Trappen til Lykke - The Staircase to Happiness

Lykke er for mig glimt, der kommer uventet. Glæde er noget, jeg føler dagligt. Taknemlighed er noget, jeg føler hele tiden. Jeg er taknemlig for, at jeg har en skøn familie, dejlige venner, et hjem, der giver mig tryghed og varme. Mad på bordet. At jeg fysisk fungerer godt.

Jeg gør altid min dag op, før jeg lægger mig til at sove. Hvis den har været træls, tænker jeg over, hvordan jeg kan ændre det i morgen, og hvis jeg ikke lige har løsningen, lader jeg det hvile. Mange problemer løser sig selv, når man får lidt distance til dem. Hvis dagen har været helt almindelig, så er jeg glad for det, og hvis jeg har følt lykke, føler jeg mig dybt taknemlig. Jeg bestemmer mig for, at næste dag bliver en dag, hvor jeg vil gøre en indsats igen. Hele denne lille sceance giver mig ro. Jeg skal sove og begynde på en ny dag i morgen. Det er en gave.

Men reklameverdenen og hele forbrugersamfundet fortæller os, at vi bare lige skal lidt længere op ad trappen, for når vi når til enden af den, så er vi mere lykkelige, mere attraktive, sikkert rigere med smukke hjem og store biler - og status. Men vi ved jo godt, at der er ingen ende på den trappe, for vi kan ikke købe os til lykke. Vi når ikke i mål.

Tænk i stedet over, hvor mange mennesker og ting, som du kan være taknemlig og glad over, at du har i dit liv. Lad være med at tage nogen eller noget for givet. Værdsæt det, du har nu.

Det er det absolut bedste udgangspunkt for at være lykkelig.

Lykken er, når mindste favoritperson siger "egern", og man kan genkende ordet!

Happiness is, when the smallest favorite person says "squirrel", and you can recognize the word!

Happiness for me are sudden glimpses. Joy is something I feel daily. Gratefulness is something, I feel all the time. I am grateful for having a wonderful family, great friends, a home, which gives me warmth and safety. Food on the table. That I physically are functioning well.

I always evaluate my day, before I sleep. If it has been a annoying, I think about, how I can change it tomorrow, and if I don't find an immediate solution, I let it rest. Many problems solve themselves, when you get a little distance to them. If the day has been quite ordinary, I am pleased with that, and if I have felt happy, I feel deep gratitude. I decide, that the next day is a day, where I will make an effort again. This small ritual gives me peace. I will go to sleep and start a new day tomorrow. It is a gift.

But the advertisers and the whole consumer society tell us, that we just have to climb up the latter a little longer, because when we are at the top, we will be more happy, more attractive, probably richer with beautiful homes and big cars - and status. But we know, that there is no top of the stairs, because we cannot buy happiness. We will never reach the goal.

Instead think about, how many people and things, you can be grateful for and happy about having in your life. Don't take anybody or anything for granted. Appreciate what you have now.

It is the absolute best starting point for being happy.

Venskab - Friendship

I dag sagde jeg farvel til en god veninde, som jeg har kendt i 35 år.

Hvad det betyder, kan ikke rigtig udtrykkes endnu, for det er når hverdagen sætter ind, og man opdager, at situationen er permanent, at man skal finde ud af at leve med det. Der til er jeg nok ikke kommet endnu.

Vi har de sidste 16 år haft en fast tradition. Hvis ingen af os skulle noget andet lørdag eftermiddag, mødtes vi til kaffe og en stor flødekage. Og diskussioner. Mange diskussioner.

Min veninde var noget ældre en mig, og vi lærte hinanden at kende på et HF kursus. Jeg gik der, fordi jeg ville have en eksamen. Hun gik der, fordi hun elskede bøger og sprog. Og vi var næsten aldrig enige om noget. Vi var så forskellige, og det gjorde vores forhold så specielt. Vi blev klogere, skarpere og mere opmærksomme af at være sammen. Fordi vi gav hinanden noget. Et større og bredere perspektiv. Vi lyttede og lærte.

Ethvert menneske, der dør, efterlader et tomrum, og selv man siger, at tiden læger alle sår, så tror jeg ikke rigtig på det. Men man lærer at leve med visheden om, at man har kendt et dejligt menneske, og at det har gjort en rigere.

Men som sagt - der til er jeg ikke kommet endnu.

Today I said goodbye to a good friend, whom I have known for 35 years.

What that means, it not possible to express yet, because it is when everyday life starts, that you realize, that this situation is permanent, and that you have to learn to cope with it. I am not quite there yet.

For the past 16 years we have had a tradition. If none of us was going to do something else during Saturday afternoon, we met for coffee and a big piece of layered cake. And discussions. Lots of discussions.

My friend was quite a bit older than me, and we first met at evening classes in Danish literature. I went to school, because I wanted to pass my exam. She went there, because she loved Danish and literature. And we practically never agreed about anything. We were so different, and it made our relationship something special. We got wiser, sharper, and more alert being together. Because we gave each other something. A bigger and different perspective. We listened and learned.

Every person, who dies, leaves a void, and even if you say, that time heals all wounds, I am not so sure. But you learn to live with the knowledge, that you have known a wonderful person, and that it has made you richer.

But as said - I am not quite there yet.

En ny udsættelse - A New Postponement

Nu er det ved at komme tæt på. Jeg har fødderne i starthullerne. Jeg bliver genhuset om ca. 6 uger.

Næste uge kommer flyttekasserne. Jeg har pakket min kælder i denne uge, så der er plads til kasserne der, for hvem har lyst til at have en hel masse kasser stående i lejligheden i flere uger? Der bliver godt nok en del løben op og ned af trapper fra 4. sal, når jeg skal bruge dem, men det er jo god motion.

Sådan havde jeg skrevet i torsdags som starten på det ny indlæg - og så blev jeg klogere! Flytningen er udsat i yderligere 6-8 uger! Øv, øv, øv! Først blev jeg dybt frustreret. Det er anden gang, den bliver udsat.

Men så tænkte jeg: Er det ikke forventeligt, at der i så stort projekt vil komme forsinkelser? Alt andet ville næsten være for godt til at være sandt. Og der er jo ingen, der gør det for at genere nogen.

Så jeg hankede op i mig selv. Jeg bor jo godt. Det er mit hjem, og når jeg ikke er flyttet, så kan jeg bare fortsætte med at bo godt. Og hvad hjælper det i den sidste ende at være frustreret eller arrig. Den eneste det rammer, er mig, og det er da for dumt.

Så jeg tager det som ekstra tid, hvor jeg får mulighed for at lave nogle af de ting, som jeg egentlig havde tænkt mig at gøre, når jeg kom ned i min midlertidige lejlighed. Så er de gjort!

Så jeg er gået i kreativ-tilstand. Nu skal der laves ting!

Vågnede op til lidt sne - Woke up this morning to a bit of snow

Now it is close. I have my feet in the starting blocks. I will be rehoused in approx. 6 weeks from now.

Next week the moving boxes will arrive. I have packed the stuff in my basement this week, so I have room for the boxes, because who wants a lot of boxes standing around in the flat for weeks? I will have to run up and down the stairs from 5th floor, when I am going to use them, but that is good exercise.

That is what I wrote last Thursday as the start of my new blog post - and then I got wiser! The move has been postponed for another 6-8 weeks! Aauurrgghh! At first I got deeply frustrated. It is the second time, it has been postponed.

