne, de er lavet under. Men uanset hvor billige de er i produktionen, bliver de solgt som semi-luksus ting.

Jeg har nået det stadie, at jeg blevet lidt allergisk overfor begrebet design. Alle ting er jo designet af en eller anden på et tidspunkt. Jeg er træt af det, og jeg har det dårligt med, at der hele tiden er nye ting, som vi bliver bombarderet med at skulle købe for at vise, at vi er 'med', at vi har råd, og at vi har god smag.

Det er også lidt underligt! Hvordan kan noget, som jeg har købt sidste år for dyre penge, sælges billigt ud i år, fordi der er kommet noget 'bedre' på markedet? Det er egentlig ikke et spørgsmål, for det ved vi jo alle sammen godt. Men hvad er det, der udløser vores egen trang til at købe det, når vi har rigtig gode ting til samme formål der hjemme allerede?

Jeg har solgt de fleste af mine masse-producerede designting, og jeg savner intet af det, og det var ret mange ting. Jeg har dog beholdt de ting, som er i brug. Det drejer sig om 5 ting, der er i daglig brug i køkkenet og 3 pynteting, som jeg har fået til en speciel anledning. De ting, jeg solgte, var noget, som jeg ikke følte tilførte noget personligt til mit hjem. Tværtimod.

Men hvad er god design? Det er jo et spørgsmål om smag, men for mig er det, når jeg kan sige:

Det er noget, der fungerer.
Det er noget, der bliver brugt.
Det er noget, som man nyder at bruge og vedligeholde (det er her god design virkelig viser sig!)
Det er noget, som passer til ens livsstil.
Det er noget, der holder.
Det er noget, der er smukt.
Det er noget, der er produceret med omtanke - menneskeligt og miljømæssigt.

Det er allerede er i vores skabe, mister ikke værdi, hvis vi bruger det, og derfor er der ingen grund til at købe noget nye. Brug det, du allerede har.


Det her er god design for mig - This is what I think good desing is about.



Design has become the stuff, we all have. We all have a bit of Royal Copenhagen. We all have a bit of Georg Jensen Silver. We all have a bit of Kay Bojesen. We have all got the same. It is expensive, and it is said to be good taste.

And it is all become mass production. Because all Danish Design is now being made in China, Cambodia, India etc.

More and more people have fortunately started to think about, how these products are being made. What they are made of and the circumstances under with they are produced. But not matter how cheap they are to produce, they are sold as semi luxury products.

I have reached the state, where I have become a bit 'allergic' towards the concept design. All thing are designed at one point of time. I am tired of it, and I feel bad about, that new things pop up, which we are being bombarded with, to show that we are 'in', that we can afford it, and that we have good taste.

It is also a bit odd! How can something, which I bought last year at pricy costs, being sold out this year, because something 'better' has replaced it? This is not really a question, because we all know that very well. But what is it, that triggers our desire to buy it, when we already have perfectly good things at home that covers the same purpose?

I have sold most of my mass produced design items, and that was quite a lot, and I don't miss any of them. I have kept the items, which are in use. There are 5 things, which are in daily use in my kitchen, and 3 decorative items, which were given to me at special occasions. The things, I have sold, were things, I didn't feel added anything personal to my home.

But what is good design? For me it is, when I can say:

It is being used.
It is something, I enjoy using and maintaining (the sign of really good design!)
It is something, which fits my lifestyle.
It lasts.
It is beautiful.
It has been produced with conscience- considering humans as well as the environment.

This things, we have got in our closets and cabinets don't use value, if we use them, so there is no reason to buy new stuff. Use, what you already have.

Monday, January 21, 2019

Trappen til Lykke - The Staircase to Happiness

Lykke er for mig glimt, der kommer uventet. Glæde er noget, jeg føler dagligt. Taknemlighed er noget, jeg føler hele tiden. Jeg er taknemlig for, at jeg har en skøn familie, dejlige venner, et hjem, der giver mig tryghed og varme. Mad på bordet. At jeg fysisk fungerer godt.

Jeg gør altid min dag op, før jeg lægger mig til at sove. Hvis den har været træls, tænker jeg over, hvordan jeg kan ændre det i morgen, og hvis jeg ikke lige har løsningen, lader jeg det hvile. Mange problemer løser sig selv, når man får lidt distance til dem. Hvis dagen har været helt almindelig, så er jeg glad for det, og hvis jeg har følt lykke, føler jeg mig dybt taknemlig. Jeg bestemmer mig for, at næste dag bliver en dag, hvor jeg vil gøre en indsats igen. Hele denne lille sceance giver mig ro. Jeg skal sove og begynde på en ny dag i morgen. Det er en gave.

Men reklameverdenen og hele forbrugersamfundet fortæller os, at vi bare lige skal lidt længere op ad trappen, for når vi når til enden af den, så er vi mere lykkelige, mere attraktive, sikkert rigere med smukke hjem og store biler - og status. Men vi ved jo godt, at der er ingen ende på den trappe, for vi kan ikke købe os til lykke. Vi når ikke i mål.

