Wednesday, November 14, 2018

Singles Day - Black Friday - Christmas Sales - January Sales and so on!

Singles' Day? Hvorfor nu også det? Ja, det ved vi jo godt. Vi skal købe mere. Og mere! Og så kommer Black Friday! Og gæt, hvad du skal gøre der! For ikke at tale om jul... og januar udsalg.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan vi KAN blive ved med at købe mere! Hvad er det, vi mangler? 

Der er studier, der viser, at vi kan købe os lykkeligere. Dog kun til en vis grænse. Når vi har nået et bestemt niveau, giver det ikke mere lykkefølelse, og jeg er sikker på, at en stor del af den vestlige verdens befolkning har nået den grænse. Alligevel køber vi videre. Fordi det plejer vi. Det er blevet en fritidsbeskæftigelse.

Jeg kan også undre mig over, at hvis der kan laves den ene prisnedsættelse efter den anden, hvorfor skal vi så give højere priser ind i mellem? For der er ingen, der skal komme og fortælle mig, at der ikke stadig bliver tjent på varerne. Ellers ville de aldrig blive produceret og solgt. Men lav pris vil altid være lig med dårlige materialer og/eller uanstændige lønninger og arbejdsforhold til de, der tilvirker varerne. Anderledes kan det ikke være!

Er det det, vi ønsker os?

Det her er skrevet, fordi jeg bliver helt kvalm ved alle de salgstiltag, der kommer rullende. 

Nu nærmer julen sig, og jeg vil opfordre til at købe julegaver med omtanke. Købe lidt mindre og lidt bedre. At vi vælger bæredygtige varer solgt af firmaer, der har en politik, hvor de ikke udnytter, men gavner andre mennesker.

Så hvis du ikke har akut brug for noget, så boykot Singles' Day og Black Friday. Gør dig selv en tjeneste og spar pengene til noget bedre, som du får brug for i fremtiden.

Vinteren kommer - Winter is coming

Singles' Day?! Why on Earth? Well, we know. We should buy more. And More. And then comes Black Friday. Guess once, what you are going to do there! Not to mention Christmas...and January sales.

I cannot help thinking, how we CAN go on buying all this stuff? What are we missing?

Studies show, that happiness can be bought. To a certain degree. When we reach a certain level, shopping does not give this rush anymore, and I am sure, that this is a level most of the Western world has reached a long time ago. But we keep buying. Because that is what we are used to. It has become a kind of recreational pastime.

I also become skeptical about, how these prices can fluctuate so much. Why do we then have to pay the high prices in between? Nobody is going to tell me, that there still isn't a profit on the goods. Otherwise they never would be produced or sold. But low prices will always be the result of bad materials and/or bad working conditions and low salaries for those, who produces the goods. It cannot be anything else!

Is that what we want?

This is written, because I feel sick about all the sales 'attacks', which comes rolling in.

Christmas is close, and I will encourage you to buy with care. Buy a little less and a little better. I will encourage that we choose sustainable items sold by companies, which have a policy not to exploit, but to benefit others.

So if you don't need anything, please boycott Singles' Day and Black Friday. Do yourself a favor and save the money for something better, which you might need in the future.

Thursday, November 8, 2018

Det værste jeg har lært - The Worst Lecture I Ever Had

"Time management. Planlægning. Få så meget ud af din tid som muligt. Spild ikke dit liv."

Du er velkommen til at fortsætte! Der er tusindvis af bøger, der fortæller, hvordan vi skal leve vores liv. Der er kurser online og offline. Mange af dem handler om, at vi ikke må spilde vores tid.

Jeg var med i den bølge, der lærte det en gang i slutningen af 1990erne. Vi fik alle sammen fine kalendere, hvor vi skulle planlægge vores mål for hver time, hver dag, hver måned, hvert år, de næste fem år, og det var godt, hvis vi også kunne se, hvor vi ville være om 10 år. Og det handlede både om jobbet og privatlivet. 'Kun' på den måde kunne vi få det optimale ud af vores liv.