But in a project as big as this isn't it to be expected, that delays happen? Everything else would be to good to be true. And nobody's doing it to make any harm.

So I got a grip of myself. I live well, where I am. It is my home, and when I haven't moved, I can just go on living well. In the end what kind of good does it do to be frustrated or angry. The only one getting hurt is me, and that is too silly.

So now I will take this as extra time, where I get the possibility to do some of the stuff, I had thought of doing, when I had been rehoused in the temporary flat. Then they are done!

So I have gone into creative mood. Stuff is going to be done!

Nytårstalen - The New Years Speech

Forhåbentlig bliver 2019 et godt år, og jeg ved ikke med jer, men jeg er fyldt af uro, som jeg ikke rigtig ved, hvad jeg kan gøre ved. Vi lever i en verden med stor turbulens.

Klimaet. Grådigheden i den finansielle verden. Politiske aftaler, der bliver brudt. Den 'smarte' snyder den mindre smarte. Nogle har alt for meget. Mange har alt for lidt. Solidaritet er blevet et fremmedord. Mantraet er mig, mig, mig.

Alligevel håber jeg på, at flere vil vågne op og tænke på, hvordan vi behandler vores omgivelser - her tænker jeg på klimaet. Vi kan gøre meget mere, end vi gør. Start med at 'feje for egen dør'. Vi kan genbruge, bruge vores ting i længere tid, købe mindre, købe bedre. Tænke natur, ikke plastic. Sortere, give videre. Spise mindre kød. Flyve mindre.

Grådigheden er alles ansvar. Mange svindler sig til rigdom på bekostning af dem, der egentlig har behov. De fleste af os har nok, og endda så vi kan dele lidt ud. Men den enkelte kan ikke 'klare' hele verden. Vi kan dog ændre adfæren i vores egne liv og livet lige udenfor døren. Dér kan vi rent faktisk kan gøre en forskel, og mange, der gør lidt, bliver samlet til meget.

Det her er ikke særlig opmuntrende, men jeg håber, at vi i 2019 vil standse op og se, hvordan vi kan gøre tingene bedre (meget bedre!) - og det kræver, at vi begynder med os selv.

Så rigtig godt nytår - alligevel! Det er dit og mit ansvar.

                                                    ...oooOOOooo...

Hopefully 2019 will be a good year, and I don't know about you, but I am feeling an anxiety, which I don't quite know what to do about. We live in a world with a lot of turbulence.

The climate. The greed in the financial world. Political deals being broken. The 'smart ones' cheat the less smart ones. Some have way too much. Many have way too little. Solidarity has become a foreign word. The mantra is me, me, me.

Still I hope, that more people will wake up and think about, how we treat our surroundings - here I am thinking about the climate. We can do a lot more, than we do now. We can reuse, recycle, buy less, buy better. Think natural materials, not plastic. Sort, pass things on. Eat less meat, fly less.

The greed is everybody's responsibility. There are many cheaters out there, who make themselves rich (money wise) at the expense of those, who are in need. Most of us have enough, and in a scale that we can share. But the single person cannot handle the world. Though we can change our own lives and make an impact right outside our own door. We should set in, where we actually can make a difference, and a lot of people doing a little, will end up with a lot.

This is not very comforting, but I hope, that we in 2019 will stop and consider, how we can make things better (much better!) - and that requires, that we start with ourselves.

So a Very Happy New Year to all of you. It is yours and my responsibility.

Ønsker... Ønsker ikke - Want... Want not

Nogen gang går man og ønsker sig noget. Man skriver det ned, eller man kommer i tanker om det, når det er jul, fødselsdag eller anden gaveanledning. Det er noget, som gror mere og mere fast i ens hjerne.

Man har en helt speciel ide om, hvad man vil gøre med det. Hvad man vil sætte det sammen med. Det kan være, hvad som helst. En ting til ens hjem, en ting til ens garderobe. Det kan være alt muligt.

Somme tider siger man til sig selv, at man burde egentlig spare op til den ting, eller begynde at søge efter den på nettet.

Men man får ikke taget sig sammen.

Og pludselig er den der! På gavebordet, på nettet, eller hvordan man nu får den i hænde. Og man bliver glad. Virkelig glad. Nu er det mål nået.

Men måske er der en lille ting, der gnaver i ens indre. Noget, der spørger med meget lille stemme: Hvorfor ønskede du dig egentlig det?

Måske glemte man at se, om ens ønske er så gammel, at man er vokset fra det. Måske glemte man, at ens liv har ændret sig, og det ønskede slet ikke er relevant mere. Eller at du måske var blevet forelsket i en trend.

Så man er glad - med måde. Et mål er nået, men måske var rejsen mod målet det mest spændende. For det var ikke en ting, som man kan pakke væk. Det var en følelse af forventning.

Sometimes you have something on your wish list. You write it down, or you think of it, when it is Christmas, birthday or some other day, which comes with gifts. It is something, which stays on your mind.

You have a very specific idea about, what you want to do with it. What you want to put it together with. It can be anything. Something for your home, something for your wardrobe. It can be everything.

Sometimes you tell yourself, that you should start saving for this thing, or look for it on the internet.

But you don't get around to do it.

And all of sudden it's there! On the gift table, on the net, or which ever way you get hold of it. And you are happy. Really happy. Now you have reached your goal.

But maybe there is a little thing biting inside of you. Something which asks with a very little voice: Why did you actually want this?

Maybe you forgot to see, if your wish had become so old, that you had outgrown it. Maybe you forgot, that your life had changed, and the wanted item wasn't relevant anymore. Or maybe you had fallen in love with a trend.

So you are happy - with moderation. A goal has been reached, but maybe the road to the goal was the most exciting part. Because it was not a thing, it was a feeling. A feeling of expectation.

Hvorfor fejrer du jul? - Why Do You Celebrate Christmas?

Nu bevæger jeg mig lidt ud på tynd is, men... hvorfor fejrer du jul? Af religiøse årsager? Fordi det snart er solhverv? Fordi det er en tradition, eller fordi du ikke kan blive fri? Det er ikke et spørgsmål, du skal svare mig på, men det kan være godt at stille sig selv spørgsmålet.

Jeg vil godt svare, selv om det bliver meget personligt - jeg fejrer jul af religiøse og kulturelle årsager. Indrømmet jeg går kun i kirke, når jeg er inviteret, for jeg behøver ikke at være et bestemt sted for at fejre den 24.12. Selve juleaften tilbringer jeg med favorit-familien, og det drejer sig om at være sammen. Vores jul er dog blevet lidt anderledes over de sidste 5 år, men det vil jeg fortælle om nogle uger.

Men hele sæsonen giver mig en følelse af, at jeg altid bliver revet midt over, når juleræset sætter ind. Jeg er blevet meget bedre til ikke at lade mig dirigere så meget af travlheden, så jeg somme tider føler mig som en slags tilskurer.

Jeg synes dog, at det er lettere utåleligt, at julen bliver så udvandet, at vi ser julepynt før Halloween - nok en kunstig salgskampagne, som vi har overtaget fra udlandet. At trække en hyggelig tid ud, gør den ikke bedre. Singles Day og Black Friday har jeg intet til overs for. Måske er der nogen, der kan købe et billigt tv, men formålet med alle de nedsatte varer er jo at få os til at købe mere - ford vi er dresseret til at lade os manipulere til ikke at kunne modstå et 'godt tilbud' - for så kan vi jo godt købe lidt mere, ikke?