Tænk i stedet over, hvor mange mennesker og ting, som du kan være taknemlig og glad over, at du har i dit liv. Lad være med at tage nogen eller noget for givet. Værdsæt det, du har nu.

Det er det absolut bedste udgangspunkt for at være lykkelig.

Lykken er, når mindste favoritperson siger "egern", og man kan genkende ordet!
Happiness is, when the smallest favorite person says "squirrel", and you can recognize the word!

Happiness for me are sudden glimpses. Joy is something I feel daily. Gratefulness is something, I feel all the time. I am grateful for having a wonderful family, great friends, a home, which gives me warmth and safety. Food on the table. That I physically are functioning well.

I always evaluate my day, before I sleep. If it has been a annoying, I think about, how I can change it tomorrow, and if I don't find an immediate solution, I let it rest. Many problems solve themselves, when you get a little distance to them. If the day has been quite ordinary, I am pleased with that, and if I have felt happy, I feel deep gratitude. I decide, that the next day is a day, where I will make an effort again. This small ritual gives me peace. I will go to sleep and start a new day tomorrow. It is a gift.

But the advertisers and the whole consumer society tell us, that we just have to climb up the latter a little longer, because when we are at the top, we will be more happy, more attractive, probably richer with beautiful homes and big cars - and status. But we know, that there is no top of the stairs, because we cannot buy happiness. We will never reach the goal.

Instead think about, how many people and things, you can be grateful for and happy about having in your life. Don't take anybody or anything for granted. Appreciate what you have now.

It is the absolute best starting point for being happy.

Wednesday, January 16, 2019

Venskab - Friendship

I dag sagde jeg farvel til en god veninde, som jeg har kendt i 35 år.

Hvad det betyder, kan ikke rigtig udtrykkes endnu, for det er når hverdagen sætter ind, og man opdager, at situationen er permanent, at man skal finde ud af at leve med det. Der til er jeg nok ikke kommet endnu.

Vi har de sidste 16 år haft en fast tradition. Hvis ingen af os skulle noget andet lørdag eftermiddag, mødtes vi til kaffe og en stor flødekage. Og diskussioner. Mange diskussioner.

Min veninde var noget ældre en mig, og vi lærte hinanden at kende på et HF kursus. Jeg gik der, fordi jeg ville have en eksamen. Hun gik der, fordi hun elskede bøger og sprog. Og vi var næsten aldrig enige om noget. Vi var så forskellige, og det gjorde vores forhold så specielt. Vi blev klogere, skarpere og mere opmærksomme af at være sammen. Fordi vi gav hinanden noget. Et større og bredere perspektiv. Vi lyttede og lærte.

Ethvert menneske, der dør, efterlader et tomrum, og selv man siger, at tiden læger alle sår, så tror jeg ikke rigtig på det. Men man lærer at leve med visheden om, at man har kendt et dejligt menneske, og at det har gjort en rigere.

Men som sagt - der til er jeg ikke kommet endnu.




Today I said goodbye to a good friend, whom I have known for 35 years.

What that means, it not possible to express yet, because it is when everyday life starts, that you realize, that this situation is permanent, and that you have to learn to cope with it. I am not quite there yet.

For the past 16 years we have had a tradition. If none of us was going to do something else during Saturday afternoon, we met for coffee and a big piece of layered cake. And discussions. Lots of discussions.

My friend was quite a bit older than me, and we first met at evening classes in Danish literature. I went to school, because I wanted to pass my exam. She went there, because she loved Danish and literature. And we practically never agreed about anything. We were so different, and it made our relationship something special. We got wiser, sharper, and more alert being together. Because we gave each other something. A bigger and different perspective. We listened and learned.

Every person, who dies, leaves a void, and even if you say, that time heals all wounds, I am not so sure. But you learn to live with the knowledge, that you have known a wonderful person, and that it has made you richer.

But as said - I am not quite there yet.

Monday, January 14, 2019

En ny udsættelse - A New Postponement

Nu er det ved at komme tæt på. Jeg har fødderne i starthullerne. Jeg bliver genhuset om ca. 6 uger.

Næste uge kommer flyttekasserne. Jeg har pakket min kælder i denne uge, så der er plads til kasserne der, for hvem har lyst til at have en hel masse kasser stående i lejligheden i flere uger? Der bliver godt nok en del løben op og ned af trapper fra 4. sal, når jeg skal bruge dem, men det er jo god motion.

Sådan havde jeg skrevet i torsdags som starten på det ny indlæg - og så blev jeg klogere! Flytningen er udsat i yderligere 6-8 uger! Øv, øv, øv! Først blev jeg dybt frustreret. Det er anden gang, den bliver udsat.

Men så tænkte jeg: Er det ikke forventeligt, at der i så stort projekt vil komme forsinkelser? Alt andet ville næsten være for godt til at være sandt. Og der er jo ingen, der gør det for at genere nogen.