Jeg lærte det så godt, at jeg stadig gør det. Jeg planlægger. Jeg har lige været ude at handle, og da jeg kom hjem, trængte jeg til en kop te og en småkage. Men vasken i vaskemaskinen var færdig, så jeg skulle lige lægge mine ting på plads i køleskabet, når jeg havde sat vand over til te. Så kunne jeg samtidig tage mit net med ud i entreen og hænge det på plads, når jeg alligevel skulle hente kurven til at bære vasketøjet i, og mens vandet til teen kogte, kunne jeg så lige hænge håndklæderne op (mit tøj tørrer i fri luft), og så kunne jeg tage en tallerken og lægge småkagerne på, mens jeg hældte vandet på min tepose.

Alt sammen i en glidende bevægelse uden spild af tid.

Sådan handler jeg også. Jeg kan lige aflevere bøger på biblioteket på vej ned på apoteket, hvor jeg venter i kø og samtidig kan skrive en fødselsdagshilsen på et kort, og når jeg er færdig der, kan jeg bestille burgere (på fastfood-dagen), der bliver lavet, mens jeg går ind og handler til de næste dage, og på vej ud kan jeg købe snørebånd i skobutikken.

Alt sammen i en glidende bevægelse uden spild af tid.

Jeg tænker: Her er 3 minutter! Hvad kan jeg fylde dem med? Her er 5 minutter! Hvad kan jeg fylde dem med? Jeg tænker altid på, hvad jeg kan bruge selv den mindste pause med.

Det lyder jo vældig effektivt, men hold op, hvor er det da anstrengende! Ens hoved holder aldrig op med at tilrettelægge. Det har aldrig ro!

Jeg vil kode mig selv om, for så meget tid behøver jeg ikke at spare. Så næste gang jeg har været ude at handle og kommer hjem og trænger til en kop te, vil jeg smide alt på køkkenbordet, hælde vand på kedlen og stå og se på den, til den koger. Så vil jeg tage en tallerken og lægge småkager på og bære det alt sammen ind i stuen - alt imens jeg kun tænker på, at nu skal jeg slappe af med te og småkage, og så vil jeg smide mig i sofaen og slappe af i hovedet.

Resten vil sikkert blive gjort på et tidspunkt!


"Time management. Planning. Get the most out of your life. Don't waste your time".

You are welcome to continue! There are thousands of book telling, how we are going to live our lives. There are courses off and online. Many of them all about not wasting our time.

I was on the wave in the late 90's, who was taught that. We all got nice calendars, in which we should write our goals per hour, her day, per month, per year, for the next 5 years, and it was really good, if we could see, where we were going to be 10 years ahead. And it was career wise as well as privately. Only this way we would get the optimum out of our lives.

I learned it so well, that I still do it. I plan. I have just been out shopping, and when I came home, I needed a cup of tea and a cookie. But the laundry was done, lying in the washing machine, so I should just put my groceries on their places, when I had put on the kettle. On my way to get the basket to carry the laundry in, I could hang the shopping tote in the hall way, and while the water in the kettle was warming up, I could just hang the laundry (out in free air), and then I could take a plate to put the cookies on, while I was pouring the water on the tea. 

Everything done in one smooth movement without waste of time.

That also the way I am shopping. I will return the books to the library on the way to the pharmacy, where I am writing a birthday card while waiting in line, and when I am done there, I can order burgers (on the fast food day), which will be done, while I am going shopping groceries  for the next days, and on the way out I will buy shoe laces in the shoe shop.

Everything done in one smooth movement without waste of time.

I think: Here is 3 minutes! What can I fill into that kind of time? Here is 5 minutes! What can I fill into that kind of time? I always think about, what I can fill into every pause, which occurs.