Når man ser blade og magasiner i disse dage, drejer det hele sig om dyre gaver, masser af sammenkomster med mennesker, man ellers aldrig ser, at alt er perfekt og pyntet op - og selvgjort, alt for meget mad, og resultatet er, at alle er totalt udmattede og meget fattigere den 28. december, fordi alt skal nås, inden for en måned.

Så brems op for det, du ikke føler helhjertet for.
Du skal ikke deltage i alt.
Spis ikke mere, end du føler dig godt tilpas. Mindre, men bedre.
Fokusér på det, der er vigtigt for dig og dine.
Giv dig tid. Reflekter lidt over hvorfor.
Se kun de mennesker, du har lyst til at være sammen med.
Giv dig tid til dem, du elsker.

Det er da et julebudskab!

 Julekassen er tidligt fremme i går - The Christmas box is out early this year

I am going out on a limp now, but...why do you celebrate Christmas? Of religious reasons? Because it soon will be solstice (at least in this part of the world). Because it is a tradition, or because you cannot 'wriggle' your way out of it? It is not a question you have to give me an answer to, but maybe you should ask yourself that question.

I will answer, event thought it is getting very personal - I celebrate Christmas of religious and cultural reasons. Admitted, I only go to church, when I am invited, because I don't need to be in a special place to celebrate Dec. 24th. I celebrate Christmas - the 24th here in Denmark - with the favorite family, and being together is the most important thing. Our Christmas has become a bit different over the last 5 year, but I will tell about that in a couple of weeks.

But the season gives me a feeling of being torn apart, when the Christmas race sets in. Though I am getting better about not letting myself get carried away, I feel, that I have become kind of a spectator.

But I think, that it is somewhat annoying, that Christmas has been kind of worn thin, seeing Christmas decorations before Halloween is even close - yet another sales campaign we have adopted from elsewhere. To make the season last longer, doesn't make it better. Singles Day and Black Friday leaves me cold. Maybe someone can get a cheap TV, but the purpose of the few cheaper items is to make us buy more - because we are trained to be manipulated not to be able to resist a 'good offer', and then we can buy a little more, right?

When you see magazines and articles these days, it is all about expensive gifts, parties with people you normally don't see at all, everything fixed up and perfect, preferably made by yourself, way to much food, so everybody are totally exhausted and broke on December 28th, because so many things have to be bought, and so many things have to be done.

Stop for everything that you cannot go into wholeheartedly. 
You don't have to participate in everything.
Don't eat more, than what makes you feel comfortable. Less, but better.
Focus on what is important for you and your loved ones.
Take time. Think a bit of 'why'.
Only spend time with the persons, you really want to spend time with.
Take time for the ones you love. 

That is a Christmas message!

Det værste jeg har lært - The Worst Lecture I Ever Had

"Time management. Planlægning. Få så meget ud af din tid som muligt. Spild ikke dit liv."

Du er velkommen til at fortsætte! Der er tusindvis af bøger, der fortæller, hvordan vi skal leve vores liv. Der er kurser online og offline. Mange af dem handler om, at vi ikke må spilde vores tid.

Jeg var med i den bølge, der lærte det en gang i slutningen af 1990erne. Vi fik alle sammen fine kalendere, hvor vi skulle planlægge vores mål for hver time, hver dag, hver måned, hvert år, de næste fem år, og det var godt, hvis vi også kunne se, hvor vi ville være om 10 år. Og det handlede både om jobbet og privatlivet. 'Kun' på den måde kunne vi få det optimale ud af vores liv.

Jeg lærte det så godt, at jeg stadig gør det. Jeg planlægger. Jeg har lige været ude at handle, og da jeg kom hjem, trængte jeg til en kop te og en småkage. Men vasken i vaskemaskinen var færdig, så jeg skulle lige lægge mine ting på plads i køleskabet, når jeg havde sat vand over til te. Så kunne jeg samtidig tage mit net med ud i entreen og hænge det på plads, når jeg alligevel skulle hente kurven til at bære vasketøjet i, og mens vandet til teen kogte, kunne jeg så lige hænge håndklæderne op (mit tøj tørrer i fri luft), og så kunne jeg tage en tallerken og lægge småkagerne på, mens jeg hældte vandet på min tepose.

Alt sammen i en glidende bevægelse uden spild af tid.

Sådan handler jeg også. Jeg kan lige aflevere bøger på biblioteket på vej ned på apoteket, hvor jeg venter i kø og samtidig kan skrive en fødselsdagshilsen på et kort, og når jeg er færdig der, kan jeg bestille burgere (på fastfood-dagen), der bliver lavet, mens jeg går ind og handler til de næste dage, og på vej ud kan jeg købe snørebånd i skobutikken.

Alt sammen i en glidende bevægelse uden spild af tid.

Jeg tænker: Her er 3 minutter! Hvad kan jeg fylde dem med? Her er 5 minutter! Hvad kan jeg fylde dem med? Jeg tænker altid på, hvad jeg kan bruge selv den mindste pause med.

Det lyder jo vældig effektivt, men hold op, hvor er det da anstrengende! Ens hoved holder aldrig op med at tilrettelægge. Det har aldrig ro!

Jeg vil kode mig selv om, for så meget tid behøver jeg ikke at spare. Så næste gang jeg har været ude at handle og kommer hjem og trænger til en kop te, vil jeg smide alt på køkkenbordet, hælde vand på kedlen og stå og se på den, til den koger. Så vil jeg tage en tallerken og lægge småkager på og bære det alt sammen ind i stuen - alt imens jeg kun tænker på, at nu skal jeg slappe af med te og småkage, og så vil jeg smide mig i sofaen og slappe af i hovedet.

Resten vil sikkert blive gjort på et tidspunkt!

"Time management. Planning. Get the most out of your life. Don't waste your time".

You are welcome to continue! There are thousands of book telling, how we are going to live our lives. There are courses off and online. Many of them all about not wasting our time.

I was on the wave in the late 90's, who was taught that. We all got nice calendars, in which we should write our goals per hour, her day, per month, per year, for the next 5 years, and it was really good, if we could see, where we were going to be 10 years ahead. And it was career wise as well as privately. Only this way we would get the optimum out of our lives.

I learned it so well, that I still do it. I plan. I have just been out shopping, and when I came home, I needed a cup of tea and a cookie. But the laundry was done, lying in the washing machine, so I should just put my groceries on their places, when I had put on the kettle. On my way to get the basket to carry the laundry in, I could hang the shopping tote in the hall way, and while the water in the kettle was warming up, I could just hang the laundry (out in free air), and then I could take a plate to put the cookies on, while I was pouring the water on the tea. 

Everything done in one smooth movement without waste of time.

That also the way I am shopping. I will return the books to the library on the way to the pharmacy, where I am writing a birthday card while waiting in line, and when I am done there, I can order burgers (on the fast food day), which will be done, while I am going shopping groceries  for the next days, and on the way out I will buy shoe laces in the shoe shop.

Everything done in one smooth movement without waste of time.

I think: Here is 3 minutes! What can I fill into that kind of time? Here is 5 minutes! What can I fill into that kind of time? I always think about, what I can fill into every pause, which occurs.

This might sound very effective, but it is so exhausting! My head never stops planning. Never gets a moment of peace.