Så jeg hankede op i mig selv. Jeg bor jo godt. Det er mit hjem, og når jeg ikke er flyttet, så kan jeg bare fortsætte med at bo godt. Og hvad hjælper det i den sidste ende at være frustreret eller arrig. Den eneste det rammer, er mig, og det er da for dumt.

Så jeg tager det som ekstra tid, hvor jeg får mulighed for at lave nogle af de ting, som jeg egentlig havde tænkt mig at gøre, når jeg kom ned i min midlertidige lejlighed. Så er de gjort!

Så jeg er gået i kreativ-tilstand. Nu skal der laves ting!

Vågnede op til lidt sne - Woke up this morning to a bit of snow

Now it is close. I have my feet in the starting blocks. I will be rehoused in approx. 6 weeks from now.

Next week the moving boxes will arrive. I have packed the stuff in my basement this week, so I have room for the boxes, because who wants a lot of boxes standing around in the flat for weeks? I will have to run up and down the stairs from 5th floor, when I am going to use them, but that is good exercise.


That is what I wrote last Thursday as the start of my new blog post - and then I got wiser! The move has been postponed for another 6-8 weeks! Aauurrgghh! At first I got deeply frustrated. It is the second time, it has been postponed.

But in a project as big as this isn't it to be expected, that delays happen? Everything else would be to good to be true. And nobody's doing it to make any harm.

So I got a grip of myself. I live well, where I am. It is my home, and when I haven't moved, I can just go on living well. In the end what kind of good does it do to be frustrated or angry. The only one getting hurt is me, and that is too silly.

So now I will take this as extra time, where I get the possibility to do some of the stuff, I had thought of doing, when I had been rehoused in the temporary flat. Then they are done!

So I have gone into creative mood. Stuff is going to be done!

Wednesday, January 9, 2019

Ønskeslisten for 2019 - The Wishing List for 2019

Jeg har en løbende ønskeliste. En liste, hvor jeg skriver de ting, som jeg ønsker mig, eller jeg tror, at jeg ønsker mig. Det er ikke en liste over ting, jeg trænger til, men en reel ønskeliste.

Men der er ofte ting, der ikke overlever på listen. Når jeg kigger den igennem, tænker jeg somme tider: Hvorfor i alverden ønskede jeg mig det?

Jeg tror, at jeg somme tider bliver påvirket af noget, som skaber et 'falsk' ønske i mit hoved. En reklame, noget jeg ser hos en ven, eller bare en impuls, og det ønske kunne være blevet et indkøb, hvis jeg havde handlet med det samme i stedet for at skrive det ned.

Ønskelisten for 2018 indholdt 36 ønsker i alt. 13 af ønskerne er blevet opfyldt. Nogle af dem har jeg fået til jul og fødselsdag, andre har jeg købt selv. 8 ting ønsker jeg mig stadig, men de resterende 15 ønsker er blevet kasseret efter at have stået på listen et stykke tid, fordi jeg ikke ønsker mig dem mere! Det synes jeg er ret interessant.

Med en løbende ønskeliste kan man frygte, at det man ønsker sig, ikke findes dagen efter - men så findes der noget andet næsten magen til. Der kommer altid en ny bluse eller et nyt kamera mere. Der kommer altid mere af alt!

Fordelen ved en ønskeliste er, at man ikke står med et pludselig indkøb, som man har brugt penge på, skal finde plads til, og som man måske slet ikke har brug eller bliver glad for. En ønskeliste kan blive til mange sparede penge og meget sparet plads i løbet af et år.

Så se at komme i gang med at skrive din ønskeliste for 2019.

Et af de opfyldte ønsker fra listen - der dog ikke er helt færdig endnu. I får den at se senere.
One of the fulfilled wishes from the wishlist - yet not totally finished. You will see it later.


I have a running wishing list. A list, where I write all my wishes, or all the stuff I think, I want. It is not a list of things I need, it is a list of wishes.

But often things don't survive the list. When I look though it, I sometimes think: Why on earth did I write that down?

I think, that these wishes pop up, when I see something, which creates a 'false' wish in my head. Maybe an ad, maybe something I see at a friend's house, or maybe just an impulse, and that impulse had ended in a purchase, if I hadn't written it down instead.

The wishing list for 2018 contained 36 wishes. 13 of the wishes have been fulfilled. I have received some of them as gift for my birthday or Christmas, others I have bought myself. There are still 8 wishes on my list, but the remaining 15 wishes have been discarded after having been on the list for a while, because I don't want them anymore. I think, that this is quite interesting.

With a running wishing list you could be afraid of missing out on your wish - but there will always be something almost the same. There will always be one more blouse and one more camera. There will always be more of everything!

The advantage of the wishing list is, that you don't have an impulse purchase on your hands all of a sudden, which have cost money, which you should find space for, and maybe which you don't even need or love. It can become a lot of money and space saved in a year. 

So start writing your wishing list for 2019.

Monday, January 7, 2019

At pakke kuffert - To Pack a Suitcase

Før jeg tog sydpå til jul, havde jeg nogle overvejelser med hensyn til pakningen af min kuffert, og jeg lovede at vende tilbage og fortælle, hvad resultatet blev.

