Monday, January 15, 2018

Den forkerte Minimalisme -The Wrong Minimalism

Det er op til hver enkelt person, der er interesseret for minimalisme, at sætte sine egne regler for, hvad minimalisme er.

Til trods for det er der alligevel en forkert form for minimalisme. Den, hvor selve rydningen bliver målet. Der, hvor man blive manisk.

Jeg har lige læst et interview med en kendt dansker, der en gang i 2015 erklærede sig som minimalist. På daværende tidspunkt kunne man læse i et interview, at han ejede 172 ting, og at han blev lettere for hver ting, han skilte sig af med. Han offentliggjorde en liste over alle sine ejendele og følte, at det gav han enkelthed i hovedet. Han skilte sig også af med sjældne og dyre ting, og sagde, at - selv om han gerne indrømmede, at han var gået lidt over gevind - så savnede han ikke de ting, der var væk.

Nu har han lige givet et nyt interview, hvor han i overskriften siger, at han ofte mangler en ting og bliver irriteret over, at han har smidt den ud.

Selvfølgelig! Han var jo blevet besat af selve rydningen, og det har intet med at leve minimalistisk at gøre.

Minimalisme behøver ikke at dreje sig om et eller andet antal ejendele. Det er heller ikke at leve som munk, eller i total hvide omgivelser med japanske måtter på gulvet.

Eller det kan det faktisk også være. Men hvis man er interesseret i minimalisme, kan man begynde med at fjerne de ting, som man ikke bruger. Det giver helt klart et enklere liv. Med mere plads, og at ting, får deres egen plads. Og ingenting, der bare flyttes rundt med.

Så før du begynder at gå radikalt til værks, så definér i dit hoved, på papir eller ved hjælp af billeder samlet på den ene eller anden måde, hvordan du gerne vil have, at dit hjem skal se ud og fungere i dit liv.

Der er nogen, der kan leve i en rygsæk, men det behøver vi ikke alle sammen at gøre - selv om vi gerne vil have et enkelt liv, hvor vi ikke drukner i ligegyldige ting.


It is up to each person, who are interested in minimalism, to make the set of rules of, what minimalism is.

In spite of that there is actually a wrong sort of minimalism. The one, where the declutter itself becomes the goal. The one, which makes you manic.

I have just read an interview with a well known Dane, who gave an interview in 2015 and declared himself a minimalist. You could read, that he owned 172 items, and that he felt lighter for each thing, he got rid of. He published a list of all his belongings and felt, that it created simplicity in his head. He even got rid of some very rare and expensive items, and that - even though he admitted, that he might have gone a bit overboard - didn't miss any of the items, which were gone.

But now he does miss some thing. He has just released a new interview, where he in the headline says, that he often miss different things and gets irritated, that he got rid of it.

Of course! He became obsessed by the declutter, which has nothing to do with living with minimalism.

Minimalism doesn't have anything to do with a certain numbers of belongings. Nor to live like a monk, or in totally white surroundings with Japanese mats on the floor.

Or in a way - it can be like that, too. But if your are interested in minimalism, you can start by removing things, which you don't use. That gives a simple life. A life with more space, and items, which have spaces of their own. And nothing, which you just move around with.

So before you start a radical declutter, take the time to define in your head, on papir or clippings, showing how you want your home to look like, not to mention how you want it to function.

Some people can live in a backpack, but not all of us have to do that - even though we want a simple live, where we don't drown in a lot of unimportant things.

No comments:

Post a Comment