I will re-code myself! I don't need to save that much time. So then next time I have been out shopping and come home needing a cup of tea and a cookie, I will dump everything on the kitchen table, pour water in the kettle and watch it, until the water boils. Then I will take a plate and put the cookies on it and carry everything into the living room - while I am just thinking about, that now I am going to relax with tea and cookies, and then I will sit down in the sofa and release my head.

The rest of the work will eventually be done! 

DIY, der gik galt! - DIY Gone Wrong!

Når noget ikke virker, får jeg en uimodståelig trang til at fixe det! Er det noget, jeg har erfaring med, tager det ikke lang tid, før jeg er i gang, og har jeg ikke nogen erfaring - ja, så tager det alligevel ikke lang tid!

Meget ofte virker det, og nogle gange virker det ikke, og nu har jeg lavet noget, som ikke gik, som det skulle.

Det drejer sig om mine nubuc UGG sneakers. Alt for dyre, meget lækre at gå i, og i den skønneste pudderfarve. Men meget sarte. Så efter turen til Spanien med masser af kuffertkørsel, snæver plads i flyet og små favorit mennesker, der af en eller anden grund altid skal stå på ens fødder, var det sparsomt med den skønne pudderfarve, og alverdens skrubben og vask gjorde ingen forskel. De var nærmest ulækre!

Så hvad gør man? Man farver dem! Og det gik godt - lige indtil dagen efter, hvor jeg fik en plet på den ene, som jeg bare lige ville reparere, hvor på jeg væltede narvsværten ud over det hele. Og det var farvel til de sko. De røg ud af huset, før jeg fik taget et billede, så her er kun billeder af skoene før behandling.

Blev jeg sur? Nej, egentlig ikke. Bare lidt ærgerlig. Jeg havde jo 'forlænget' deres eksistens ved at farve dem sorte, som faldt ud som pæn mørk grå, så det var da noget ærgerligt, at uheldet så var ude.

Vil jeg gøre det igen? Ja, helt sikkert! Læren for mig er ikke, at jeg skal holde mig tilbage næste gang, jeg får en ide om at bevare noget. Læren er, at det er umagen værd, og at jeg måske bare ikke skal gøre noget, når jeg kun lige har 5 minutter, før jeg skal noget andet, men at jeg skal tage mig tid.

When something doesn't work, it gives me an irresistible urge to fix it! If it is something, which I have experience in doing, it doesn't take long, before I get going, and if I have no experience - well, then it doesn't take long, before I get going!

Very often it works, and sometimes it doesn't, and now I did something, which didn't turn out the way I wanted.

It's about my nubuck UGG sneakers. Far too expensive, wonderful to wear, and in the most beautiful powder color. But very delicate. So after the trip to Spain with lots of rolling suitcases, very little space in the plane, and small favorite persons, who for some reason always stand on your feet, it was so an so with the beautiful powder color, and all the washing and scrubbing in the world made no difference. They looked awfull!

So what to do? You color them! And it went well - right until the day after when I had a spot on one of the shoes, which I just wanted to repair, and I knocked over the bottle with nubuck color, which went all over the place. So goodbye to those shoes. They went out of the house, before I had taken a photo, so there is only a photo of the shoes ready for coloring.

Did I get mad? No, not really. Just a bit annoyed. I did actually manage to 'expand' the lifetime of the shoes by coloring them black, which turned out to become a nice dark grey, so it was a bit unlucky that the accident happened.

Will I do it again? Yes, definitely! The lesson for me is not to hold back the next time, I get the idea to prolong the lifetime of an item. The lesson is, that it is worth while, and that maybe I shouldn't 'just' do it 5 minutes, before I have to do something else, but take my time.

Lavede ingenting i går! - Did Nothing Yesterday!

I går havde jeg en dag, hvor jeg lavede ingenting! Der så ikke anderledes ud noget steder, da det blev aften.

Så da det var blevet mørkt, satte jeg mig og tænke over, at jeg egentlig havde følt, at jeg havde været ret flittig hele dagen. Der havde ikke været mange stille stunder bortset fra frokost (lidt sent) og her, hvor det var blevet mørkt.

Så jeg satte mig og lavede en 'har gjort-liste', og den viste et lidt andet billede:

1. Morgengymnastik
2. Nyheder, bad, morgenmad og rede seng
3. Spraye to par sko 3 gange, så de er klar til vintervejr. Havde nær forgivet mig selv!
4. Ordnet køkken og stue  – det var noget rodet fra søndags-samlingen, som var så hyggelig!
5. Farvede mine UGGs. Det var ikke en succes, men de var ødelagt, så det var et forsøg, der mislykkedes 😒 Jeg nåede også at vælte flasken med farve!
6. Været nede i byen og handle ind til hele ugen
7. Vandet og nusset blomster
8. Tørret vindueskarme af for byggestøv (p.g.a. renoveringen)
9. Vasket sengetøj
10. Downloaded symønstre (planlægger at sy en kimoni-jakke)
11. Været ovre på containerpladsen med 4 sorterede poser til skrald. Uhyggeligt, så meget jeg generer! Ved ikke, hvordan jeg kan undgå det?!
12. Havde meget mad i køleskabet, gav noget af det til nogen, der trænger
13. Lavet mad til de næste 3 dage.

Sådan kan en dag, hvor man 'laver ingenting' se ud!

Vinter? - Winther?

Nææ! Jeg giver ikke op! - Naah, I am not giving in!

Det gør jeg heller ikke! - I don't either!

Yesterday I had a day, when I did nothing! Everything looked the same, when the evening came.

So when it became dark, I sat and thought about, that I actually felt, that I had been quite busy all day. There hadn't been many quite moments, apart from lunch (a bit late) and now, when it was dark.

So I sat down and made a 'have-done-list', and it showed a bit of another picture:

1. My morning gym program
2. Read the news, bath, breakfast and did the bed
3. Sprayed two pairs of shoes 3 times, so they are ready for winter. Almost poisoned myself!
4. Cleared the kitchen and the livingroom, which were quite messy after Sunday's very nice get together
5. Colored my UGGs. Not a success, but they were already ruined, so it was a trial, which didn't go well 😒 I even succeeded knocking over the bottle with color!
6. Went to town and did the shopping for this week
7. Watered and nursed all the plants
8. Wiped off the window sills for dust from the house renovation
9. Did the linen laundry
10. Downloaded sewing patterns (are planning to sew a kimono jacket)
11. Went to the container place with 4 sorted bags of trash. Scary, how much I generate! Don't know how to avoid it?!
12. Had a lot of left-overs in the fridge. Gave it to somebody, who need it
13. Cooked food for the next 3 days.

That's how a day, when you 'don't do anything' can turn out!

Spontan dag - Spontaneous Day

I går, søndag, var der en del ting, som jeg havde planlagt at gøre før søndagsmiddagen, så jeg var i gang fra morgenstunden.

På vej ned for at handle ringede min telefon, og største favorit person spurgte, om jeg var begyndt på middagen, for hvis jeg ikke var, ville han høre, om jeg ville med hele favoritfamilien i Tivoli? Om jeg ville! Jeg smed alt, jeg havde i hænderne, og vi tog afsted med s-tog til København.

Tivoli var dejligt, og til trods for at det var søndag, var menneskemængden behagelig. Ikke så mange, at man ikke kunne komme rundt, og tilstrækkeligt mange til at det var hyggeligt.