Hvis jeg skal være af sted i en uge, rejser jeg kun med en trolley, som jeg checker ind, fordi jeg ikke gider at bøvle med den i flyet. Der ud over har jeg et blødt net med lynlås, som jeg tager med mig, hvor jeg har læsestof, min makeup pung, andre personlige ting og nogle snacks. Dem havde jeg dog glemt denne gang. Min lille cross-over taske kan også været i nettet, hvis jeg rejser med et hysterisk flyselskab, der tæller al baggage med - hvilket jeg nu prøver at undgå.

Jeg tog afsted med
  • En hvid sweater i den pænere ende, som kunne dresses op eller ned. Jeg havde et mørkeblåt silketørklæde med prikker, som matcher, og mit nye sølvhjerte, så det var til de mere festlige anledninger, og blev senere brugt til hverdag.
  • En mørkeblå sweater.
  • En hvid tyndere sweater med blå striber, matchende alt det ovenstående.
  • En grå sweatshirt, som jeg rejste i begge veje.
  • Et par blå jeans, som var til daglig og rejsebrug.
  • Et par pæne sorte jeans, der kan gå for at være almindelige bukser.
  • Lidt ekstra smykker i form at øreringe, der 'larmer' lidt, så man kan ændre looket.
  • Syv par trusser, syv par sokker, 2 bh'er, og jeg var væk 6 dage.
  • Selvfølgelig toiletartikler og medicin (det eneste tilfælde hvor jeg går ind for 'for sikkerheds skyld').
  • Og så en masse gaver :-)
Det blev faktisk helt perfekt! Jeg fik pakket lige præcis det, jeg skulle, så der var ingen tøjkriser.

Måske har jeg lært det?



Before I went South for Christmas, I had some considerations about packing my suitcase, and I promised to give you a feedback.

If I am going away for a week, I go with my trolley, which I check in, because I cannot be bothered with it on the plane. In the plane I take a soft tote with a zipper, where I have my book/magazines, my make up purse, other personal stuff and some snacks - which I forgot this time. My little cross-over bag can be in the tote, if I travel with one of the hysterical airlines, which counts all kinds of luggage - which I am trying to avoid.

I left with

  • A nice quality white sweater, which could be dressed up or down. I had a dark blue scarf with dots which matched, and with my new silver heart, it was the festive outfit, which later was used for daily use.
  • A dark blue sweater.
  • A thinner white sweater with blue stripes, matching all the above.
  • A gray sweatshirt, which I traveled in both ways.
  • A pair of dark blue jeans for travel and everyday use.
  • A pair of nice black jeans, which can work as a pair of ordinary black pants.
  • A bit of extra jewelry like earrings, which are a bit 'noisy', so you can change your look.
  • Seven pair of panties, 7 pairs of socks, 2 bras, and I was gone for 6 days.
  • Of course toiletries and medicine (the only exception where I go for 'just in case')
  • And a lot of presents.

It actually became perfect! I had packed just, what I should, so I had no dressing crises at all.

Maybe I have learned it?

Wednesday, January 2, 2019

Nytårstalen - The New Years Speech

Forhåbentlig bliver 2019 et godt år, og jeg ved ikke med jer, men jeg er fyldt af uro, som jeg ikke rigtig ved, hvad jeg kan gøre ved. Vi lever i en verden med stor turbulens.

Klimaet. Grådigheden i den finansielle verden. Politiske aftaler, der bliver brudt. Den 'smarte' snyder den mindre smarte. Nogle har alt for meget. Mange har alt for lidt. Solidaritet er blevet et fremmedord. Mantraet er mig, mig, mig.

Alligevel håber jeg på, at flere vil vågne op og tænke på, hvordan vi behandler vores omgivelser - her tænker jeg på klimaet. Vi kan gøre meget mere, end vi gør. Start med at 'feje for egen dør'. Vi kan genbruge, bruge vores ting i længere tid, købe mindre, købe bedre. Tænke natur, ikke plastic. Sortere, give videre. Spise mindre kød. Flyve mindre.

Grådigheden er alles ansvar. Mange svindler sig til rigdom på bekostning af dem, der egentlig har behov. De fleste af os har nok, og endda så vi kan dele lidt ud. Men den enkelte kan ikke 'klare' hele verden. Vi kan dog ændre adfæren i vores egne liv og livet lige udenfor døren. Dér kan vi rent faktisk kan gøre en forskel, og mange, der gør lidt, bliver samlet til meget.

Det her er ikke særlig opmuntrende, men jeg håber, at vi i 2019 vil standse op og se, hvordan vi kan gøre tingene bedre (meget bedre!) - og det kræver, at vi begynder med os selv.

Så rigtig godt nytår - alligevel! Det er dit og mit ansvar.

                                                    ...oooOOOooo...

Hopefully 2019 will be a good year, and I don't know about you, but I am feeling an anxiety, which I don't quite know what to do about. We live in a world with a lot of turbulence.