This might sound very effective, but it is so exhausting! My head never stops planning. Never gets a moment of peace.

I will re-code myself! I don't need to save that much time. So then next time I have been out shopping and come home needing a cup of tea and a cookie, I will dump everything on the kitchen table, pour water in the kettle and watch it, until the water boils. Then I will take a plate and put the cookies on it and carry everything into the living room - while I am just thinking about, that now I am going to relax with tea and cookies, and then I will sit down in the sofa and release my head.

The rest of the work will eventually be done! 

Tuesday, November 6, 2018

Lidt tættere på flytning - A Bit Closer To Moving Out

Selv om jeg har fået udsat min genhusning til midt i februar, er jeg  alligevel i gang med forberedelserne, som jeg har nævnt før.

Jeg har bl.a. solgt nogle ting. For nylig afhændede jeg to små tasker og et sæt med 3 vaser, som jeg egentlig har været rigtig glad for. Glad for skal oversættes med, at jeg synes, at det var gode ting.

For taskernes vedkommende har jeg altid syntes, at de var lækre. Men når jeg har skullet noget, hvor en af dem ville passe vældig godt til mit tøj, har jeg alligevel taget den taske, som jeg normalt bruger, fordi jeg enten ikke gad at flytte ting fra den ene taske til den anden, eller fordi jeg var nervøs for at glemme noget, hvis jeg har været nødt til at sortere indholdet, fordi tasken var mindre end daglig-tasken. Så jeg har kun brugt dem ganske lidt. Til gengæld har jeg har flyttet dem fra sted til sted et endeløst antal gange.

Vaserne købte jeg som en indflytningsgave til mig selv, da jeg flyttede ind her for 7 år siden. De fik fast plads i køkkenvinduet og har aldrig været andre steder,selv om jeg havde mange planer med dem. Der har heller aldrig været blomster i. Jeg købte dem, fordi jeg elsker gult og grønt, og de ville matche nogle andre ting, jeg har i mit køkken. Men reelt stod de der bare. Det var noget, jeg faldt for, og det kan forhåbeligtlig få mig til at tænke en ekstra gang,næste gang jeg falder for noget. Der er jo mange, dejlige ting der ude, men jeg behøver ikke at eje dem alle sammen.

Selv om det her er småting, så er det præcis de ting, der tager pladsen for de ting, der bliver brugt. Så hverken tasker eller vaser bestod flytte-prøven, der består i, at jeg forestiller mig,  hvor tingene skal være, når jeg skal flytte i min genhusningslejlighed, hvor jeg skal være ca. 6 måneder.

Begge de nye ejere fortalte, at de havde ønsket sig lige præcis de tasker/vaser i lang, lang tid, og jeg har jo bare haft dem liggende/stående, når jeg ikke lige har flyttet rundt på dem eller tørret støv af dem. Så de er ikke savnet.

Somme tider er vores ejendele bedre tjent med at få nye ejere, der rent faktisk sætter pris på dem.



Even though that my rehousing date has been postponed to mid February, I am preparing for the move, as mentioned before.

I have sold some things. Recently it was two small bags and a set of 3 small vases, which I have been quite happy about. Happy should be translated as, that I thought, that it was good things.

Regarding the bags I have always thought, that they were really smart. But when I should go somewhere, where one of them would fit well together with my outfit, I have chosen the bag, I normally use, because I couldn't be bothered moving stuff from one bag to another, or because I I was nervous about forgetting something, if I had to sort the contents, because the bag was smaller than my everyday bag. So I have only used the bags very little. Compared to all the endless times I just have moved them around the house.

The vases were bought as a house warming gift from me to me, when I moved in 7 years ago. They had a permanent spot in the window sill in the kitchen and have never been anywhere else, and they have never been filled with flowers, even though I had big plans with them. I bought them, because I love the colors green and yellow, and they would match some other things, I have in my kitchen. But they actually only stood there. They were something, I just fell for, which hopefully will make me think twice before buying something like that again. There are so many beautiful things out there, but I don't need to own them all.