Favorit-storebror (og Far) prøvede to forlystelser og ellers var det den store legeplads, der trak. Det blev også til et 15 minutters teaterstykke, lige passende for et ungt publikum.

Der var medbragt lidt at spise hjemmefra, så der var ikke behov for at købe noget tilfældigt, og hjemturen startede med noget nem mad i en fastfood restaurant og en is bagefter, og så var det tid til at tage toget hjem igen - som også var en oplevelse.

Den tur fik mig til at tænke på 2 ting:

1. Man behøver ikke at købe sig fattig i forlystelser og slik for at få en dejlig tur, og
2. Planer er gode, men samvær er bedre, og her til morgen har jeg kigget på de ting, jeg havde planlagt at gøre i går - og de er såmænd ikke så vigtige.

Konklusion: At være sammen med dem, man elsker, er vigtigere end alt andet.

Rasmus Klump Teater i Tivoli - Childrens Theater in Tivoli

Yesterday, Sunday, I had some plans, which I wanted to execute before Sunday dinner, so I got going from early morning.

On my way to go shopping, my phone rang, and Biggest Favorite Person asked, if I had started making dinner, because if I hadn't, he wanted to know, if I wanted to join the Favorite Family on a trip to Tivoli? If I would! I dropped everything, and we went by the subway to Copenhagen.

Tivoli was lovely, and even though it was Sunday, there were exactly so many people, that it felt good. Not too many, not too little, so it was easy to get around.

Favorite Big Brother (and Daddy) tried two rides, and otherwise the big, free playground was the attraction. We also saw a 15 minutes theater show, exactly long enough for the young audience.

We had brought a bit of food, so there were no need to buy anything, and the trip back started with some easy food in a restaurant followed by an ice cream, and then it was time to head home by train, which also was an experience.

That trip made me think of two things:

1. You don't have to buy yourself poor in rides and candy to have a nice trip, and
2. Planning is good, but being together is better, and this morning I took a look at the plans, I had for Sunday - and they aren't actually that important.

Conclusion: Being together with the ones you love is more important than anything else.

Pligter, pligter, pligter! - Chores, Chores, Chores

Pligter! Pligter, som skal gøres!

Man skal selv vaskes og ordnes.
Opvasken skal klares - opvaskemaskine eller ej.
Vasketøj skal vaskes og måske stryges.
Hjemmet skal gøres rent.
Småreparationer rundt omkring på hjem og tøj.
Pudses sko (hvis man gør det), renses tøj osv.
Planter skal vandes.
Der er måske en græsplæne, der skal slås.
Grene, der skal klippes af
O.s.v - o.s.v.

En endeløs liste af pligter! Og man bliver næsten træt på forhånd.

Men måske er det lettere at se disse helt praktiske pligter som et frirum! Ja, også selv om man ikke synes, at det er spor spændende. Jeg har i mange år praktiseret en metode, hvor jeg kobler enhver følelse fra de ting, som jeg ikke kan lide at gøre, og bare gør dem! Jeg siger NU, rejser mig og går i gang. Så er det værste overstået. Bagefter kaster jeg mig over de ting, som ikke gør mig noget, og til sidst laver jeg det, jeg godt kan lide. Undervejs lytter jeg til podcasts og musik - det er der frirummet kommer ind - og så lover jeg mig selv en belønning, når jeg er færdig.

Jeg kan ikke lide at tørre støv af. Det er en endeløs historie for mig. Men jeg kan godt lide vasketøj! Både det beskidte og det rene. Det glatte og det, der skal stryges. Jeg ser langt mere resultat i vasketøj end i så meget anden rengøring, men gøres rent - det skal der! Det er en del af vores velbefindende og selvfølelse, at vi selv og vores hjem er velholdte. Min Far kaldte det mental hygiejne. At vi ved, at vi har gjort det bedste for os selv og vores omgivelser giver et fundament, der rækker langt ud over selve rengøringen.

Så næste gang du synes, at det er træls at skulle gøre rent, så bare se at få lettet dig, få det gjort svære først og kom videre til det, du synes er ok eller måske endda godt kan lide.

Og bagefter kan du føle dig som dagens helt!

Chores! Chores, which have to be done!

You yourself should have a bath.
The dishes must be done - dishwasher or not.
The laundry has to be done and maybe ironed.
Your home must be cleaned.
Small repairs around house and on your clothes have to be done.
Shoes to be polished (if you do that), clothes to be sent for dry cleaning.
Plants to be watered.
Maybe a lawn to be cut.
Dead branches to be cut off.
Etc. etc.

And endless list of duties! And you are almost tired before starting.

But maybe it is easier to see all these practical deeds as clearances! Yes, even though you don't think, that it is one bit exciting. I have for many years used a method, where I disconnect any kind of emotion from the chores, I don't like to do, and then I just do them! I go NOW, get up and get going. Then the worst part is done. I 'throw' myself into the things, I don't like, afterwards I do the things, I really have no feelings about, and in the end I do the things, I like. While working I listen to podcasts or music - that is where the clearances comes in -  and I always promise myself a reward, for when I am done.

I don't like dusting. For me it it an endless story. But I like laundry. Both the dirty and the clean laundry. The smooth and the items, which have to ironed. I see much more result in doing the laundry than in many other kinds of cleaning, but cleaning has to be done! It is a part of our well being and self-esteem, that we ourselves and our homes are well maintained. My Father called it mental hygiene. The fact that we know, that we have done the best for our selves and our surroundings gives a foundation, which reach so much further that just the cleaning.

So the next time you feel, that it is annoying to have to clean, just get out of the chair, get it diffficult stuff done first, and get on with the stuff, which you think are OK or maybe even like.

And then you will feel like the hero of the day!

Efterår - Autumn

De fleste af os har en yndlingsårstid. Her er vinteren mørk og somme tider lang, men det er et spørgsmål om at klæde sig rigtig på, og så er det tid til indendørs sysler. Alt det, der ikke blev gjort, mens det var sommer, kan blive gjort nu. Det er også årstiden, der kan være smuk og stille, når sneen falder.

Foråret er altid smukt. Det er så 'lovende', frisk og nyt. Som at begynde forfra. Somme tider springer vi dog her i Danmark fra vinter til forsommer i løbet af ganske kort tid. Men tiden, hvor alting spirer, løfter humøret.

Sommeren er ifølge en undersøgelse i en avis for nylig de fleste danskeres yndlingsårstid, og det er jo helt forståeligt. Det er let at gå ud uden at skulle iføre sig en masse tøj, mange mennesker dyrker solen, og normalt varer den ikke så længe. Det har den dog gjort i år. Vi har stort set haft sommer fra begyndelsen af maj til midten af september, og de lover høje temperaturer igen i næste uge. Så sommerfolket kan ikke være utilfredse.

Min årstid er efterår. Jeg elsker farverne og den friske, 'sprøde' luft. Så føler jeg, at der er højt til loftet. Selv blæsten kan jeg godt lide. Bare at tage en jakke på og gå en rask tur gør mig glad. Der er også regnvejr om efteråret, men det er kun et spørgsmål om at have noget ordentlig regntøj - og så at komme hjem i varmen og hygge sig bagefter.