The climate. The greed in the financial world. Political deals being broken. The 'smart ones' cheat the less smart ones. Some have way too much. Many have way too little. Solidarity has become a foreign word. The mantra is me, me, me.

Still I hope, that more people will wake up and think about, how we treat our surroundings - here I am thinking about the climate. We can do a lot more, than we do now. We can reuse, recycle, buy less, buy better. Think natural materials, not plastic. Sort, pass things on. Eat less meat, fly less.

The greed is everybody's responsibility. There are many cheaters out there, who make themselves rich (money wise) at the expense of those, who are in need. Most of us have enough, and in a scale that we can share. But the single person cannot handle the world. Though we can change our own lives and make an impact right outside our own door. We should set in, where we actually can make a difference, and a lot of people doing a little, will end up with a lot.

This is not very comforting, but I hope, that we in 2019 will stop and consider, how we can make things better (much better!) - and that requires, that we start with ourselves.

So a Very Happy New Year to all of you. It is yours and my responsibility.

Saturday, December 22, 2018

Glædelig Jul - Merry Christmas

Nu har vi holdt vores danske jul - også kaldet den fesne Jul - og er næsten på vej sydpå for at holde jul med den anden halvdel af familien.

Det har været lidt travle dage, for alt skulle ordnes, ting skulle købes, børn og voksne skulle til juleafslutninger, men trods alt blev det afslappet og hyggeligt.

Nu er jeg i gang med at pakke, og jeg overvejer at pakke min trolley med alle gaverne (til 16 personer!), og selv om jeg virkelig har overvejet både vægt og størrelse på gaverne, før jeg har købt, så fylder de. Men så bliver det virkelig en minimalistisk jule-garderobe. Men selvfølgelig bringer gaverne en vis udfordring med sig. Jeg skal nok fortælle, om jeg var for optimistisk. 

Jeg nægter at rejse med mere end en carry-on trolley og et stort net, hvis jeg kun er væk en uge. Dog checker jeg den altid ind, for jeg gider ikke slås med den i maskinen. 

Jeg vil ønske jer alle en rigtig dejlig jul, som I forhåbentlig tilbringer med jeres kære, og vi høres ved tæt på nytår.

I de næste dage kan I finde mig på Instagram - @kielnielsen, hvis I har lyst at kigge ind.



Now we have held our Danish Christmas - also called the informal Christmas - and we are almost on our way to celebrate Christmas with the other half of the family.

It has been busy days, because many things have been done, things have been bought, children and adults have attended seasonal celebrations, but yet it has been quite relaxed and 'hyggeligt'.

Now I am packing, and I am thinking about packing my trolley with all the presents (for 16 persons!) and even though I have been thinking size and weight before buying, they take up a lot of space. But then it will be a very minimalistic Christmas wardrobe. But of course the gifts are kind of a challange. I will tell you, if I have been too optimistic.

I refuse to travel with more than a carry-on trolley and a tote, when I will be away for a week or so, but I always check in the trolley, because I don't care to struggle with it on the plane. 

Now I wish you all a very Merry Christmas, which you hopefully will spend with your loved ones, and I hope to see you again close to New Year.

If you feel like it, you can find me on Instagram during the next week on @kielnielsen. 

Friday, December 14, 2018

Hvad vi forventer - What We Expect

Denne weekend vil være et godt tidspunkt at standse op og se på, hvad vi skal lave de næste dage indtil jul. Hvad skal der til, for at julen bliver hyggelig. For julen er ofte et pres. Der skal handles ind til... ja, alt, der har med julen at gøre. Og så skal der arrangeres en masse sammenkomster, laves en masse mad og lækkerier, og det skal helst være perfekt. Vi forventer utrolig meget af os selv. Men forventer vores omgivelser det samme?

Prøv at tage julen op til ny-forhandling.

Hvis du gør nogle ting for familien, som de i virkeligheden ikke synes er nødvendige, så drop dem! Man skal ikke holde traditioner i hævd, hvis der ikke er nogen, der sætter pris på indsatsen.

Hvis de forventer, at du gør nogle ting, som får dig til at føle dig stresset og ude af stand til at nyde højtiden, så inddrag 'nyderne' og sig, at hvis julen skal være som sidste år, så skal de deltage.

Jamen, jeg har i alle årene gjort dit, dat og dut og så lidt mere, så det forventer de!

Ja, men det er ikke det samme som, at du er tvunget til at gøre det resten af dit liv. Lad andre komme med forslag til, hvordan julen skal se ud. Sæt jer sammen og planlæg, hvem der gør hvad, og hjælp så hinanden i det omfang, at der er nogen, der skal 'læres' op. Fortsæt med de gamle traditioner, som fungerer, og opfind så også nogle nye.

Der kan komme lidt muggeri, men vil man have del af kagen, skal man også være med til at bage den. For som oftest ligger ansvaret for julen på ét familiemedlem, som hvert år ligger ud i strakt arm, så alle de andre familiemedlemmer kan nyde den dejlige tid. Og det kan jo ikke være rigtigt, vel?

