Saturday, July 19, 2014

Less, But Better and Nine and a Half Weeks

Som I nok har fundet ud af, stræber jeg efter at eje så lidt som muligt. Ikke så jeg mangler noget, men så jeg præcis har, hvad jeg har behov for. Jeg er blevet spurgt, hvorfor jeg har det sådan, og den historie vil blive for lang, men jeg erkendte mit behov for alvor ved to oplevelser: Den første erkendelse var et billede af min stue, hvor der var ting alle steder. Masser af ting, ganske vist gode ting, men alt, alt for meget og alt for meget besvær at at leve i. Kort efter så jeg en film. 'Ni og en Halv Uge' med en meget lækker Kim Basinger og en Mickey Rourke, der den gang så supergodt ud! Absurd nok er scenen jeg husker bedst er den, hvor hun snuser rundt i hans ejendele og åbner hans klædeskab. Det indeholdt er en række klassiske jakkesæt, et par stabler med hvide skjorter og en skuffe, hvor hans ure og pas ligger. Jeg kan huske, at jeg midt i denne dampende film tænkte: Så enkelt vil jeg have det. Syv sæt tøj, et ur og et pas! Helt så enkelt har jeg ikke fået det, men jeg lever efter mottoet, Lidt, men bedre - direkte lånt af Dieter Rams.



As you probably know by now, I am striving for owning as little as possible. Not that I miss anything, but just so I have exactly, what I need. I have been asked, why I feel that way, and that history is very long, but I 'acknowledged' my need at two events: The first recognition was a photo of my living room, where there was stuff everywhere. Lots of good things, but way too much and very difficult to maneuver in. It looked like a flea market. Shortly after I saw a film. 'Nine and a Half Weeks' with a very beautiful Kim Basinger and a at that time very hot Mickey Rourke. Absurdly the scene I remember the best, is the one where she is nosing around in his home and opens his closet. It contained a row of classic suits, piles of white shirts, and a drawer with his watches and a passport. I remember - in the middle of this steaming film - thinking: That's how simple I want to live. Seven sets of clothes, a watch, and a passport. It hasn't become quite that simple, but I live after the motto, Less, but better - borrowed from Dieter Rams.

No comments:

Post a Comment