Den her årstid er for mig begyndelsen til at kunne fordybe mig. Jeg 'trækker mig ind i mig selv' og går på opdagelse i de ting, jeg ikke havde tid til, da jeg skulle nyde sommeren. Det er også tiden, hvor projekter, der har ligget stille, kommer frem i lyset igen. Jeg lægger planer om, hvad jeg gerne vil nå inden jul - inden foråret. For så får jeg igen travlt med andre ting.

Det er som at leve, som man gjorde i gamle dage på gårdene, hvor sæsonen bestemte det, man skulle lave. Så jeg er glad for at leve et sted med forskellige årstider, der giver en naturlig mulighed for at køre i forskellige gear.

Most of us have a favorite season. Here the winter is dark and sometimes long, but it is a question about dressing in the right clothes, and then it is time for indoors chores. All the things, which weren't done during summer, can be done now. It is also the season for the snow, which makes everything beautiful - and quite.

Spring is always fantastic. It is so 'promising', fresh and new. Like starting over again. But here in Denmark the spring is short, because we often jump from winter to early summer in a very short time. But the time, when everythings go green, gives your mood a lift.

The summer is according to a poll in a newspaper recently most Danes' favorite time of year, and that is understandable. It is easy to go outside without a lot of clothes, lots of people worship the sun, and normally summer is short. Though this year it lasted from May 1st  to mid September - and they have promised high temperatures next week. So summer persons cannot be discontent.

My season is autumn. I love the colors and the crisp, fresh air. Then I feel the 'height to the ceiling'. I even love the wind. Just to put on a jacket and go for a walk makes me happy. Rain comes with autumn, but that is just a question about the right rain clothes - and then to go home in the warmth and have some 'hygge'.

This season is for me the start of being able to immerse. I 'pull back' and go on a discovery into the things, I didn't have time for, when I was enjoying summer. It is also the time, when projects, which have been put away, come out into the light again. I make plans for, what I want to do before Christmas - before spring. Because then I will be busy doing other things.

It is a bit like living on a farm in the old days, where the season decided, what you had to do. I am very happy living in a part of the world, where the seasons change, and give a natural possibility for living in different gears.

Drøm stort og tag action - Dream Big, and Take Action

Jeg kender et fantastisk menneske, der i mange år haft en drøm. En drøm om at skabe noget helt specielt. Men som for så mange mennesker her i verden tager livet somme tider over. Man bliver 'voksen'. Man bliver forelsket, forlovet, gift, forælder til en og så til en mere, og så er løbet kørt. Eller er det? For drømmen er der stadig!

Heldigvis er det en familie, for hvem statussymboler er ligegyldige. De har en rimelig stor bil, men de har også to mindre børn, og hvad dertil hører af bleer, børnesæder, klapvogne m.m., så det er et praktisk hensyn. Ellers lever de på 80 kvadratmeter i en bolig med en lav husleje. Det er et valg, og børnene er ligeglade, hvor de bor, bare mor og far er glade. De har et pænt hjem, men man finder ingen designer-møbler der.

De har kigget på huse og tænkt over, hvor meget der skal arbejdes for at bo i egen bolig, og de har vurderet, at det ikke er friheden værd. I hvert fald ikke lige nu, hvor børnene er små.

Men nu har han taget skridtet til at lave det projekt, der har spøgt i hans hoved i mange, mange år. Det er et stort og modigt skridt, som kun kan gøres, hvis der er opbakning. Opbakning omkring selve projektet, og om at økonomien for en tid bliver anderledes. Men de har bestemt, at tiden er nu!

Vi har alle sammen drømme. Nogle drømme forbliver drømme. Nogle kommer og forsvinder for altid, og nogle vender tilbage igen og igen.

Den sidste slags drømme er værd at investere i. Uanset udfaldet. Lykkes man ikke, så har man forsøgt og står ikke senere med fortrydelsen over, at man ikke turde tage skridtet, mens tid var.

Hvis det ikke lykkes, bringer det måske en i en helt ny retning. For ingen forsøg er totale fiaskoer. Vi lærer, bliver klogere, og vi finder nye veje. Vi lærer også at overleve. Uden fortrydelse.

Og somme tider lykkes man med at søsætte sin drøm - men det kan kun ske, hvis man forsøger!

I know a fantastic person, who for many years have had a dream. A dream about creating something special. But like for so many other persons in this world life 'takes over'. You 'grow up', fall in love, get engaged, married, become a parent for one child and then one more, and then the race is on. Or is it? The dream is still there!

I am talking about a family for whom status symbols mean nothing. They have a fairly big car, but they have 2 small children, and everything which comes with that like dipers, car seats, prams etc., so that is a practical issue. But they live in a rented flat approx. 850 square feet with a low rent. That is a choice, and the kids don't care, as long as Mami and Dad are happy. They have a nice home, but you don't find any design furniture there.

They have been looking at houses, but they have also been calculating, how much they have to work to buy their own house, and they have come to the conclusion, that it is not worth the freedom. At least not right now, when the kids are small.

But now he has taken the big step to make the project, which has been seated in his head for so many years. It is a big and bold step, which only is possible, if the back-up is there. The back-up about the project itself as well as the accept that the economy will be a bit different for a while. But they have decided, that the time is now!

Everybody has dreams. Some dreams keep on being dreams. Some come and go forever, and some return over and over again.

The last kind of dreams are the ones worth investing in. No matter the outcome. If you don't succeed, you have tried, and you will never be left with the regret, that you didn't take the step, when it was time.

And if you don't succeed, it might push you in a totally different direction. Because no attempt is a total failure. We learn, get wiser, and we find new ways. We also learn to survive. Without regret.

And sometimes you succeed with you dream - but this will only happen, if you try!

Slut med Facebook - Done with Facebook

For en måned siden fjernede jeg FB fra min telefonskærm. Som et forsøg. Og i går lavede jeg et indlæg på FB, hvor jeg fortalte, at jeg ikke mere vil være aktiv der.

Jeg har tidligere kommenteret, fulgt interessante links, der førte til flere interessante links, og en dag fandt jeg ud af, at jeg brugte alt for meget tid på FB. Jeg har brugt uendelig meget tid på at læse alle mulige indlæg.

Så jeg begyndte at føle, at jeg kunne bruge den tid på noget bedre. Lave noget til gavn for mig og mine kære. Jeg har fået mange gode informationer på FB, men jeg har spildt meget tid på ting, som jeg ikke kan gøre noget ved. Som ligger langt ud over mine handlemuligheder. Jeg er også blevet ked af, hvordan folk skriver til hinanden. Så jeg har ofte lukket FB med en dårlig fornemmelse i maven af spildt tid og grim opførsel.

Jeg har ikke afinstalleret app'en. Jeg lagde den bare, så jeg skulle søge efter den for at komme på. Det var underligt første dag, men allerede næste dag var det ikke noget problem, og savnet opstod aldrig, hvilket jeg faktisk er meget overrasket over.

Men sådan bliver det fremover. Den bliver liggende, hvor den ligger nu. Meget bekvemt får jeg notifikationer, som er rettet direkte til mig, så jeg stadig får information fra de lukkede grupper, jeg er medlem af.

Jeg læser mine nyheder, jeg følger nogle få blogs og vlogs, jeg hører podcasts, så jeg er stadig 'på'. Bare ikke i en endeløs kaskade af nyttige og unyttige informationer. Det er mig, der vælger.

Hvad har det så ændret? Jeg har fået mere tid, temmelig meget mere, hvilket er lidt skræmmende, når jeg ser tilbage.