Så slut med at spille martyr, og start med at være projektleder. Lad julen være et levende projekt. Ikke en død vane.


This weekend is a good time to stop and consider, what needs to be done in the days until Christmas. What does it take to make Christmas really 'hyggelig'. Because Christmas is often a stressful time. You have to go shopping for... well, everything that has to do with Christmas. And on top of that you have to arrange different gatherings, make a lot of food and goodies, and it has to be perfect. We expect so much of ourselves. But does our surroundings expect the same?

Try to renegotiate Christmas.

If you do something for the family, which they don't think is necessary, then drop it! You shouldn't have traditions, if nobody appreciates the work.

If they expect you to do/make something, which makes you fell stressed out and unable to enjoy the holiday season, then include the everybody and say, that if Christmas is going to be like last year, they have to participate.

Yes, but I am the one, who have done this for decades, so they expect it!

Yes, but that doesn't mean, that you have to do it for the rest of your life. Let the family give input to what Christmas should be like. Sit together and plan, who is doing what, and then help each other, when the new ones need some training. Continue the old traditions, which work well, and invent a couple of new ones.

There might be some grumbling, but if you want a piece of the cake, you have to participate in baking it. Because much too often the responsibility for Christmas is lying on the shoulders of one family member, who is running around like mad to get everything done, so the others can enjoy the wonderful time. But that cannot be right?

So stop playing martyr, and start being a project leader. Let Christmas be a living project. Not a dead habit.

Monday, December 10, 2018

Den 'fesne' jul - The 'Informal' Christmas

Den fesne jul er slet ikke fesen. Jeg har fortalt om det før, men jeg vil alligevel gøre det igen, fordi der i vore dage er så mange familiesammensætninger, at det ikke er usædvanligt at holde jul flere gange og på mange måder.

Da de små favoritpersoner kom på banen, ønskede største favoritperson, at de også skulle opleve den danske jul. Den skal fejres, men det kan den bare ikke altid blive på datoen, fordi favoritfamilien består af to nationaliteter, der tales 3 sprog (som de mindste favoritpersoner jonglerer frit med), og der er forskellige traditioner. Da familien til den ene side er stor og til den anden er lille (den danske side) er vi dem, der rejser for at mødes med de andre til jul - eller i hvert fald er det oftest os, der rejser.

Grunden til at han den første gang kaldte det Den Fesne Jul, var, fordi han ville gøre det sjovt og uhøjtideligt. Vi var blevet enige om, at vi voksne ikke skulle give gaver, men han synes alligevel, at der skulle være gaver under træet, og så købte han små gaver til alle. De kan være fjollede eller nyttige. F.eks. 3 dåser makrel i tomat og en pose mayonnaise, en pakke køkkenruller, nye træklemmer og lignende, og han er virkelig god til at finde på skæve ting, så der bliver grinet meget under udpakningen. De små får rigtige julegaver, for så er vi fri for at slæbe gaver med i bagagen senere, og de får jo masser af gaver, når jul nummer to bliver fejret.

Så næste søndag fejrer vi dansk jul med de nærmeste familiemedlemmer, der egentlig ikke er familie, men nogle mennesker, som er helt specielle for os, og som vi har valgt at kalde familie.

Jeg tror ikke, at der er en 'forkert' dag at fejre jul på. Bare vi husker, hvorfor vi fejrer den.

Lidt af Favorit Storebrors nisselandskab
A bit of Favorite Big Brothers Christmas display

The 'informal' Christmas is not informal at all. I have told about it before, but I will do it again, because there are so many family combinations today, that it isn't at all strange to celebrate Christmas more than once and in different ways.

When the small favorite persons came to, the biggest favorite person wanted them to experience Danish Christmas. That isn't always possible on the right date, as the Favorite Family consists of two nationalities, they speak 3 languages (which the smallest favorite persons juggle freely), and there are different traditions. The family on one side is very big, and the family on the other is quite small (the Danish side) so we are usually the ones traveling to meet the others for Christmas - or at least it is mostly us, who travel.

The reason that he called it The Informal Christmas the first time was, that he wanted it to become a fun celebration. We agreed that adults shouldn't have/give presents to each other, but he thought, that we should have pagkages under the tree, so he bought small presents for everyone. They can be silly or useful. Like 3 cans of tuna in tomato and mayo, a package of kitchen tissues, wood pegs and so forth, and he is really good at finding odd stuff, and we laugh a lot while opening the packages. The little ones get real Christmas presents, because then we don't have to carry them in our luggage later, and they get a lot of presents, when Christmas number 2 is celebrated.

So next Sunday we celebrate Danish Christmas with the closest family members, who actually aren't family at all, but persons who are very special to us, and whom we have chosen to call family.

I don't think that there can be a 'wrong' date to celebrate Christmas. As long as we remember, why we celebrate it.

Wednesday, December 5, 2018

Vinter Gør-det-selv - Winter DIY

Jeg har ikke haft lyst til at begynde på større projekter her på det sidste. Jeg har stået lidt i stampe. Jeg plejer ellers altid at have noget at rive i.