Even though this is just small stuff, it is exactly what takes up space in a home for things,which actually are in use. So neither the bags nor the vases passed the moving-test, which is, that I imagine, where the things are going to have their place, when I move to my rehousing flat, where I am going to be for approx. 6 months. 

Both of the new owners told me, that they have wanted exactly these vases/bags for a long, long time. And I have have just had them lying/standing around, when I just didn't moved them around or dusted them. So they are not missed.

Sometimes our belongings are better off with new owners, who actually appreciate them.

Thursday, November 1, 2018

DIY, der gik galt! - DIY Gone Wrong!

Når noget ikke virker, får jeg en uimodståelig trang til at fixe det! Er det noget, jeg har erfaring med, tager det ikke lang tid, før jeg er i gang, og har jeg ikke nogen erfaring - ja, så tager det alligevel ikke lang tid!

Meget ofte virker det, og nogle gange virker det ikke, og nu har jeg lavet noget, som ikke gik, som det skulle.

Det drejer sig om mine nubuc UGG sneakers. Alt for dyre, meget lækre at gå i, og i den skønneste pudderfarve. Men meget sarte. Så efter turen til Spanien med masser af kuffertkørsel, snæver plads i flyet og små favorit mennesker, der af en eller anden grund altid skal stå på ens fødder, var det sparsomt med den skønne pudderfarve, og alverdens skrubben og vask gjorde ingen forskel. De var nærmest ulækre!

Så hvad gør man? Man farver dem! Og det gik godt - lige indtil dagen efter, hvor jeg fik en plet på den ene, som jeg bare lige ville reparere, hvor på jeg væltede narvsværten ud over det hele. Og det var farvel til de sko. De røg ud af huset, før jeg fik taget et billede, så her er kun billeder af skoene før behandling.

Blev jeg sur? Nej, egentlig ikke. Bare lidt ærgerlig. Jeg havde jo 'forlænget' deres eksistens ved at farve dem sorte, som faldt ud som pæn mørk grå, så det var da noget ærgerligt, at uheldet så var ude.

Vil jeg gøre det igen? Ja, helt sikkert! Læren for mig er ikke, at jeg skal holde mig tilbage næste gang, jeg får en ide om at bevare noget. Læren er, at det er umagen værd, og at jeg måske bare ikke skal gøre noget, når jeg kun lige har 5 minutter, før jeg skal noget andet, men at jeg skal tage mig tid.


When something doesn't work, it gives me an irresistible urge to fix it! If it is something, which I have experience in doing, it doesn't take long, before I get going, and if I have no experience - well, then it doesn't take long, before I get going!

Very often it works, and sometimes it doesn't, and now I did something, which didn't turn out the way I wanted.

It's about my nubuck UGG sneakers. Far too expensive, wonderful to wear, and in the most beautiful powder color. But very delicate. So after the trip to Spain with lots of rolling suitcases, very little space in the plane, and small favorite persons, who for some reason always stand on your feet, it was so an so with the beautiful powder color, and all the washing and scrubbing in the world made no difference. They looked awfull!

So what to do? You color them! And it went well - right until the day after when I had a spot on one of the shoes, which I just wanted to repair, and I knocked over the bottle with nubuck color, which went all over the place. So goodbye to those shoes. They went out of the house, before I had taken a photo, so there is only a photo of the shoes ready for coloring.

Did I get mad? No, not really. Just a bit annoyed. I did actually manage to 'expand' the lifetime of the shoes by coloring them black, which turned out to become a nice dark grey, so it was a bit unlucky that the accident happened.

Will I do it again? Yes, definitely! The lesson for me is not to hold back the next time, I get the idea to prolong the lifetime of an item. The lesson is, that it is worth while, and that maybe I shouldn't 'just' do it 5 minutes, before I have to do something else, but take my time.