Går jeg så glip af noget? Ja, det gør jeg sikkert. Men det gør ikke noget, for det ved jeg jo så ikke! :-)

Hav en rigtig god weekend!

One month ago I removed FB from my phone screen. As a test. And yesterday I made a comment on FB, where I told, that I wouldn't be active any more.

I have previously commented, followed interesting links, which lead to other interesting links, and one day I found out, that I spent way too much time on FB. I have used endless hours reading all sorts of inputs.

But one day I felt, that I could use these hours on something better. Doing something for the benefit of my dear ones and others close to me. I have had a lot of good information over time, but I have definitely also wasted a lot of time on subjects, which I can do nothing about. Issues far away from my action radius. I have also often become sad about the way, people write to each other. So I have often closed FB with a bad feeling in my stomach.

I haven't removed the app. I just placed it, so I have to make an effort to get to it. It was strange the first day, but day two it wasn't a problem. I never missed it, which actually surprices me a lot.

And that is how it is going to be. It stays, where it is now. Very convenient I get notifications, which are directed to me, and I still get info from the private groups, which I am a member of.

I read my news, I follow a few blogs and vlogs, I hear podcasts, so I am not off grid. I am just not participating in an endless cascade of useful and useless information. I'm the one choosing what to read.

What has it changed? I have more time, quite a lot more, which is kind of scaring, when I look back.

Will I miss out on something? Yes, probably. But it doesn't matter, because I will not know that, will I? :-)

Have a great weekend!

Hvor er det surt! - This Really Sucks!

Jeg har lige fået at vide, at min genhusning er blevet udskudt! Øv, øv, øv!

Hvordan skal man reagere på det? Jeg har lagt planer, der skulle gøre det hele let og sat mig op til at være helt klar til første uge i december, så jeg kunne holde en dejlig jul i mit nye, midlertidige hjem, og så er det hele udsat til sidst i februar næste år! Ti uger mere.

Det firma, der skulle stå for miljøsaneringen indendørs er gået konkurs, og så er den sådan set ikke længere.

Selvfølgelig bliver det lettere i julemåneden, hvor der i forvejen sker så meget, men alligevel...

Hvor er det træls!

Nu kan man jo kun håbe på, at der ikke er flere af de involverede firmaer, der gør det samme, så der sker yderligere udsættelser.

Jeg krydser fingre.

Udsigten fra mine vinduer - The view from my windows

I have just had a mail saying, that my rehousing has been postphoned! 

How should one react to that? I have made plans, which should make everything easy, and put myself up to be totally ready for the first week of December, so I could spend a nice Christmas in my new, temporary home, and then it has all been postphoned until late February next year! Ten weeks more.

The company, which should take care of the indoor environmental remediation has gone bankruptcy, and that is that.

Of course it will be easier during Christmas month with do many other things going on, but anyway...

It is so annoying!

Now we can only hope, that no more of the involved companies do the same thing, so further postphonements happen.

I cross my fingers.

Rejsemood - Travel Mood

Nogen gange går en rejse ikke helt som planlagt. Der er forbindelser, der kikser, tidsplaner, der alligevel ikke kan nås, fordi man ikke er stedkendt. Alt muligt, der kan gå 'galt', hvis man vælger at se det sådan.

Men hvis man vælger at se det som en del af at rejse, og at det vigtigste er, at de med de små ben har det godt - og samtidig ikke placerer ansvaret for alt det, der gik anderledes end forventet på een person, men tager et medansvar og griner af fejltagelserne, så går det hele ret glat - trods bumpene 😊

Og nu er vi her og har hygget med familie hele dagen i går. Og det fortsætter vi med igen i dag 👍❤

Sometimes a travel doesn't go quite as expected. There are connections, which don't connect, imposssible time schedules, because you don't know distances. Everything can go 'wrong', if that's the way you choose to look at it.

Or you can choose to see it as a part of traveling, and the most important thing is, that the ones with the small legs are fine - and at the same time don't put the responsibility on one pair of shoulders, but are acting as a co-responsible person, things will go smoother and the bumps will not be that bad.

And now we are here. We spent a cozy day yesterday with family, and we will continue that way today ❤👍

Plastic - Plastic - Plastic

Her, hvor jeg bor, har vi alle tiders kontainerplads med sortering. Den holdes virkelig fint af vores ejendomsfunktionærer, og langt de fleste opfører sig ordentlig, når de afleverer deres affald. Der er kontainere til plastic, pap, metal, farligt affald, glas, storskrald (møbler, køleskabe o.lign.) og en kontainer til småt brændbart. Der bliver stillet møbler til fri afhentning, og der er et bog-bytte-skab.

For nogle år siden, da vi fik at vide, at vi nu skulle sortere vores affald, skulle man lige vænne sig til det, men det er ikke så svært. Bortset fra...

... at jeg er chokeret over, hvor meget plastic emballage, jeg generer!

Nu, hvor jeg sorterer, er det blevet meget tydeligt. Jeg har mindst 1 helt fyldt pose med plastic-emballage om ugen! Og det samme gælder for mit pap-'forbrug'! Mit organiske affald fylder kun en tiendedel! Og jeg er en ganske almindelig forbruger.

Hvordan kan man undgå det? Jeg har ikke umiddelbart tilgang til at købe ind i medbragt emballage, for så skal jeg på en tur på 10 km ud og 10 km hjem, og storkøb er heller ikke en løsning, for jeg har ikke bil.

Jeg køber økologisk og/eller danske produkter, når det kan lade sig gøre, og det er alt sammen pakket i plastic!

Det er jo alt sammen meget godt, at vi samler plastic og pap ind og sorterer det rigtigt, men det løser jo ikke problemet, at der bliver mere og mere af det.

Hvordan får vi producenter til at ændre indpakningen, så den er nedbrydelig? Hvilke organisationer kan man kontakte? Hvor går man hen for at prøve at ændre denne udvikling?

Hvad gør man?

Bestemt ikke et billede til Pinterest! - En uges affald!

Definitely not a photo for Pinterest!  One week of trash!

Here, where I live, we have a very good container place for sorting all sorts of trash. Our janitors are keeping it nice, and most users are also doing a good job. There are containers for plastic, cardboard, metal, hazardous waste, glass, big items (furniture, freezers etc.) and a container for small gods to be burned. The furniture is put in a section, so anyone can take it, if they want it, and there is a book-exchange-closet.

Some years ago, when we were told to start sorting our trash, it took some time to get used to, but it isn't difficult. Except from...

... I am shocked, how much plastic packing, I generate!

Now when I am sorting, this has become very clear. I fill up 1 whole bag of plastic wrappings a week. Almost the same goes for the cardboard trash! My organic trash is about 1/10 of that! And I am just a ordinary consumer.

How can I avoid this? It isn't possible for me to shop anywhere using my own containers, unless I go on a trip of 10 km one way and 10 km back home, and bulk shopping isn't a solution either, because I don't have a car.

I buy organic and/or Danish products when possible, and everything is wrapped in plastic!

It's fine, that we all sort our plastic and cardboard etc, but it doesn't solve the problem, when we produce more and more of it.

How do we make the producers used degradable wrapping? Which organizations can be contacted? Where do you go and become part of the solution? 

What can one do?

Planer er gode... - Planning is Good...