Men julen står jo for døren med der til hørende festaktiviteter og oven i det er der planlægningen af rejsen i selve julen. Et par uger ind i det nye år får jeg flyttekasser, og så starter pakningen af mine ejendele, og en gang i februar bliver jeg genhuset.

Tanken om alt det har taget en del af mit overskud. Sjovt, hvordan tankegang kan æde af ens energi. Det er som at stå med fødderne i starthullerne uden nogen til at affyre startskuddet.

Men et lille projekt kunne jeg overskue. Og lidt garnrester blev til en hue.

Samtidig blev min lyst til at strikke vækket igen. Så det kan være, at jeg skal ud og finde noget garn til en sweater. På trods af alle de andre ting, der skal ske.

For man skal jo ikke leve i fremtiden. Man bliver nødt til at leve her og nu.



I haven't felt like starting bigger projects lately. I have been kind of procrastinating. Normally I have something going on most of the time. But not right now.

There is the Christmas month with all the festive gatherings taking time, and the planning for spending Christmas abroad. A couple of weeks into the new year I will get my moving boxes, then the packing starts, and approx. mid February I am going to be rehoused. 

All this has taken some of my energy. Funny, how thoughts can do that. It is like standing with your feet in the starting blocks without anybody firing the start shot.

But I could deal with a small project, and it became a beanie.

It actually made my interest for knitting wake again. So maybe I am going shopping for some yarn for a sweater. In spite of all the events coming up.

Because you cannot live in the future, you have to do it here and now.

Monday, December 3, 2018

Ønsker... Ønsker ikke - Want... Want not

Nogen gang går man og ønsker sig noget. Man skriver det ned, eller man kommer i tanker om det, når det er jul, fødselsdag eller anden gaveanledning. Det er noget, som gror mere og mere fast i ens hjerne.

Man har en helt speciel ide om, hvad man vil gøre med det. Hvad man vil sætte det sammen med. Det kan være, hvad som helst. En ting til ens hjem, en ting til ens garderobe. Det kan være alt muligt.

Somme tider siger man til sig selv, at man burde egentlig spare op til den ting, eller begynde at søge efter den på nettet.

Men man får ikke taget sig sammen.

Og pludselig er den der! På gavebordet, på nettet, eller hvordan man nu får den i hænde. Og man bliver glad. Virkelig glad. Nu er det mål nået.

Men måske er der en lille ting, der gnaver i ens indre. Noget, der spørger med meget lille stemme: Hvorfor ønskede du dig egentlig det?

Måske glemte man at se, om ens ønske er så gammel, at man er vokset fra det. Måske glemte man, at ens liv har ændret sig, og det ønskede slet ikke er relevant mere. Eller at du måske var blevet forelsket i en trend.

Så man er glad - med måde. Et mål er nået, men måske var rejsen mod målet det mest spændende. For det var ikke en ting, som man kan pakke væk. Det var en følelse af forventning.


Sometimes you have something on your wish list. You write it down, or you think of it, when it is Christmas, birthday or some other day, which comes with gifts. It is something, which stays on your mind.

You have a very specific idea about, what you want to do with it. What you want to put it together with. It can be anything. Something for your home, something for your wardrobe. It can be everything.

Sometimes you tell yourself, that you should start saving for this thing, or look for it on the internet.

But you don't get around to do it.

And all of sudden it's there! On the gift table, on the net, or which ever way you get hold of it. And you are happy. Really happy. Now you have reached your goal.

But maybe there is a little thing biting inside of you. Something which asks with a very little voice: Why did you actually want this?

Maybe you forgot to see, if your wish had become so old, that you had outgrown it. Maybe you forgot, that your life had changed, and the wanted item wasn't relevant anymore. Or maybe you had fallen in love with a trend.

So you are happy - with moderation. A goal has been reached, but maybe the road to the goal was the most exciting part. Because it was not a thing, it was a feeling. A feeling of expectation.

Tuesday, November 27, 2018

Et nyt smykke - A New Piece of Jewelry

For nogle år siden gik den halskæde, som jeg altid gik med, i stykker. Jeg fik den i barselsgave af min mor og far med min søns navn indgraveret på bagsiden. Jeg elsker det smykke. Det er en af mine mest værdifulde ting. Men det kan ikke repareres mere. Det er slidt op! Det var et sølvhjerte i en tyk kæde.

Jeg har ikke siden fundet noget, der kunne erstattet det - det er der nu ikke noget, der kan - men for nogen tid siden så jeg en kæde, som jeg ikke har kunnet glemme. Og nu er den blevet min.

Det er den ene del af historien. Men der er en anden historie, der også er fin. Da jeg kom hjem med kæden, fandt jeg ud af, at det hjerte, jeg havde fået med, ikke kunne gå ind over kæden, så jeg måtte af sted igen for at bytte det.