En af mine nærmeste venner er et meget organiseret menneske. Hun er ikke minimalist. Nærmest det modsatte. Hun har mange ejendele, men hun har pinlig orden i det hele. Hun har et stort hjem og to kældre med store skabe, og hun ved lige præcis, hvad hun ejer.

Hun sætter stor ære i at være velforberedt og organiseret. Hun laver ugeplaner, middagsplaner, indkøbslister og har faste dage for at vaske og ordne hus. Faste dage hvor hun får ordnet hår og faste dage til pedicure m.v. Faste dage for alt der har med rutiner at gøre.

Det er time management! Men det er også overdrevet time management.

For hvis der kommer noget uventet i vejen, så bryder hele planen sammen med stor stress til følge. Hvis pedicure-damen melder afbud, bliver rytmen brudt, og selv om min veninde får tilbudt en ny tid, så griber ind i noget andet, og så vælter korthuset. Det samme sker, hvis nogen tilbyder hende en teaterbillet til i aften/i morgen eller næsten hvornår som helst. Hvis kalenderen fortæller, at det er vasketid eller tid til rengøring af badeværelset, så bliver der sagt nej tak.

I dag har hun sagt nej tak til en invitation til kaffe og kage, fordi hun skulle stryge.

Det er ikke en kritik. Det er en konstatering af, at det er umådelig svært at leve på den måde. Jeg har selv i de sidste par dage erfaret, hvor hurtigt der kan ske noget, som ændrer planerne - hvilket bl.a. har givet sig udslag i, at jeg ikke har fået blogget som sædvanligt. Fordi livet sker! Og heldigvis for det. Der skal være plads til ændringer. Der skal være plads til pludselige indfald, sjove oplevelser eller at tage sig tid til at hjælpe andre.

Hvem har lyst til at dø med tanken om, at alt blev lavet til planlagt tid, men desværre var der kun plads i kalenderen til rutinerne.

Med planer gælder præcis den samme regel som med ting. Gør det hele så enkelt som muligt. Det giver bevægelsesfrihed.

Kig på din to-do liste for weekenden og se at få gjort det det absolut nødvendige i en fart, drop resten, grib dine kære og gå ud og gør noget dejligt sammen!

Ingen belønner os for at være ordensmennesker. Men vi føler os belønnet, når vi er sammen med de vigtigste mennesker i vores liv.

Rigtig god weekend!

One of my closest friends is a very well organized person. She is not a minimalist. Maybe a maximalist. She has a lot of possessions, all in strict order. She has a big home and two basements with big closets in each of them, and she knows exactly, what is in them. 

She takes big pride in being well prepared and organized. She makes weekly plans, dinner plans, shopping lists and has specific days for doing the laundry and cleaning the house. She has specific days for the hairdresser and the pedicure ect. Fixed days for everything, which has to do with routines.

That is time management. But it is also excess time management.

Because if something unexpected happens, the whole plan breaks down, which creates a lot of stress. If the pedicure lady has to cancel, the rythm breaks, and even if my friend is offered another appointment, then something else has to be moved, and then the whole card house comes down. The same thing happen, if somebody offers her a ticket for the theater tonight/tomorrow or at any time in fact. If there isn't a free slot in the calendar, even though the time is 'occupied' by laundry or cleaning the bathroom, it is a no.

Today she said thanks, but no thanks for an invitation for coffee and cake, because she has to iron her laundry.

This is not criticism. It is an ascertainment, that it is difficult to live this way. I myself have these last days experienced, how fast plans can change - which is why I haven't been blogging as usual. Because life happens! And thank God for that! There has to be room for events and changes. There has to be room for sudden events and ideas. Space in the calendar to help others. And have fun!

Who wants to die with the thought, that everything was done as scheduled, but unfortunately there was only time slots in the calendar for routine stuff.

But the rule for plans are exactly like the rule for things. Make everything as simple as possible. It gives freedom.

Take a look at your to-do list for the weekend, then go do the absolutely necessary stuff in a jiffy, drop the rest, grab your loved ones and go do something really wonderful together.

Nobody rewards us for being tidy or organized! But we get rewarded for being present with the important persons in our lives.

Have a great weekend!

Slap af og træk vejret - Relax and Breathe

I dag skal der ikke være noget om, hvad man kan gøre, eller hvad man bør gøre. Det er varmt, det er sommer. Hvad med bare at VÆRE!

Lad være med at lægge planer. Grib det, der kommer hen ad vejen, og hvis der ikke kommer noget, så nyd det!

Det skal være tilladt at være tilstede i det nære, selv om verden er et turbulent sted, hvor der ikke er fred mange steder.

Nyd sommeren med dine kære og tillad dig at slappe af og trække vejret - dybt.

Rigtig god weekend.

Man kunne jo starte med en god kop kaffe - You could start with a good cup of coffee.

Today I am not writing about, what you could do, or what you should do. The weather is hot, and it is summer. So how about just to BE!

Don't make any plans. Take, what ever comes, and if nothing comes along, then enjoy that!

It is allowed to be present in your own life, even though the world is a turbulent place, where peace isn't a common thing.

Enjoy summer (or the season you are in now) with your loved ones and allow yourself to relax and breathe - take a deep breath.

Have a great weekend.

Begræsning af livet på de sociale medier - Limiting the Life on Social Media

Min formiddag forsvandt! Jeg havde så mange gode planer, men de blev ikke rigtig til noget. Det vil sige, at da jeg endelig kom i gang, måtte jeg skynde mig for at nå det hele. Og det ærgrede mig.

Min formiddag forsvandt nemlig på de sociale medier.

Det er simpelthen for tåbeligt, så nu har jeg besluttet, at jeg vil være på nettet max en halv time om morgenen og et kvarter om aftenen. Nyheder, FB, Instagram og diverse links, som det medfører. Max. 45 minutter om dagen!

Jeg tror, at det bliver svært, men alt det skærm-kiggeri er jo som at leve alle andre menneskers liv i stedet for ens eget! Jeg bliver så let afledt af et link, der sender mig videre til et andet link, og så forsvinder tiden.

Men det skal være min tid! Jeg vil bestemme, hvordan jeg bruger den, og det gør jeg ikke gennem at læse, hvad andre bruger deres tid til.

Det er selvfølgelig lidt at skyde sig selv i foden, for jeg håber selvfølgelig, at der er mange, der læser min blog, men jeg håber og ønsker alligevel, at I bruger tiden til at leve jeres eget liv - og så kigger her ind en gang i mellem og får lidt inspiration til at leve lidt enklere.

Det lidt enklere liv begynder for mig nu!

My morning disappeared! I had so many good plans, but they didn't really get into play. When I finally got going, I went from having enough time to be really busy. And that annoyed me.

You see, my morning disappeared on the social media.

It is just too brainless, so now I have decided, that I will be on the net max ½ an hour in the morning and 15 minutes at night. News, FB, Instagram and the links, which comes with that. Max 45 minutes a day.

I think, that it is going to be difficult, but it is a bit like living other people's lives and not your own! I get distracted so easily by a link, which links me to a new link, and then time is flying.

But I want it to be my time! I will be in control about, how I use it, and I don't do that by following, what others spend their time on.

It is a bit like shooting myself in the food, because of course I hope, that many people will read my blog, and yet I hope, that you would spend the time living your own lives - and then pop in her on my blog once in a while to get a bit of inspiration to live a little simpler.

The little simpler life is starting for me now!