Da jeg kom ind i forretningen fandt jeg ved et tilfælde ud af, at jeg havde fået kæden til en forkert pris. Jeg havde kun givet halvdelen af prisen for den. Jeg blev lidt forlegen ved det, men bestyreren af forretningen sagde, at det var jo ikke min fejl, men deres, så det skulle jeg ikke slet ikke tænke på, og så fik jeg oven i købet procenter på det hjerte, som jeg byttede mig til, og alt skete med et stort smil og fantastisk betjening.

Jeg har en god fornemmelse af, at der følger noget godt med denne hjertehalskæde.


Some years ago I was wearing the same necklace every day - until it broke. The necklace was a present for me from my parents, when I gave birth to my son, and his name was engraved on the backside. I love that necklace. It is one of my most precious belongings. But it is beyond repair. It has been worn to pieces! It was a silver heart in a thick chain.

I haven't since found anything to replace it - nothing actually can - but a while ago I saw a necklace, which I haven't been able to forget. And now it has become mine, and I am very happy about it. I have always loved to wear a heart around my neck.

That is one part of the story. But there is another nice story connected to it. When I come home, I found out, that the heart, I had chosen, was too small for the chain, so I had to go back to the shop to change it.

When I came into the shop, I accidently found out, that I only had paid half price for the chain. I became a bit embarrassed about it, but the shop manager said, that it wasn't my fault, but theirs, so I shouldn't think anything about it, and on top of that I had a discount on the heart, I bought, and everything was done with a big smile and a fantastic service.

I have a good feeling about, that something good follows this heart necklace.

Friday, November 23, 2018

Min favorit... - My Favorite...

Den er så blød. Så tynd og lækker at have på. Smidig og hverken for varm eller for kold.
Min natkjole!

Ja, det er nok lidt en overdrivelse at kalde det en natkjole, det er mere en nat-t-shirt. Og den er ikke køn. Den er bestemt heller ikke sexet!! - men så dejlig, så dejlig. 

Og den er heller ikke ny. Så forleden morgen, da jeg lå halvvågen, før uret ringede, kløede min albue, og jeg opdagede et hul. Et hul!  Hvad nu? Min yndlingsnatbeklædning kunne da bare ikke været slidt op. Så jeg gik den efter i sømmene, og de holder lidt endnu. Der var bare det her hul. Jeg har for spidste albuer! Jeg tog den på næste aften inklusive hul, men jeg kunne slet ikke abstrahere fra det, og min finger kørte rundt i det, og det blev lidt større.

Næste dag gik jeg og overvejede, om der kunne gøres noget ved det, og så kom jeg i tanker om, at jeg har købt bogen Mending Matters. Efter ca. 5 minutters overvejelse, blev jeg enig med mig selv i, at den sy-teknik vel også kunne bruges på noget andet end denim, silke og hør. Og det kunne den.

Ikke langt fra tanke til handling fik jeg vasket nat-tingen, tørret den, og så begyndte jeg at sy. Jeg er lidt glad for, at Katrina Rodabaugh skriver i sin bog, at det kræver lidt øvelse at gøre stingene lige store, men jeg lod mig ikke gå på og broderede løs!

Det var rigtig sjovt! Det er ikke sidste gang, at jeg reparerer noget på den måde, fordi det virker ærligt og respektfuldt. Lidt som at sige: "Hej, du er gået i stykker, men du har tjent mig godt, og nu vil jeg gøre noget for, at du holder lidt længere, for jeg er glad for dig." Den føles faktisk lidt mere værdifuld nu, hvor jeg har lagt indsats i at bevare den. 

Det er vel, hvad man kan kalde en slags slow fashion.

Rigtig god weekend!



It is so soft. So thin and wonderful to wear. Smooth and neither too warm or too cold.
My nightgown!

Well, it is probably an exaggeration to call it a nightgown, it is more at night t-shirt. And it isn't pretty. Nor is it sexy!! - but so good, so good.

And it isn't new either. So the other morning, half awake before the alarm went off, my elbow was itching, and I discovered a hole. A hole! So what now? My favorite night dress couldn't be worn down. So I examined it, and it was otherwise fine. There was just that hole. I have too pointed elbows! I wore it the next night, hole and everything, but I couldn't just ignore it. My finger was twisting and turning around in it, and it became bigger.

The next day I gave it some thought. If it was worth doing something about it, and then I remembered, that I have bought the book Mending Matters. After approx. 5 minutes of consideration, I came to the conclusion, that the described sewing technique probably could be used on cotton, too. And it could.

For me there is never a long distance from thought to action, so I washed the night-thing, dried it, and then I started sewing. I am a bit happy about, that Katrina Rodabaugh writes, that it takes some practice to make the stitches the same size, but I didn't let it discourage me and was sewing like mad!

It was fun! It is not the last time, that I repair something that way, because it seems honest and respectful. Like saying: "Hi there, you have become undone, but you have served me well, and now I will do something for you, because I like you, so you can stick around a little longer." It actually feels more valuable now, when I have made an effort to preserve it.

I guess, that it is kind of slow fashion.

Have a great weekend!